Tema Trepartsforhandlinger

OVERBLIK Her er de 21 punkter i første delaftale om integration

Flygtninges kompetencer skal screenes bedre end i dag, krav om at oprette cv på Jobnet sløjfes, og danskundervisningen skal tilpasse sig arbejdsmarkedet.

Flygtninge skal hurtigere i arbejde, fremgår det af første delaftale om integration i de igangværende trepartsforhandlinger. Her er det Ismaeil Akram Ismaeil (th.) fra Syrien, der arbejder for Skou Gruppen som arbejdsmand. Han vil gerne uddannes som tømrer. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Regeringen, lønmodtagerne, arbejdsgiverne og kommunerne er i dag blevet enige om første delaftale om integration i de igangværende trepartsforhandlinger.

Delaftalen har fået titlen "Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen" og består af i alt 21 konkrete punkter.

De kan læses her:

Trepartsforhandlinger

Det er et stort ansvar, der hviler på repræsentanterne for regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne, når de går i gang med trepartsforhandlingerne. Succesen ved en sådan forhandling handler i høj grad om at skabe realistiske forventninger til resultatet.

Gå til tema
  1. Der skal ske en bedre og mere ensartet screening af flygtninges formelle og uformelle kompetencer, der blandt andet kan bidrage til en bedre overgivelse af information fra asylcenter til kommune. Screeningen skal blandt andet indeholde uddybende oplysninger om sprog, uddannelse og erhvervserfaring.
  2. Brugen af de eksisterende muligheder for formel kompetencevurdering af flygtninge og familiesammenførte med en erhvervskompetencegivende ud-dannelse skal så vidt muligt anvendes allerede inden overgangen til kommunen med henblik på at bringe den enkeltes kompetencer hurtigt i spil på det danske arbejdsmarked.
  3. Når den enkelte flygtning skal boligplaceres, skal mulighederne for beskæftigelse være et helt centralt hensyn blandt de forskellige hensyn, der lægges til grund.
  4. Flygtninge med et reelt jobtilbud boligplaceres som udgangspunkt i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger.
  5. Der skal ske en bedre overgivelse af oplysninger om den enkelte flygtnings kompetencer fx sprog, uddannelse, erhvervserfaring mv. fra asylcentret til kommunen med henblik på at kommunen, herunder ved eventuel inddragelse af anden aktør, kan forberede indsatsen, allerede, når kommunen får besked om, at en asylansøger får asyl.
  6. Der skal ske en ensretning af danskundervisningen i overgangsfasen fra asyl-center til kommune, så der sikres en ensartet kvalitet og volumen i undervisningen i denne periode.
  7. Flygtninge og familiesammenførte i integrationsprogrammet fremover som udgangspunkt skal mødes som jobparate og dermed møde et klart krav om, at de skal arbejde og forsørge sig selv og deres familie. Kun i de tilfælde, hvor flygtninge og familiesammenførte helt åbenbart ikke er klar til en jobrettet indsats pga. sociale eller helbredsmæssige problemer (eksempelvis på grund af stærk traumatisering), skal de visiteres aktivitetsparate. Herudover kan kommunen, som i dag, give unge under 25 år et uddannelsespålæg.
  8. De nuværende krav om at flygtninge og familiesammenførte skal tjekke jobopslag på Jobnet samt løbende opdatere deres CV i Jobnet, kan være en barriere ift. at blive vurderet jobparat. Kravene forudsætter således i praksis, at den enkelte kan dansk eller at kommunen bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på håndholdt at hjælpe den enkelte med udfyldelse af CV mv. Kommunerne skal derfor have mulighed for at fritage flygtninge og familie-sammenførte midlertidigt fra disse krav. Kommunerne skal fortsat understøt-te, at flygtninge hurtigst muligt bliver i stand til at benytte Jobnet.
  9. Integrationsprogrammet intensiveres og gøres mere målrettet, så det under-støtter den kortest mulige vej i beskæftigelse. Kommunen skal fortsat være forpligtet til i op til 5 år at tilbyde relevant og gratis danskundervisning, uanset om den pågældende deltager i virksomhedsrettede tilbud eller er i beskæftigel-se. Er den enkelte klar til at starte på en erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår - fx i takt med, at de tilegner sig det danske sprog -, kan det være vejen til en stabil arbejdsmarkedstilknytning.
  10. Kommunerne forpligtes til at tilbyde deltagere i integrationsprogrammet en tidlig og intensiv virksomhedsrettet indsats, der påbegyndes hurtigst muligt efter kommunen har overtaget integrationsopgaven. Det er også en forudsætning for at få et bedre udbytte af sprogundervisningen. Ambitionen er, at den enkelte deltager i integrationsindsatsen på fuld tid, såfremt det understøtter den hurtigste vej i job.
  11. Aktivitetsparate flygtninge (ikke-jobparate) får mulighed for at starte den virksomhedsrettede indsats i et særligt forforløb med henblik på at finde, tilpasse og gennemføre forløb i virksomhedspraktik eller løntilskud med henblik på senere ordinær beskæftigelse. Forforløbet kan blandt andet bruges til at af-dække den enkeltes udfordringer i forhold til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud og introducere den enkelte til en dansk arbejdsplads. En del af aktiviteten i forforløbet bør som udgangspunkt foregå på en virksomhed. Den konkrete model vil skulle udvikles.
  12. Alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge vil – ligesom i dag – have pligt til at deltage i den virksomhedsrettede indsats og skal sanktioneres økonomisk ved ulovlig udeblivelse herfra.
  13. Danskundervisningen skal understøtte den virksomhedsrettede indsats, og at flygtninge i videst muligt omfang skal arbejde og forsørge sig selv. Kommunen har ansvaret for danskundervisningen, og det skal sikres, at undervisningen tilrettelægges fleksibelt og blandt andet kan foregå uden for arbejdstiden, og i det hele taget indpasses i forhold til flygtningens beskæftigelse, deltagelse i virksomhedsrettede tilbud mv. Der iværksættes en analyse med henblik på at afdække, om der i praksis er barrierer for flygtninges deltagelse i virksomheds-rettede tilbud mv. i den måde, undervisningen tilrettelægges på i dag.
  14. Danskundervisningens indhold og tilrettelæggelse moderniseres og gøres mere arbejdsmarkedsrettet, så flygtninge og familiesammenførte får de nødvendige almene og faglige danskkundskaber, der understøtter de grundlæggende sprog-lige krav i job og samtidig så vidt muligt tager højde for, at flygtningene vil skulle varetage mange forskellige jobfunktioner. Samtidig er det væsentligt for integrationen, at flygtningen også tilegner sig sproglige kompetencer, der giver grundlag for at deltage bredt i det danske samfund.
  15. Større virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte enten ordinært, i virksomhedspraktik, løntilskud eller andre oplæringsstillinger skal have mulighed for selv at organisere og etablere danskundervisningen på arbejdspladsen. Pengene til danskundervisning skal følge den enkelte flygtning.
  16. Danskundervisning på virksomhederne skal leve op til en række krav om kvalitet, opfølgning, tilrettelæggelse i forhold til den enkeltes forudsætninger og behov mv. Der skal derfor fastsættes nærmere regler i danskuddannelsesloven herom. Arbejdsmarkedets parter vil blive hørt i forbindelse med eventuelle ændringer heraf. Undervisningen skal fortsat sigte mod sprogtest og de afsluttende danskprøver.
  17. Samtidig skal der sikres større progression og tilstræbes mindre fravær på danskuddannelsen, så kursisterne i højere grad gennemfører de enkelte moduler og består de afsluttende danskprøver.
  18. Kommunerne skal som en integreret del af deres servicekoncept for virksom-heder, jf. beskæftigelsesreformen, gennemføre en opsøgende virksomhedsind-sats med henblik på at medvirke til at sikre flere ordinære jobs og virksomhedsrettede forløb også til flygtninge og familiesammenførte. Jobcentret skal fx – med udgangspunkt i virksomhedens konkrete behov – finde kandidater i integrationsprogrammet til et ordinært job eller et virksomhedsrettet forløb, vejlede om de muligheder, der er for støttet beskæftigelse, støtte til side-mandsoplæring mv. samt fastsætte procedurer for en hurtig og effektiv sags-behandling, herunder også hvis der opstår problemer under en ansættelse eller et praktikforløb.
  19. Målet er, at flere flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt skal i job eller uddannelse. Det kræver ikke mindst en markant styrkelse af den virksomhedsrettede indsats. Vejen til at nå dette mål er, at kommunerne allerede nu skal indrette deres organisering og indsats herefter. Der opstilles indikatorer for dette arbejde, som løbende kan monitoreres. Aftaleparterne er enige om, at den virksomhedsrettede indsats skal være på niveau med de i dag mest effektive kommuners indsats.
  20. Som led i den tværkommunale virksomhedsservice skal kommunerne sikre - enten gennem tværgående samarbejde eller gennem JobserviceDanmark - at virksomheder, der ønsker at rekruttere enten til ordinær eller støttet beskæftigelse, har mulighed for at modtage en koordineret service samt information herom på tværs af kommunegrænserne.
  21. Virksomheder og arbejdstagerorganisationer kan indgå aktivt i rekrutteringen af frivillige mentorer til Virksomhedspartnerskabet ”Sammen om integration” med henblik på at støtte flygtninge i virksomhedsforløb og derigennem bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Der kan ligeledes etableres et forsøg, hvor frivillige med for eksempel ledelseskompetencer kan inddrages i den opsøgen-de virksomhedskontakt.

Flygtninges kompetencer skal screenes bedre end i dag, lyder et af punkterne.

Opslået af DR Politik på 26. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube