Tema Pensionsaftale

ANALYSE: Balladen om pensionsalderen blev parkeret - S og DF blev skilt

Regeringen måtte nøjes med en lille aftale om pension og tilbagetrækning - men emnet er stadig giftigt, som det har været i årtier.

Parløbet mellem Kristian Thulesen-Dahl (DF) og Mette Frederiksen (S) var alligevel ikke tættere, end at pensionsaftalen kunne splitte dem ad. Her ses de to debattere til Folkemødet i forrige uge. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Han var i dyb krise, statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), dengang i december 1998. Til sidst måtte han gå i medierne med en art beklagelse af hele den begrædelige situation. Ved næste valg mistede han statsministerposten.

Nyrup havde pillet ved danskernes efterløn og pensionsalder trods løfter om det modsatte. Og han blev straffet for det.

Farligt stof

DR's politiske analytiker Jens Ringberg

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk - og på DRs kanaler på radio og tv. Ringberg er således i studiet, når DR2 dækker de vigtigste politiske begivenheder, som Folketingets åbning, politiske landsmøder, regeringsrokader, spørgetime og vigtige pressemøder.

Se profil

Siden har efterløn, pensionsalder og tilbagetrækning været et sprængfarligt og letantændeligt stof i hænderne på danske politikere. Men også virkningsfuldt, som da Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale 1. januar 2011 varslede et nyt indgreb mod efterlønnen - og dermed opløste den kontraktpolitiske benlås, som hans forgænger Anders Fogh Rasmussen (V) havde anbragt Christiansborg i.

Og da Lars Løkke Rasmussen fik nøglerne til Statsministeriet tilbage, satte han pensionsalderen på dagsordenen igen. Både i helhedsplan og i endnu en nytårstale - men denne gang uden at komme igennem med noget. Det var ellers helt afgørende for landets økonomiske fremtid, måtte man forstå.

Uro om aftale

Tirsdag aften endte det hele med en meget mindre aftale. Men alligevel stor nok til at bekræfte, hvor giftig sagen stadig er.

Dele af fagbevægelsen er oppe i det røde felt - måske kan de løbe en kritisk stemning i gang, det er set før. Og lige så vigtigt: for første gang længe lyder der kritiske toner mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Så var parløbet mellem S og DF med fagbevægelsens topfolk som smilende støtter i baggrunden alligevel heller ikke tættere. S "undrer" sig over et svigt fra DF over for danske lønmodtagere.

Parløbet

Spørgsmålet om tilbagetrækning havde ellers udviklet sig til et symbol på Mette Frederiksens og Kristian Thulesen Dahls tætte alliance. Og på statsministerens rolle som passiv og udstødt iagttager.

Løkke Rasmussen undgik kun den store ydmygelse ved Dahls og Frederiksens store show i Cirkusbygningen, da han trak sit eget forslag om højere pensionsalder ved tvang tilbage aftenen forinden.

Gulerødder

Skaden var dog sket. Endnu en ambition, statsministeren ikke kunne løfte med sin smalle regering. Tvang var ikke muligt. Løkke havde intet andet valg end at pakke sin stok væk bagerst i et skab i Statsministeriet og gribe posen med gulerødder.

Det blev til den aftale, der faldt på plads i går. En aftale, finansministeren ikke rigtigt kan vurdere effekten af, sådan i kroner og tal, og han sidder ellers på en stor regnemaskine.

Ingen stor aftale

Set i sammenhæng med andre store og bloddryppende politiske slag om pension og efterløn var det et lille forløb, og en lille aftale, der landede i Finansministeriet tirsdag.

Der uddeles mere lokkemad til folk, der bliver længere på arbejdsmarkedet. De højtlønnede får lov at betale mere ind på deres pension uden den modregning, som har skabt paradoksproblemer, hvor man mistede offentlige ydelser, hvis man sparede op til alderdommen. Og 400.000 danskere med efterlønskonto fristes endnu en gang ud fra 'take-the-money-and-run'-princippet.

Stramninger til DF

Der er lidt udlændinge-stramninger til DF i pakken uden den helt store relevans i forhold til pension og tilbagetrækning - men vigtige for blå blok i forhold til næste valg. Og så er det svære spørgsmål om 700.000 pensionsløse danskere blevet skudt til hjørnespark - hvad der nogle gange kan være nødvendigt, men sjældent er udtryk for stor politisk styrke.

Endelig lægger aftalen op til at gøre det sværere at selvpensionere sig selv. Dén mulighed har ikke fyldt meget i debatten - men tallene viser, at mange slutter på arbejdsmarkedet og så trækker på pensionspengene. Det bliver sværere nu, og det vil give debat hen over sommeren.

Strid om pensionsalder vender tilbage

Det centrale og farlige spørgsmål om selve pensionsalderen er for en tid kørt i garage og parkeret med håndbremsen trukket. Men det kommer tilbage - om ikke før, så når danskernes pensionsalder stiger i 2025, fordi vi lever længere. Det følger af Velfærdsaftalen fra 2006, som alle Folketingets store partier har skrevet under på.

Det skal mange nok blive sure over til den tid.

I mellemtiden kan statsministeren glæde sig over at han ikke længere kan anklages for at ville hæve danskernes pensionsalder sådan lige nu. Og han kan ikke mindst glæde sig over, at der stadig er så meget krudt i temaet, at det har skilt DF og S. I det mindste for en tid.