ANALYSE: Demokratiet skal presses i politikernes kamp mod de udemokratiske

Statsministeren vil undersøge, hvordan Folketinget kan presse Grundloven for at bekæmpe religiøse fundamentalister i det islamiske miljø - det er en svær balance, skriver Jens Ringberg

Statsminister, Lars Løkke Rasmussen, er interesseret i, at alle, der taler fra en religiøs talerstol i Danmark, gør det på dansk. (Foto: Linda Kastrup © (c) Scanpix)

Det er en delikat balancegang, statsminister Lars Løkke Rasmussen har inviteret Folketingets partiledere med på, med start efter påske.

De skal se, hvor langt det danske demokrati kan strækkes og presses i kamp mod mørke og udemokratiske kræfter - ikke mindst dem, der er blevet eksponeret i TV2s dokumentarserie fra visse moskeers mørke. Det skal ske effektivt og stærkt, men uden at gå for langt.

Det er et klassisk dilemma, som en lang række lande har tumlet med, når yderliggående kræfter stak hovedet frem. For ... var det nemt, kunne man bare gøre det. Som Løkke siger. Han ved nemlig godt hvor svært det er.

Stor ståhej

Statsministeren ved også, hvad der kan gå galt.

Den ene mulighed er at der ikke rigtigt kommer noget ud af alle anstrengelserne - det vil udstille en magtesløshed, som i sig selv kan være skadelig.

Hvis alle partier samles om at løse et alvorligt samfundsproblem, så er det utænkeligt at elefanten barsler med en mus. Eller i hvert tilfælde en falliterklæring.

For langt

Den anden mulighed er at man kommer til at gå for langt og så må se de politiske beslutninger blive underkendt af domstolene - som det skete i 1999, da Højesteret kasserede den såkaldte Tvindlov, Folketinget havde vedtaget.

Nu skulle det ubehagelige Tvind-imperium sættes på plads - men Højesteret sagde stop.

Grundloven var presset ud over det acceptable. Man var kommet til at overskride grænsen. Dét er det, flere partiledere i dag omtaler som "en procesrisiko", man helst ikke skal løbe - men på den anden side ikke udelukker helt.

Simpelthen fordi man synes, at det er påtrængende nødvendigt at gøre noget, og helst lige nu.

Ikke nok med en fuldmægtig

Derfor var signalet fra Lars Løkke Rasmussen tirsdag også, at der skal mere end almindelige, rutinemæssige, juridiske advarsler til, før forslag bliver taget af bordet.

Eller som statsministeren fik sagt det - han "lægger sig ikke ned for det første det bedste notat fra en fuldmægtig". Så kan fuldmægtige og mere højtstående jurister i landets tunge ministerier tygge lidt på det.

De får i det hele taget nok at tygge på den næste tid, for der er udsigt til en lang række forslag, der skal gøre op med mørkemænd, imamer og parallelsamfund.

Mange forslag

Folketinget afviste lige efter Spørgetimen et forslag fra DF om at lukke Grimhøjmoskeen, men tanken vil dukke op igen, når Løkke samler partilederne.

Det gælder også forslag om at fratage nogle af de kontroversielle immamer og andre deres statsborgerskab.

Om at nægte visse prædikanter indrejse i Danmark. Om at se på visse trossamfunds økonomiske rammer, i forhold til skat og andet.

Og meget andet - herunder også det kontroversielle forslag, som Lars Løkke Rasmussen selv bidrog med i Spørgetimen - om det talte sprog i danske kirker og moskeer.

Præstens sprog

Statsministeren tænkte højt. Han spurgte om det ikke ville være godt at kræve at alle, der taler fra en religiøs talerstol i Danmark, gør det på dansk.

Så ville man da i det mindste forstå, hvad der blev forkyndet, som statsministeren bemærkede Hvorefter han selv gjorde opmærksom på de problemer, en sådan bestemmelse ville rejse.

Hvad med den engelske og den svenske kirke i Danmark, spurgte Løkke. Man kunne have tilføjet - ja, og hvad med de danske kirker i udlandet?

Eksemplet viser fint, hvor svært det er for politikerne at agere på feltet. Ligesom mange års diskussioner og juridiske udredninger om at lukke både rockerklubber en og organisation som Hizb ut-Tahrir har gjort.

Den gamle grundlov

Der blev som bekendt ikke lukket noget som helst, for man vægtede både ytrings- og forsamlingsfrihed højt, da Grundloven blev revideret i begyndelsen af 1950erne.

Som S-formand Mette Frederiksen har påpeget, havde ingen dengang forestillet sig, at yderliggående imamer nogensinde ville blive et problem i Danmark. Det er de nu.

Men Grundloven gælder alligevel - lige som de internationale konventioner, Danmark har skrevet under på. Dét er udfordringen, når Løkke, Haarder og Støjberg tager imod i Statsministeriet efter påske.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube