ANALYSE Gamle partier skal finde nye svar

Videnskabelig udredning af valget i 2015 illustrerer de gamle partiers krise. Danmark er splittet som aldrig før

Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, fik et ringe valg i 2015. Men de gamle partier er generelt i svære problemer, og vælgerne flytter sig på helt nye måder, viser en ny videnskabelig analyse af sidste valg. Her ses Løkke under DRs afsluttende partilederrunde, Demokratiets Aften. (Foto: Claus bech © Scanpix)

Forskere er forsigtige folk. De skal helst kunne bevise det, de siger. Det dur ikke med fornemmelser, holdninger, følelser eller lidt go' gammeldags snusfornuft. Heller ikke for valgforskere, der dermed er i en noget anden position end de politikere, politiske reportere og analytikere, der til dagligt går rundt på Christiansborg.

Tag et eksempel: Enhver politiker og journalist, der følger politik, vil sige, at partiformænd er vigtige for partiers opbakning og dermed for deres valgresultater. Men det viser forskernes forskning ikke. Og ergo er det selvfølgelig ikke sådan i deres verden.

DR's politiske korrespondent Uffe Tang

Siden september 2016 har Uffe Tang været en af DR Nyheders to politiske korrespondenter på Christiansborg, der løbende laver analyser og indslag om dansk politik på dr.dk og i TV og radio. Han kom til DR Nyheder i 2012 og blev redaktionschef og politisk redaktør med ansvar for både nyhedsdækningen og magasinprogrammet Bag Borgen og senere Langt fra Borgen.

Se profil

Men onsdag kunne Ekstra Bladet bringe en nyhed fra en bog, som de havde fået fingrene i. Nyheden var, at Lars Løkke Rasmussen nær havde kostet blå blok valgsejren i 2015. Hans velkendte sager i pressen betød et tab på mellem 50.000 og 180.000 vælgere, lød analysen. Og den kom ikke fra hvem som helst.

Splittede som aldrig før

Afsenderne var to af rigets fremmeste valgforskere, professor Kasper Møller Hansen og professor Rune Stubager, der står bag en ny bog med titlen "Oprør fra udkanten", der gennemanalyserer folketingsvalget i 2015. De konkluderer, at partiledere både kan være "trækplaster og dødvægt for deres partier", og at Løkke er et grelt "eksempel på det sidste."

Det gør selvfølgelig ondt på Løkke og på Venstre. Men det illustrerer også, hvor opsigtsvækkende og voldsomt et folketingsvalg, der var tale om i 2015. Og generelt ret nedslående for de klassiske politiske partier. Danskerne er mere splittede end nogensinde. Mellem land og by, mellem kvinder og mænd, højtuddannede og lavtuddannede. Mellem de fremtidsængstelige og de fremtidsoptimistiske, de trygge og de utrygge, de unge og de gamle og meget andet.

Laveste tilslutning nogensinde

Med andre ord: Danskerne deler sig på kryds og tværs på helt nye måder. Den tid er slut, hvor politik grundlæggende bestod af to akser: By og land og arbejdsgiver og arbejdstager. Arbejdsgiverne i byen var repræsenteret ved de Konservative. På landet var det Venstre. Arbejderne i byen var repræsenteret af Socialdemokraterne. På landet tog de Radikale sig af den rolle. Groft sagt.

Men de fire gamle partier opnåede ved valget i 2015 den laveste tilslutning nogensinde. Dansk Folkeparti løb dermed med en ordentlig bid af især Venstres vælgere, Liberal Alliance tog blandt andet en stor del af de Konservative vælgere, og det nye Alternativet spiste godt af de Radikale.

Sandflugt - ikke jordskred

Men der er ikke tale om noget nyt jordskredsvalg, som det i 1973, hvor hele tre nye partier kom i Folketinget. Denne gang kom trods alt kun et nyt parti ind. Der er nærmere tale om sandflugt end om jordskred. For forskerne bemærker, at udviklingen har været i gang i mange år. Og at de forventer, at den vil fortsætte.

Og konsekvenserne kan blive ganske mærkbare, hvis man skal tro Kasper Møller Hansen. Professoren forudser, at dansk politik i højere grad kommer ind i en tilstand af stilstand. At det bliver svært at finde flertal for de brede forlig på de allersværeste områder, hvilket ellers har kendetegnet dansk politik i årtier.

Meget ros er tilfaldet Danmark for eksempel fra internationale organisationer som den økonomiske samarbejdsorganisation OECD for politikernes evne til at omstille samfundet og økonomien i god tid, før bundlinjen blev rød. Svære beslutninger er truffet med det for øje - med brede flertal. Men skal man tro en ellers normalt forsigtig professor i politik, kan det høre fortiden til.

I tænkeboks

Måske har han ret. Måske ikke. Det gode ved politik er jo netop, at det er svært at sætte på formel. Siden folketingsvalget er Liberal Alliance for eksempel blevet et regeringsparti. Og selvom partiets folketingsgruppe holder den liberale fane højt, så har partiets ministre i den grad fået lært, at magtens åg tynger og kræver, at man kan indgå kompromisser.

Men de gamle partier må alligevel gå i tænkeboks og finde nye svar, hvis de vil overleve. Regeringen prøver med udflytning af arbejdspladser for eksempel. Og Socialdemokraterne prøver at lukke hullet, hvor vælgerne er sivet ud af partiet og ind i Dansk Folkeparti, med stram udlændingepolitik og rød økonomisk politik.

Foreløbig mest i ord, ganske vist. Men formand Frederiksen gør en dyd ud af ikke at lyde som en reform socialdemokrat som sine forgængere: Thorning, Lykketoft og Nyrup især.

Problemer med unge vælgere

Om det er svaret, vil vise sig. Ifølge forskerne bag "Oprør fra udkanten" er Socialdemokratiets vælgere de største forandringsmodstandere, der findes. Men Socialdemokratiet er også et af de partier, der har flest ældre vælgere. Og store problemer med at tale til de unge.

Ved valget i 2015 fik Socialdemokratiet den laveste tilslutning blandt unge nogensinde. I aldersgrupperne under 35 var der bare mellem 11 og 13 pct. der stemte på liste A, hvilket får valgforskerne til at skrive følgende: "Fremtiden tegner ikke ligefrem lovende for Socialdemokratiet med så svag tilslutning blandt de unge".

Nu er forskere normalt forsigtige folk. Så de holder døren åben for, at tingene kan ændre sig. I politik kan alt jo ske. Men hvis ikke de gamle partier havde forstået budskabet før, bør de nok læse bogen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube