ANALYSE: Grus i den store kommunale aftalemaskine

Bunden på statskassen er synlig, flygtningene koster penge - og derfor kan de ellers så rituelle kommuneforhandlinger blive ekstremt hårde i år

Kommunernes Landsforening (KL) holder i dag og i morgen landsmøde i Aalborg. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Da finansminister Claus Hjort Frederiksen sidst forhandlede med repræsentanter for Kommunernes Landsforening (KL) morede de tilstedeværende sig med at diskutere om man måske skulle lade Hjort holde festtalen ved kommunernes såkaldte topmøde i Aalborg.

Det skulle man jo nok ikke, blev de enige om - i al spøgefuld fordragelighed. Sikkert klogt.

For kommunerne er stadig sure på finansministeren, efter at han - også i Aalborg - for nylig beskyldte kommunalpolitikerne for altid at jamre. Og lige om lidt skal finansministeren forhandle kommunal økonomi med KL, på statens vegne.

Velkendt mønster

Det gør finansministeren hvert år. Og mønsteret er det samme hvert år. Regeringen melder, at det ser svært ud. Kommunerne melder, at deres udgifter og behov stiger. Alle er enige om det sørme ser svært ud.

Og til sidst kommer der en aftale - som godkendes i KLs bestyrelse, hvor konsensus er lov. Og hvor socialdemokrater og venstrefolk går arm i arm og skiftes til at indtage formandsposten.

Effektiv maskine

Finansministeriet og KL udgør en effektiv kommunal aftalemaskine. Helt uundværlig i et land, hvor kommunernes selvstyre på lange stræk er en illusion. Fordi en masse rammer fastlægges på Christiansborg. og hvor kommunernes økonomi er styret af beslutninger på Christiansborg om, hvor meget skat der skal kræves op, og hvor mange børn der må være i klasserne.

Det er sandsynligt at den store aftalemaskine leverer varen igen i år. Men der er grus i maskineriet og ualmindelig dårlig stemning i maskinrummet. Og ikke kun fordi finansministeren mener, at kommunerne er en samling jammerkommoder.

Men fordi der, efter de fleste partiers mening, er alvorlig lavvande i kassen, blandt andet på grund af udgifterne til flygtninge. Og fordi regering med sit omprioriteringsbidrag på 1 procent af budgetterne har fået kommunalbestyrelserne til ... ikke at jamre - men at rase.

Retten til at bruge penge

Dette raseri handler om penge. Men nok i sin kerne endnu mere om retten til at disponere over penge. Med andre ord: Tanken om at staten tager 2-3 milliarder fra kommunerne og så fordeler dem efter egen næse, opleves stærkt provokerende. Og det er ikke en formidlende omstændighed, at de fleste af pengene igen ender i den kommunale forvaltning.

- Regeringen kan ikke bare sige "Send flere penge til Christiansborg", så Folketinget har noget at drysse ud fra balkonen, som KL-formand Martin Damm sagde i Aalborg.

Men dét fastholder regeringen. Rød Blok vil af med omprioriteringsbidraget. Dansk Folkeparti melder uklart ud.

Altsammen udfordrer det det aftalesystem, som ellers har tromlet så mange uenigheder mellem kommuner og folketing flade.

Uenigheden er grundlæggende lige nu - og der skal mere til end at Lars Løkke Rasmussen flyver til Aalborg og holder en tale om at alle er i samme båd.

Aftalesystemet er udfordret, og det er KL også. Kommunernes interesseorganisation har hele sin styrke i at kunne lave aftaler - hvad skulle man ellers med KL? Og de skal støttes af brede flertal i KLs bestyrelse - der kun kan tale med én tunge, stort set, hvis den skal høres.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube