Tema Enhedslistens årsmøde

ANALYSE: Enhedslistens røde linjer kan ende som snubletråde

Det er en delikat balance når Enhedslisten to år før et valg stiller krav til en rød regering.

Det skal være slut med at lade sig køre over af den regering, man selv holder i live, mener Pernille Skipper, der i front for Enhedslisten bruger bededagsferien til at holde landsmøde i København. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Vil du være rød eller død?

Det er grundlæggende det spørgsmål, Enhedslisten lader op til at stille en eventuelt kommende Socialdemokratisk ledet regering.

Det lyder meget enkelt. Det er det ikke.

Baggrunden for de mange (lange) overvejelser i Enhedslisten, som holder årsmøde i bededagsferien, er naturligvis partiets oplevelser som støtteparti for Helle Thorning-Schmidts regeringer fra 2011-2015.

Uffe Tang politisk korrespondent

Siden september 2016 har Uffe Tang været en af DR Nyheders to politiske korrespondenter på Christiansborg, der løbende laver analyser og indslag om dansk politik på dr.dk og i TV og radio. Han kom til DR Nyheder i 2012 og blev redaktionschef og politisk redaktør med ansvar for både nyhedsdækningen og magasinprogrammet Bag Borgen og senere Langt fra Borgen.

Se profil

Vi taler nærmest om traumatiserende oplevelser.

Så hvad er nyt, kunne man spørge. Meget, hvis man skal tro Enhedslisten. Partiet har tre modeller, som man skal diskutere på landsmødet på Nørrebro i København

uffe tang, dr's politiske korrespondent

Hvor skulle de gå hen?

Socialdemokraterne og de Radikale med finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomiminister Margrethe Vestager (R) i maskinrummet kørte benhård magtpolitik mod Enhedslisten. De lavede forlig med højrefløjen uden at blinke, mens Enhedslisten måtte finde sig i at blive taget for givet.

Hvor skulle de ellers gå hen med deres mandater, var logikken. Ville de vælte regeringen og give magten til de blå med støtte fra Dansk Folkeparti? Næppe.

Og den analyse holdt stik. Selv efter det voldsomme sammenstød efter skatteforhandlingerne i 2012, som endte med en blå aftale med klare blå aftryk og med en harmdirrende Johanne Schmidt-Nielsen, som tordnede mod en regering, der "pisser på de vælgere, der har stemt på den" og erklærede, at Enhedslisten nu ville være i opposition, ja selv efter det skete der ikke noget.

Så hvad er nyt, kunne man spørge. Meget, hvis man skal tro Enhedslisten. Partiet har tre modeller, som man skal diskutere på landsmødet på Nørrebro i København. De kan stille krav i den såkaldte dronningerunde, de kan pege på en helt tredje statsminister eller de kan opstille røde linjer for en kommende S-ledet regering i den konkrete politik - røde linjer som regeringen så må holde sig indenfor eller forlade sig på at blive væltet.

Dronningemodellen

Ideen i at udnytte dronningerunden tager udgangspunkt i det system, at den der kan samle et flertal i et nyudpeget folketing, vil blive udnævnt til såkaldt kongelig undersøger med henblik på at danne en regering.

Tricket for Enhedslisten er at formulere nogle krav, der på en gang er brede nok til, at Mette Frederiksen kan opfylde dem, men ikke bredere, end de rent faktisk medfører reel indflydelse

UFFE TANG, DR'S POLITISKE KORRESPONDENT

Bliver der rødt flertal, bliver Mette Frederiksen således kongelig undersøger.

Men Enhedslisten overvejer altså at udstyre hende med mere end et mandat til at danne regering. De overvejer at sige, at hun skal danne en regering som opfylder visse politiske krav. Og det er nyt.

Det kan være, at hun skal danne en regering, der vil bekæmpe uligheden eller sikre, at internationale konventioner bliver overholdt. Tricket for Enhedslisten er at formulere nogle krav, der på en gang er brede nok til, at Mette Frederiksen kan opfylde dem, men ikke bredere, end de rent faktisk medfører reel indflydelse.

Enhedslisten har været langt nede i de statsretlige paragraffer, har undersøgt sædvaner og snakket med eksperter. Og de overvejer seriøst at bruge våbnet med at stille krav i en dronningerunde. Men de ved også, at de krav intet er værd, hvis de ikke er klar til at tage konsekvensen af dem: Truer man med et revolver, skal man være klar til at skyde.

Flik flak på slotspladsen

Og det er helt klart, at dronningen ("rådgivet" af Statsministeriet) ikke må udpege en regering, som med det samme vil vælte.

Men vil Enhedslisten være klar til det? Socialdemokraterne siger, at de ikke vil lade sig drive rundt. Og at Enhedslisten og andre må slå flik flak på slotspladsen, men der er i sidste ende to statsministerkandidater: Løkke og Frederiksen.

I yderste konsekvens kan Enhedslisten bevæge sig ind i et parlamentarisk torturkammer, hvor de skal igennem dronningerunde på dronningerunde

UFFE TANG, DR'S POLITISKE KORRESPONDENT

I yderste konsekvens kan Enhedslisten bevæge sig ind i et parlamentarisk torturkammer, hvor de skal igennem dronningerunde på dronningerunde. Uger hvor landet stander i våde, en regering kan ikke udpeges, og skylden lægges entydigt på Enhedslisten.

Med risiko for, at et rødt flertal bliver vekslet til en blå statsminister, hvis de Radikale til slut hopper over stregen. For eksempel. For hvad gør Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, hvis Enhedslisten og Alternativet ikke vil makke ret? Det kan blive en dyr fornøjelse for Enhedslisten.

En 3. kandidat

En anden mulighed er at pege på en tredje statsministerkandidat.

Lige nu ligner det en farlig strategi, som måske i yderste konsekvens kan spille magten tilbage til højrefløjen alene på grund af en uregerlig venstrefløj. For hvis Enhedslisten og måske Alternativet peger på en helt tredje kandidat, så er der flest mandater bag Venstres formand som kongelig undersøger.

Det giver ikke et flertal bag en Venstre-ledet regering.

Men Venstre sidder med initiativretten og den parlamentariske situation vil være præget af kaos. Et kaos som selvfølgelig vil blive forsøgt udnyttet til det yderste.

I 1988 tog det fire dronningerunder med tre forskellige kongelige undersøgere, før Schlüter kunne fortsætte som statsminister.

De røde linjer

Og så er der endelig muligheden, at Enhedslisten opstiller såkaldte røde linjer.

Svaret må være et rungende "måske" med den tilføjelse, at det er svært at tro, det vil komme så vidt.

UFFE TANG, DR'S POLITISKE KORRESPONDENT

At man forklarer Socialdemokraterne fra starten, at de ikke kan gøre særlige manøvre uden at de kommer i mindretal.

Igen: Det afhænger af Enhedslistens lyst til i sidste ende at aflive en Socialdemokratisk regering. Og vil de stille det afgørende mistillidsvotum? Og stemme for?

Svaret må være et rungende "måske" med den tilføjelse, at det er svært at tro, det vil komme så vidt.

En anderledes S-politik

En S-ledet regering under Mette Frederiksen må antages at ville føre en meget anderledes politik end Thornings regeringer gjorde.

Frederiksen trækker til højre på udlændingepolitikken. Men til venstre i den økonomiske politik.

Det nye principprogram taler om lighed som en af de allerstørste politiske kampe, der ligger forude. Der er socialpolitik, miljøpolitik, grøn dagsorden og meget mere, de kan blive enige om.

De fleste politiske iagttagere forestiller sig, at den rituelle dans om kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen vil slutte efter valget, hvor Socialdemokraterne kan give sig og lade reglerne afskaffe som betaling til de røde venner.

Problemerne kommer til at opstå på områder som fordelingspolitik, finanslove og erhvervspolitik, og når Mette Frederiksen skal vise sin vilje til at arbejde med begge sider i Folketinget

UFFE TANG, DR'S POLITISKE KORRESPONDENT

Ligesom der kan lukkes op for kvoteflygtninge igen. Lidt.

V skal betales for samarbejde

Problemerne kommer til at opstå på områder som fordelingspolitik, finanslove og erhvervspolitik, og når Mette Frederiksen skal vise sin vilje til at arbejde med begge sider i Folketinget.

Venstre skal jo også have noget, for at stemme for. Og som de siger internt i Enhedslisten: Ingen tror på, vi tør vælte en Socialdemokratisk ledet regering, før vi gør det.

Om det så betyder, de kan blive presset tættere på at gøre det alene af deres egen retorik, er det store spørgsmål. Men lige nu tales der meget. Og det er ikke nødvendigvis lige så ufarligt, som mange gerne vil have det til at lyde af.

Men et spørgsmål bliver ved med at dukke op: Hvis ikke til Socialdemokratiet hvor vil Enhedslisten så gå hen med deres mandater?

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube