OVERBLIK: Forstå forslaget om sessionslogning

Justitsministeren vil genindføre omstridt registrering af danskernes internetaktivitet. Men hvad betyder sessionslogning? Og hvem er for og imod forslaget?

Justitsminister Søren Pind (V) vil genindføre sessionslogningen af danskernes netforbrug (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Facebook, Skype, Forældreintra eller Skat.

Når du surfer på nettet, sætter du også digitale fodspor. De fodspor vil regeringen logge. Det skal ske ved at genindføre den omstridte sessionslogning - altså, registrering af brugernes aktivitet på internettet - som blev afskaffet i 2014.

Sessionslogningen blev afskaffet af daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), fordi den ikke kunne hjælpe i politiets efterforskning.

Alligevel vil nuværende justitsminister, Søren Pind (V), genindføre sessionslogningen, som, han mener, kan være et centralt redskab for politiet og PET i deres efterforskning.

3.500 milliarder registeringer i 2013

Teleselskaberne skulle siden 2007 logge og gemme data om danskernes brug af mobiltelefoner, hvilke IP-adresser, danskerne har brugt - og dertil data om, hvad danskerne foretager sig, når de er på nettet - den såkaldte sessionslogning.

Alene i 2013 blev der foretaget 3.500 milliarder registreringer af, hvad danskerne laver på nettet.

Danskernes mobilbrug bliver stadig logget, mens sessionlogningen af danskernes færden blev altså afskaffet i 2014.

Ifølge Søren Pind er internetlogningen dog nødvendig igen, fordi tiderne har ændret sig.

Ifølge ministeren logges oplysninger om, hvilke telefonnumre der har ringet på hvilket tidspunkt allerede i dag, men når vi bruger apps som for eksempel Messenger, Skype og iMessage, bliver oplysningerne ikke logget.

Rigspolitichefen: Kriminalitet foregår i cyberspace

Selvom forslaget den seneste tid er blevet kritiseret fra flere sider, blander politiets øverste chef, rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg, sig nu også i debatten.

- Kriminalitet og kommunikation foregår i stigende grad i cyberspace. Men vores efterforskningsmuligheder udhules, hvis ikke vi får mulighed for at få oplysninger om internettrafik, siger han.

Da sessionslogning blev brugt i Danmark, før det blev afskaffet i 2014, var vi det eneste europæiske land, der benyttede muligheden.

Bliver sessionslogning genindført, vil det samme være tilfældet.

Det ved vi om sessionslogning:

  • Hvad betyder sessionslogning: Det betyder, som navnet antyder, at man logger nogens session. Det vil sige, at man for eksempel logger, at nogen har talt med nogen på Skype, eller at nogen har besøgt en bestemt hjemmeside.
  • Hvad indeholder logning: Når der sessionslogges, logger man handlingen, men ikke indholdet. Det vil sige, at man logger, hvis nogen har sendt en e-mail, men man logger ikke, hvad den e-mail indeholder.
  • Hvem indsamler oplysninger: Teleselskaberne og internetudbyderne skal selv samle data, men skal kun udlevere data mod en dommerkendelse.
  • Hvor længe skal de gemme oplysninger: Oprindeligt skulle teleselskaberne opbevare oplysningerne i et år. Nu lyder forslaget på et halvt år.
    Kilde: Mads Allingstrup, tech-journalist hos DR Viden.

Herunder kan du se, hvem der bakker Søren Pind op om forslaget, og hvem der kritiserer ham:

For forslaget:

Politidirektøren fra Rigspolitiet:

- Hvis det bliver lagret på den rigtige måde, så er det her et meget vigtigt efterforskningsredskab for politiet. Der er ingen tvivl om, at hvis du har den rigtige sessionslogning, så vil du opklare flere forbrydelser.

Sådan lød det i januar fra politidirektøren fra Rigspolitiet, Svend Larsen, der også nævnte angrebet mod Krudttønden i København som en sag, der kunne være opklaret ved hjælp af sessionslogning.

Dansk Folkeparti:

Det kan kun gå for langsomt. Sådan lød det fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, der opfordrede Søren Pind med at komme i gang med sessionslogning hurtigst muligt.

- Det er ikke noget, vi har lyst til at vente på. Det var en stor fejl, at man afskaffede det. Det kan bidrage til, at man kan finde spor i opklaringen af store sager.

Imod forslaget:

Det Konservative Folkeparti:

- Der skal naturligvis sættes hårdt og kontant ind over for terrorister og kriminelle. Ingen tvivl om det. Vi må dog ikke sætte vores frihed over styr undervejs, bare fordi det virker praktisk og nemt for myndigheder, lød det tidligere på måneden i en pressemeddelelse fra De Konservatives formand, Søren Pape.

Søren Pape mente, at Søren Pinds forslag om at registrere danskernes internetaktivitet var "helt ude af proportioner", og at det ville gå ud over danskernes frihed.

Enhedslisten:

Da Søren Pind foreslog at genindføre sessionslogning, brugte han blandt andet en drabssag fra Odense i 2011, hvor et ægtepar blev dræbt i Tusindårsskoven som et eksempel på en sag, hvor logningen kunne bruges som et "helt centralt redskab" i efterforskningsarbejdet. Det gav imidlertid kritik fra Enhedslisten.

Ifølge Information og politidirektør Svend Larsen fra Rigspolitiet blev der nemlig slet ikke brugt den type overvågning i den pågældende sag.

Det fik Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, til at kalde eksemplet for "usagligt".

- Det lyder jo som om, der her er blevet brugt sessionslogning, og at vi derfor skal genindføre det, sagde hun til Information.

25 organisationer og foreninger:

Tidligere på måneden opfordrede 25 organisationer og foreninger i Berlingske justitsministeren til at droppe planerne om sessionslogning. Blandt de 25 er blandt andre Amnesty, Campingrådet, Forbrugerrådet, Ingeniørforeningen IDA, Forbundet af IT-professionelle med flere.

Ifølge de 25 organisationer og foreninger var Søren Pinds forslag til sessionslogning baseret på et "uklart grundlag".

- Forslaget er i sit indhold juridisk betænkeligt, baseret på et meget uklart grundlag og vil indebære en massiv overvågning af danske borgere og virksomheder. Endvidere vil det påføre erhvervslivet særdeles høje omkostninger og byrder, som vil påvirke både investeringer og innovation på markedet negativt, lyder det blandt andet i den fælles skrivelse.

Den juridiske tænketank Justitia:

- Det her vil være et stort indgreb i retten til privatliv, og jeg mener, at det er brud på databeskyttelsen. Jeg kan godt blive i tvivl, om reglerne er i overensstemmelse med menneskerettighederne. Det her virker forhastet.

Så klar var udmeldingen fra Jacob Mchangama, jurist og direktør for den juridiske tænketank Justitia, til Ritzau, da han i januar hørte om Søren Pinds forslag til logning af mobilbrugernes internetvaner.

Venstres Ungdom:

Også Venstres eget ungdomsparti var ude med riven.

- Som retssamfund må vi aldrig ty til masseovervågning for at bekæmpe kriminalitet. Man vil mistænke alle borgere for at være potentielle terrorister eller kriminelle ved at overvåge dem allesammen. I stedet for som i dag, hvor man er uskyldig, indtil andet er bevidst, lød det fra ungdomsformanden, Chris Preuss i Information.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube