ANALYSE Forventer vi for meget af vores politikere?

Lette løsninger findes ikke længere i politik. Men det siger politikerene helst ikke alt for højt.

De har magten i landets tre største partier - Kristian Thulsen Dahl, Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen. Men ifølge tidligere toprådgiver, er der grænser for, hvad de kan løse. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

De lette løsningers tid er forbi, og danske politikere kan ikke med det ene snuptag efter det andet kontrollere udviklingen eller løse problemerne i samfundet. Derfor er der en kløft mellem, hvad vi forventer af vores politikere, og hvad de rent faktisk kan gøre.

Nogenlunde sådan blev virkeligheden fremstillet i dette interview fredag aften i Deadline, hvor tidligere toprådgiver for Helle Thorning-Schmidt Noa Redington var inviteret i studiet.

Som Helle Thorning-Schmidts nærmeste rådgiver gennem næsten 10 år har han været i centrum af dansk politik i en epokegørende periode.

Politik er kompliceret

Han har tacklet - og måske muliggjort - den løftebrudsdiskussion, som martrede den socialdemokratisk ledede regering gennem fire år. Og som sandsynligvis medvirkede til at drive vælgerbefolkningens stigende foragt for det etablerede politiske system i København. Men vi forventer alt for meget af politikerne, mener han.

De fleste af dem mener også, at vores medlemskab af EU, NATO, FN, OECD og mange andre internationale samarbejdsorganisationer er en fordel for Danmark - ja måske endog et grundvilkår og årsagen til Danmarks frihed og velstand.

Noa Redingtons pointe er blandt andet, at globaliseringen har gjort politik så kompliceret, at man ikke bare kan sidde i København og løse problemerne med et snuptag.

Økonomisk politik er for eksempel vævet ind i et sindrigt internationalt system, og den økonomiske udvikling i verden påvirker Danmark langt mere end den førte politik på Christiansborg. Uanset om vi så frasagde os alle vores internationale forpligtelser og samarbejdsrelationer, ville dette være et faktum. Det ved de fleste politikere godt.

De fleste af dem mener også, at vores medlemskab af EU, Nato, FN, OECD og mange andre internationale samarbejdsorganisationer er en fordel for Danmark - ja måske endog et grundvilkår og årsagen til Danmarks frihed og velstand. Alligevel kan man ofte iagttage skiftende regeringer love, at nu er nok nok: Danmark vil ikke finde sig i dette og hint.

Da ministeren drog til Bruxelles

Et eksempel på dette er sagen om den såkaldte Metock-dom fra EU-Domstolen i 2008. Den pålagde EU's medlemslande at acceptere, at en borger fra et 3. land kunne komme til et EU-land og få familiesammenføring, selvom personen ikke havde haft lovligt ophold i EU inden. Det blev anset som en urimelighed og måske endda en bombe under den danske udlændingepolitik, der i de år blev ført under mottoet: "fast men fair".

Så daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) udsendte en pressemeddelelse og rejste ned i EU for at "rulle retstilstanden tilbage til før Metock". Hun ville altså ændre på hele lovgrundlaget for EU-Domstolens afgørelse. Hjemme i Danmark kløede dem med lidt forstand på EU sig i nakken, da ministeren drog af sted. Ingen af dem troede, der ville komme noget ud af det. De fik ret. Næsten.

Det krævede nemlig en lurende ødelæggende krise i form af et muligt britisk exit at ændre den regel. I sidste uge kom det således frem, at en ændring af Metock-dommen er en del af det tilbud, EU-Kommissionen vil give til Storbritannien for at undgå, at de stemmer 64 millioner borgere ud af fællesskabet.

Der er grænser

Den slags vægt har Danmark ikke. Tænk bare på, at det stadig er uklart, om det vil lykkes for regeringen at få en solid aftale for dansk deltagelse i det fælles politisamarbejde efter det danske nej til at ændre retsforbeholdet i december. Det var ellers, hvad flere partier lovede vælgerne, at de kunne få.

Så Redington har en pointe: Der er grænser for, hvad danske politikere kan gøre. Og samtidig vil de gerne fremstå handlekraftige, valgbare og folkelige, så de lover ting, de simpelthen umuligt kan holde.

Hos Noa Redington virkede det som en tør konstatering, at det gør politikere i en opskruet medievirkelighed. Samtidig gik han i rette med professor Steen Hildebrandt, der har skoset danske politikere for at mangle visioner. Der er masser af visioner, mener Redington: Alternativet vil have kødfrie dage og borgerløn. Liberal Alliance vil have en kæmpe omkalfatring af det danske samfund med en helt anden skatte- og velfærdsstruktur.

Et politikersvar

Spørgsmålet er, om ikke Noa Reddington her gjorde sig skyldig i det, som han sikkert ofte har rådgivet politikerne til at spise pressen og befolkningen af med: Et politikersvar. Et godt bud er i hvert fald, at Steen Hildebrandt ikke efterspurgte visioner om kødfrie dage og skatterevoulutioner.

Måske var ønsket i højere grad, at politikerne faktisk ville tage opgaven på sig og forklare de komplicerede sammenhænge. At de i højere grad ville stå på mål for deres egne overbevisninger og forsøge at præge folkestemningerne og ikke bare ramme dem. Her er det muligt, at professoren ender med at måtte erkende, at han forventede for meget.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube