Tema Enhedslistens årsmøde

Pernille Skipper: 'På tide at dem, der har fået meget mere, begynder at bidrage'

Smertegrænsen er ved at være nået i den offentlige sektor, mener Pernille Skipper. Hun vil have flere til at betale topskat.

- De fleste penge, vi finder her, er fra toppen af samfundet, siger Pernille Skipper (EL). (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

Ulighed i det danske samfund har længe været Enhedslistens helt store kæphest, og nu får mærkesagen endnu et tryk fra det store venstrefløjsparti, der i disse dage holder årsmøde midt på Nørrebro i København.

De rigeste danskere skal betale endnu mere i skat - ellers risikerer velfærdssamfundet stille og roligt at erodere, lyder det fra partiets politiske ordfører, Pernille Skipper.

Hun vil hæve skatten, bruge 10 milliarder kroner og ansætte 27.000 for at styrke velfærden.

- Helt almindelige mennesker oplever en utryghed, og nogle af dem, der har penge til det, går over i det private. Vi ser en flugt af folkeskolelærere, men også af elever og forældre fra andre institutioner. Det betyder en stigende ulighed i vores samfund, ikke bare økonomisk-matematisk, men også i tilgangen til velfærd og tryghed.

At det skulle betyde, at de ikke har lyst til at tjene penge, tror jeg er en Cepos-fantasi.

pernille skipper

- Hvis vi ikke vender den udvikling, så betyder det, at tryghed vil være forbeholdt dem, der har pengene til det, og at det at falde eller have brug for hjælp fra det offentlige har markant større konsekvenser for den enkelte. Vi har behov for at få vendt skuden, siger Pernille Skipper.

Hvorfor vil I hæve skatten for at løse de opgaver?

- De fleste penge, vi finder her, er fra toppen af samfundet. Så det er nogle af dem, der har fået skatterabatter i løbet af de sidste mange år. Og det er på et overordnet plan det, som pengene fra den offentlige sektor og velfærd er blevet brugt til.

- Det er derfor, vi har set stigende ulighed og flere fattige i Danmark. Samtidig er toppen i vores land blevet rigere. Det er på grund af politiske beslutninger. Derfor er det også et politisk ønske at vende den udvikling. Det er på tide, at nogle af dem, der har fået meget mere, og har sit på det tørre, begynder at bidrage.

- Klassisk Cepos-argument

Men ifølge økonomer vil det her også betyde, at sygeplejersker og politifolk skal betale topskat. Er det meningen?

- En meget lille andel af dem. Det er ikke den jævne sygeplejerske, der vil komme til at betale topskat. Men det er et klassisk Cepos-argument, at hvis man tager alle tillæggene for en oversygeplejerske, så er der måske en enkelt eller to, der kan komme i nærheden af det.

Kan du være sikker på, at forhøjelsen af skatterne ikke får negative effekter og i sidste ende kommer til at betyde færre penge til velfærd?

- Altså der er tale om for eksempel at genindføre formueskatten. Det betyder, at mennesker, der tjener penge på ikke at arbejde og har en arbejdsfri indkomst, begynder at betale skat, ligesom alle, der går på arbejde. Det er fair og rimeligt og ordentligt.

- At det skulle betyde, at de ikke har lyst til at tjene penge, tror jeg er en Cepos-fantasi, siger Pernille Skipper.

Cepos står jo langt fra alene med det her synspunkt?

- Der er også nogen, der siger det modsatte.

Økonomer har lavet beregninger, der viser, at velstanden i samfundet vil stige, hvis topskatten sænkes. Er der ikke noget om det?

- Hvis man kan sige noget objektivt om det, så er det, at det er en politisk diskussion. Hvis man kigger på erfaringerne fra de sidste mange år, så har den her famøse trickle-down-effekt, som den kaldes, altså hvis toppen af samfundet tjener flere penge, så vil vi alle blive rigere,vist sig ikke at holde.

- De sidste 20-30 år er afgifter og skatter blevet lettet fra toppen af samfundet, men den velstand, der skulle spredes ud til alle er jo udeblevet. Når det regner på præsten, så drypper det ikke på degnen.

Så du anerkender slet ikke, at man ved at forhøje skatterne risikerer, at velstanden falder, og at skatteindtægterne dermed bliver mindre?

- Ikke på det niveau, vi taler her. Tværtimod. Der falder også noget tilbage, når du sætter mennesker i arbejde. Så skal de jo også ud og betale skat, og de vil forbruge mere. På den måde øger vi også velstanden i samfundet.

En klar markering

Produktivitetskommissionen sagde for ikke så længe siden, at man burde flytte skat fra indkomst til boliger og jord – I vil beskatte indkomst højere?

- Men vi vil også gerne beskatte bolig mere end den boligskatteaftale, der er lavet nu. Det er også lidt det princip, vi har her med beskatningen af formueskatten. De arbejdsfrie indkomster skal beskattes på lige fod med arbejdsindkomster.

- Men hvis der pludselig skulle åbne sig et flertal for at genåbne boligskatteaftalen, og at vi faktisk begynder at beskatte nogle af de store indtægter, der kommer fra værdistigninger i boliger, så er Enhedslisten helt klart med.

Det ser ud til at blive svært at samle flertal for jeres forslag. Skal det mere ses som en markering af holdninger fra jeres side?

- Det er helt klart en markering af holdninger. Det her er et udtryk for, hvad vi mener, der skal til, og hvad vi synes, der skal gøres. Det er vores opgave at præsentere. Dels håber vi på et tidspunkt, at der kommer så stor opbakning bag det, at det bliver til virkelighed, dels skal det forstås som noget, vi vil arbejde målrettet for at overbevise nogle af de andre partier, som vi er mere ligesindede med, om.

- Jeg tror, der begynder at sprede sig en opfattelse, også langt ind i nogle af de partier, som sad i den sidste regering, hvor der også kom færre offentligt ansatte, at vi er ved at nå en smertegrænse, og at det begynder at ramme almindelige mennesker. Så det er også et signal om, at det er noget af det, vi vil gå efter, og som vi håber at overbevise dem om.

Enhedslistens årsmøde på Nørrebro i København fortsætter indtil søndag.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube