Politisk redaktør: Alt er sagt - nu er det showdown mellem Pape og Løkke

Det er ikke lykkedes for Lars Løkke at skræmme de Konservative. Nu er det et spørgsmål om, hvem der giver sig, vurderer redaktør.

Positionerne kender de – statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de Konservatives formand Søren Pape Poulsen.

Og positionerne er samtidig så fastlåste, at det er fuldstændigt umuligt at afgøre, hvem der først giver sig.

Konservative vil af med miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) – om de så skal vælte hende.

Det vil Lars Løkke Rasmussen derimod ikke – om det så skal koste et folketingsvalg.

- Det er to racerbiler der kører lige mod hinanden med flere hundrede kilometer i timen. Det er bare et spørgsmål om, hvem der drejer af først, siger DR’s politiske redaktør Uffe Tang og uddyber:

- Vi er derude nu, hvor det der er sagt, det er sagt. Det er et showdown mellem Pape og de Konservative og Løkke og Venstre.

Med fronterne trukket frontalt op, mødtes de to partier i går på statsministerboligen Marienborg nord for København. Her diskuterede de en såkaldt tillægsaftale til den landbrugspakke, som et flertal bestående af partierne i blå blok vedtog i folketingssalen i går.

Det er eftersigende forløbet uden den store polemik, beretter Uffe Tang.

- Vi ved, at det tilsyneladende er foregået i god ro og orden. Vi ved, at de sandsynligvis ikke har diskuteret Eva Kjer Hansens fremtid derinde. De har diskuteret de faglige dele af den her miljøpakke. Måske har de også diskuteret lidt omkring samarbejdet i blå blok.

Forhandlingerne i blå blok fortsætter ifølge DR Nyheders oplysninger på Marienborg i dag klokken 11:00.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube