Tema Brexit

ANALYSE: Der er mere i det for Løkke end en hurtig frokost med Cameron

Også for den danske regering er der masser af politisk perspektiv i den britiske EU-aftale.

Den britiske premierminister er på rundrejse for at sikre sig opbakning fra de andre EU-lande. Fredag er han i København. (Foto: Andy rain © Scanpix)

Når man er et lille besværligt EU-land, er det meget rart, at der også findes et stort besværligt EU-land.

Sådan beskrev en af Venstres toppolitikere - med et glimt i øjet - for nylig den danske regerings interesse i at kæmpe side om side med den britiske premierminister David Cameron, så han kan få en aftale, der har potentiale til at sikre et ja til fortsat EU-medlemskab fra de britiske vælgere.

Brexit

Storbritannien har ved et historisk valg den 23. juni 2016 stemt for at forlade EU. Følg det politiske efterspil her.

Gå til tema

Cameron kan regne med solid dansk opbakning, allerede inden han fredag sætter sig til frokostbordet hos statsminister Lars Løkke Rasmussen i Statsministeriet.

Det er ikke i Danmark, den britiske regeringschef skal kæmpe for at få hjælp på det topmøde om to uger, hvor EU’s stats- og regeringschefer skal godkende den aftale, som Storbritannien netop har indgået med EU-kommissionen. Besøget hos Løkke er led i Camerons rejse rundt i Europa for at samle opbakning.

Balladen om børnechecken

Og så er den danske regering faktisk også godt tilfreds med den aftale, David Cameron har opnået. EU har strakt sig længere, end Danmark havde forventet.

Den danske egeninteresse handler om meget mere end at holde den besværlige storebror inde i EU-samarbejdet. Aftalen rummer også politiske fordele for Danmark, som altså kun kan udnyttes, hvis aftalen bliver godkendt af både EU og af de britiske vælgere.

Cameron kan regne med solid dansk opbakning, allerede inden han fredag sætter sig til frokostbordet hos statsminister Lars Løkke Rasmussen i Statsministeriet.

Helt konkret betyder aftalen, at der bliver mulighed for at indeksere børnechecken, når den går til børn, som ikke bor i Danmark. Det vil sige, at børnechecken udregnes efter leveomkostningerne i det EU-land, hvor børnene bor. Altså ville f.eks. en polsk statsborger med arbejde i Danmark og familien hjemme i Polen, få en mindre børnecheck end en dansk familie.

Idéen om indeksering var på bordet, da den tidligere SR-regering i 2014 forsøgte at få en politisk aftale om udbetaling af børnecheck til EU-borgere med arbejde i Danmark. Den gang blev det vurderet til at være i strid med EU-retten.

Børnecheck-balladen opstod, fordi SR-regeringen holdt op med at efterleve optjeningsprincippet for børnechecken, som betød, at alle udlændinge, også EU-borgere, skulle bo to år i Danmark for at opnå fuld ret til børnecheck. Men optjeningsprincippet blev kendt i strid med EU’s regler, og så stod EU over dansk lovgivning, lød argumentet fra SR-regeringen.

Det kritiserede Venstre med Lars Løkke Rasmussen i spidsen voldsomt den gang. Men efter valget fortsatte V-regeringen med at administrere efter EU-reglerne. Den uforløste politiske strid om børnechecken kunne formentlig løses ved at indføre indekseringen.

Ingen dansk nødbremse

Resten af den britiske aftale har ikke samme direkte effekt for Danmark. F.eks. kan andre EU-lande ikke umiddelbart bruge den såkaldte nødbremse i forhold til velfærdsydelser til EU-borgere. Den er specialdesignet til de særlige britiske ydelser kaldet in-work benefits, som udbetales til lavtlønnede, og kan ikke bare overføres til danske velfærdsydelser som dagpenge, kontanthjælp eller SU.

Men på lidt længere sigt håber den danske regering, at aftalen kan bruges som løftestang for mere omfattende ændringer af EU-landenes mulighed for at indføre optjeningsprincipper for velfærdsydelser. Det slagsmål går for alvor i gang, når EU til efteråret skal forhandle om at revidere den såkaldte forordning 883/04.

Den forordning handler om EU-borgeres ret til sociale ordninger, når de arbejder i andre EU-lande end deres hjemland og har været grundlag for flere af de domme fra EU-domstolen, som har tvunget Danmark til at ændre praksis i udlændingesager.

Tilbage til før Metock

EU-dommene var især højt på den danske politiske dagsorden i slutningen af 00’erne, da bl.a. den såkaldte Metock-dom i 2008 betød, at den daværende VK-regering måtte ændre reglerne for familiesammenføring.

Dommen fastslog, at Danmark ikke længere kunne kræve, at statsborgere fra lande uden for EU skulle have lovligt ophold i et andet EU-land for at få ret til familiesammenføring med en EU-borger, der opholdt sig i Danmark i kraft af reglerne om fri bevægelighed. En italiener med midlertidigt arbejde i Danmark skulle altså have ret til familiesammenføring efter EU-reglerne med en ægtefælle fra f.eks. et afrikansk land. Uden at behøve at leve op til de særlige danske regler som 24-års-reglen og tilknytningskravet.

Eller at en dansk statsborger kunne omgå de danske familiesammenføringsregler ved at flytte til Sverige eller et andet EU-land i en kortere periode og derefter få familiesammenføring til Danmark efter EU-reglerne.

Med den britiske aftale lægger EU-kommissionen op til at annullere den dom og rulle EU-retten tilbage til før Metock. Hvis den del overlever de kommende ugers EU-forhandlinger, vil det også kunne indkasseres som en sejr for den danske regering.

Alt i alt rummer den britiske aftale politiske perspektiver, som Lars Løkke Rasmussen kan bruge til at opnå større harmoni med Dansk Folkeparti i EU-politikken. Og måske også med de stadig mere EU-skeptiske vælgere.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube