ANALYSE: Frygten for "dem og os"-faktoren er blevet vigtig for S og fagbevægelsen

LO's formand og S-gruppeformanden siger det ligeud: Man vil ikke ud i en situation, hvor danskerne skal betale prisen for flygtningene. Og man vil ikke beskyldes for at glemme danskerne.

Nu skal det stå klart for danske lønmodtagere og almindelige mennesker, at Socialdemokratiet og fagbevægelsen ikke glemmer dem til fordel for andre, nye borgere i Danmark, skriver DR's politiske analytiker Jens Ringberg. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Flygtningekrisen er over Europa, over Danmark og over Socialdemokratiet og fagbevægelsen - i egen og andres optik nogle af de kræfter, der har været med til at forme det danske velfærdssamfund. Og skal værne om det.

Begge grene af den klassiske Arbejderbevægelse står med nye ledelser og over for afgørende valg i samarbejdet med Lars Løkke Rasmussens borgerlige regering.

Deres strategier er interessante og kontroversielle, for både parti og fagbevægelse er nået til en benhård konklusion:

Nu gælder det om at beskytte almindelige danskere mod konsekvenserne af flygtningekrisen. Og nu skal det stå klart for danske lønmodtagere og almindelige mennesker, at Socialdemokratiet og fagbevægelsen ikke glemmer dem til fordel for andre, nye borgere i Danmark.

Budskabet fra Henrik Sass

Man kan kalde det "dem og os"-faktoren. Man kan også kalde det at være ærlig om, at man anser det for umuligt at tilgodese både alle danskere og alle fremmede, der måtte søge mod Danmark.

I partiet, Socialdemokratiet, er det gruppeformand Henrik Sass Larsen, der siger tingene tydeligst. Og tydeligere end nogensinde i et par indlæg i aviserne efter nytår.

Først i Politiken:

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at begrænse antallet af ikkevestlige flygtninge og indvandrere, der kommer her til landet. Derfor er vi gået langt - og meget længere - end vi havde drømt om at gå. Det er vi, fordi vi ikke vil ofre velfærdssamfundet i humanismens navn. For velfærdssamfundet er (...) Socialdemokratiets politiske projekt.

De svage får det endnu sværere

Og Sass fulgte op i Ekstra Bladet, hvor han spurgte sig selv om kultureliten overhovedet forstår noget som helst. For eksempel:

- At det er de dårligst stillede danskere, som skal have boligforeningen, foreningerne, daginstitutionerne, lokalmiljø og så videre til at fungere med et stort indtag af flygtninge? Det betyder, at de, som i forvejen har det sværere end andre, får det endnu vanskeligere.

Det skrev gruppeformanden, omtrent samtidig med, at hans parti med sin nye formand i spidsen lagde sig fast på at følge Venstre og Dansk Folkeparti i vedtagelsen af den omstridte L87 - et stykke nu nærmest verdenskendt dansk lovgivning.

S-formand udelukker ikke flere stramninger

Og Mette Frederiksen gjorde mere end det, så at sige.

Hun holdt døren åben for nye stramninger, hvis de ellers kommer på tale. Så vigtig er det at skærme danskere mod konsekvenserne af alt for stor tilstrømning af flygtninge.

S-formanden lytter til baglandet, der skælver under de store stramninger. Men hun fastholder kursen. Sammen med Sass.

SR-regering ser sværere og sværere ud

Derom kan man sige mindst to vigtige ting - i en ren christiansborgpolitisk optik:

For det første, at Socialdemokratiet har fjernet sig fra en position, hvor støtten til en stram udlændingepolitik mest handler om at matche konkurrencen om store vælgergrupper fra DF. Sådan er det ikke længere - og det virkede jo heller ikke.

For det andet, at hver eneste socialdemokratiske flygtningestramning graver kløften mellem Socialdemokratiet og De Radikale.

En ny SR-regering er ikke let at se for sig - men socialdemokraterne har argumenterne klar, hvis de skal snakke regering med R efter et valg: Der er stort flertal for den stramme udlændingepolitik - en argumentation fuldstændig lig De Radikales efter valget i 2011, da handlede det bare om dagpenge og efterløn m.m.

Trepart om flygtninge

Men L87 eller ej, der er allerede kommet mange flygtninge til Danmark, og de færreste af dem glider ubesværet ind på en plads på det danske arbejdsmarked.

Dét er en af forklaringerne på de trepartsforhandlinger, der begynder mandag - og det er begrundelsen for, at regeringen forlanger, at arbejdsmarkedets parter sætter alle sejl til for at skaffe flygtningene plads på de danske arbejdspladser. Det har topprioritet, siger både stats- og beskæftigelsesminister.

Så enkel er sagen bare ikke, hvis man spørger i LO-hovedkvarteret hos formand Lizette Risgaard, der i stedet har lanceret et 1:1-princip forud for trepartsforhandlingerne.

Hun kræver, at trepartsforhandlingerne ikke ender i en snæver manøvre, der skaffer flere flygtninge ind på arbejdspladserne - når der også er danskere, der banker på døren.

LO-formanden frygter polarisering

Det har Lizette Risgaard ikke alene sagt bag lukkede døre, men også udtrykt helt åbent. På Facebook beskrev LO-formanden den opgave, der skal løses:

- (...) af finde løsninger som BÅDE hjælper flygtninge OG de, som også står og mangler et arbejde eller en praktikplads. Opgaven er at finde en god balance, så vi undgår yderligere polarisering i samfundet.

LOs formand er altså direkte bange for yderligere polarisering i samfundet, hvis der sættes ekstra turbo på indsatsen for at skaffe flygtninge ind på arbejdspladserne.

Svære trepartsforhandlinger

Derudover: LO's formand siger det ikke ligeud - men hun er selvsagt også bange for, at LO bliver upopulær blandt sine medlemmer, hvis man tror, at LO hjælper flygtninge mere end danskere.

Og LO skal ikke rammes af "Dem og os"-faktoren, mener formanden. Skulle hun være i tvivl, så skal LO's medlemsforbund med kontakten til tillidsfolk og lokalafdelinger nok fortælle hende det, på vej ind af døren til trepartsforhandlingerne.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube