OVERBLIK: Vækstplan, SU- og kontanthjælpsreform

Regeringen og de borgerlige partier har afsluttet forhandlingerne om en SU- og en kontanthjælpsreform. Samtidig er man tæt på en aftale om vækstplan DK. Få overblik over de politiske tiltag her.

Finansminister, Bjarne Corydon, leder forhandlingerne om vækstplanen. (Foto: Torkil Adsersen © Scanpix)

Regeringen og de borgerlige partier har præsenterede torsdag aften nye reformer af SU'en og kontanthjælpen. Reformerne skal være med til at finansiere regeringens vækstplan DK, som partierne er ved at lægge sidste hånd på.

Målet med vækstplanen er at skabe 150.000 nye job i Danmark inden år 2020. Det skal ske ved at give virksomhederne bedre vilkår i form af afgiftsændringer og skattelettelser.

Vækstplanen

Vækstplanen skal skaffe 150.000 jobs til Danmark i 2020 ved at forbedre vilkårene for virksomhederne ved bl.a at sænke selskabsskatten. Den koster samlet 15 milliarder, som hentes ved ændringer i konjunkturerne og reformer af SU'en og kontanthjælpen.

De 15 milliarder kroner vækstplanen kommer til at koste, skal blandt andet komme fra reformer af SU-systemet og kontanthjælpen, hvor regeringen vil finde henholdsvis 2,2 milliarder og 1,2 milliarder kroner.

SU- og kontanthjælpsreformerne skulle på plads inden vækstplanen kan vedtages, fordi besparelserne i de to reformer er forudsætninger for vækstplanen.

Se hovedpunkterne i de tre reformer her.

Vækstplanen.

  • Selskabsskatten skal sænkes fra 25 procent til 22 procent. Skattenedsættelsen gælder dog ikke for Dansk Undergrunds Consortium, der står for olieudvinding i Nordsøen, ligesom bankerne i praksis heller ikke får gavn af skattenedsættelserne.
  • En række eksisterende eller planlagte energi- og miljøafgifter sænkes, droppes eller afskaffes. De borgerlige partier kæmper for yderligere skatte- og afgiftssænkelser for små og mellemstore virksomheder.
  • Det offentlige forbrug skal begrænses så væksten i det offentlige forbrug er på mellem 0,4 og 1,0 procent i årene frem til 2020.
  • De offentlige investeringer skal stige med fire milliarder kroner frem til 2020, og der skal investeres for fire milliarder kroner i renovering af almene boliger.
  • boligjobordningen, som giver fradrag for håndværkerudgifter i private hjem, genoplives. De borgerlige kæmper for, at ordningen udvides til også at gælde arbejder udført i sommerhuse.
  • Der skal investeres i yderområderne ved bygningsfornyelse, kystbeskyttelse og bedre bredbånd på Bornholm. Aktiviteter i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsen skal rykkes frem.
  • Efteruddannelsen skal øges ligesom, der skal tiltrækkes mere højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
  • De borgerlige partier ønsker dertil at bruge 500 millioner kroner eller mere på at sætte afgifterne ned på varer som øl- og sodavand, for at dæmpe grænsehandelen.

DOKUMENTATION: Se hele regeringens oprindelige plan her.

Kontanthjælpsreformen

  • Unge under 30 år uden uddannelse får en ny ydelse - uddannelseshjælp - på niveau med SU. Dem, der ikke er klar til at gå i gang med en uddannelse, bliver på kontanthjælp, hvis de deltager i tilbud, der kan bringe dem tættere på en uddannelse. De, der kan, skal arbejde for deres ydelse og bidrage til fællesskabet i nyttejob.
  • .

  • Det såkaldte matchsystem bliver afskaffet og erstattet af en individuel indsats med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og konkrete udfordringer.

  • Samlevende får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre.

  • Kontanthjælpsmodtagere, der ikke lever op til kravene, kan sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde
  • Venstre har frie hænder til at genindføre kontanthjælpsloftet efter et valg.

DOKUMENTATION: Se den endelige aftale.

SU-reformen

  • Fremover må man højst være seks måneder forsinket for at fastholde retten til SU, og man kan kun få SU i den normerede studietid. Desuden skal man højest kunne skifte ungdomsuddannelse fire gange.
  • Hjemmeboende studerende med vellønnede forældre får mindre i SU - uanset alder. Grundbeløbet for hjemmeboende SU sænkes generelt.
  • SU'en reguleres med samme sats som dagpenge og kontanthjælp. Det betyder, at SU'en vil stige mindre end i dag.
  • SU til hf- og gymnasieenkeltfag for kursister med gymnasial uddannelser afskaffes. Kun de såkaldte "turbokurser", hvor studerende kvalificerer sig til videregående uddannelser, skal give ret til SU.
  • I fremtiden skal den samlede studietid på universiteterne sænkes med i gennemsnit ca. fire måneder, og der bliver bedre mulighed for at få merit.
  • Regeringen har forpligtet sig til at kæmpe for at beskytte det danske SU-system efter, at en EU-dom giver andre landes EU-borgere adgang til dansk SU, hvis de tager arbejde i Danmark.

DOKUMETATION: Se hele regeringens oprindelige udspil her

Kilde: dr.dk, Ritzau.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube