Tema Skatteudspil

ANALYSE Guide til regeringens skatteregnemaskine

I de kommende ugers forhandling vil Dansk Folkeparti gå kritisk til regeringens beregninger af skattereformen.

Kristian Jensen, Karsten Lauritzen, Simon Emil Ammitzbøll og Brian Mikkelsen præsenterer regeringens skatteudspil tirsdag den 29. august. (Foto: Mads Claus Rasmussen © sCANPIX)

”Man kan kun stole på statistik, man selv har manipuleret”.

Sådan lyder et gammelt citat, som tilskrives Winston Churchill, og som ofte – med et glimt i øjet – genbruges på Christiansborg.

Det er nemlig helt normal praksis, at politikere bruger tal og beregninger på den måde, der stiller deres forslag i det bedst mulige lys. Hvis man f.eks. gerne vil have penge til velfærd til at se meget imponerende ud, så lægger man tal for flere år sammen. Hvis man gerne vil have en besparelse til at syne meget lille, så udregner man den daglige ekstraudgift for de berørte.

Ingen af regnemetoderne er forkerte, men de er nøje udvalgt til at tjene en helt bestemt politisk interesse.

Derfor kan der også være brug for lidt læsevejledning til de beregninger, der fremgår af regeringens forslag til skattereform ”Sådan forlænger vi opsvinget”.

HK'er og direktør

Særlig interessant er de fire familietyper, som regeringen bruger til at belyse skattereformens konsekvenser for danskerne. Regeringen har udvalgt en HK’er med en årsløn på 215.000 kr., en LO’er med en løn på 361.000 kr., en funktionær med en årsløn på 522.000 kr., og en direktør, der årligt tjener 1.045.000 kr. Alle fire er enlige.

De fires skattelettelse er udregnet både i kroner og øre og i procenter. Formålet med procentberegningen er at vise, at gjort op på den måde, så får HK’eren en større skattelettelse end direktøren. Sådan som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og regeringens økonomiske ministre har gentaget igen og igen de seneste dage.

I regeringens regnestykke får HK’eren en skattelettelse på 5.000 kr. Gjort op i procent er skattelettelsen 7,1 pct. Direktøren får en skattelettelse på 26.700 kr. eller 5,7 pct.

De tal illustrerer tydeligt, hvorfor procenterne er vigtige for regeringen. Det er den udregning, der kan bruges til at underbygge fortællingen om, at skattereformen giver de – relativt – største skattelettelser til dem med de laveste indtægter.

Der findes tre forskellige metoder til at opgøre skattelettelsen i procent:

  • I procent af den disponible indkomst. Det vil sige bruttolønnen minus skat.
  • I procent af rådighedsbeløbet. Det vil sige bruttolønnen minus skat og udgifter til bolig.
  • I procent af skattebetalingen.

Regeringen har valgt at bruge rådighedsbeløbet. Huslejen er altså trukket fra, før skattelettelsen regnes ud i procent. Den metode giver HK’eren en højere skattelettelse end direktøren.

Og det billede er forstærket af, at HK’eren og direktøren er sat til at have den samme husleje. Nemlig 6.300 kr. om måneden.

HK’erens forspring i procent gælder også, hvis man regner i procent af skattebetalingen. Det fremgår af et baggrundsnotat fra Finansministeriet.

Noget anderledes ser det ud, hvis man regner skattelettelsen ud i procent af den disponible indkomst. Altså uden at trække husleje fra først. Med den regnemetode ændrer billedet sig, så direktøren får den største skattelettelse. Både i kroner og øre og i procent.

Men det er samtidig den regnemetode, som flere økonomer mener er den mest retvisende. Og den regnemetode, som blev brugt i den seneste skattereform fra 2012.

Den disponible indkomst – altså uden at fratrække husleje - er faktisk brugt i et andet regnestykke i regeringens udspil. Nemlig i en graf, der viser skattelettelsen i procent fordelt på indkomstgrupper. I det regnestykke har man ikke pillet enkelte familietyper ud, men belyser den gennemsnitlige skattelettelse for alle i ti forskellige indkomstgrupper. På økonomsprog kaldes det indkomstdeciler.

DF i fokus

Regeringen har valgt at regne på fuldtidsbeskæftigede, og ikke på alle danskere. Det skyldes, at skattelettelserne i reformen kun gives til danskere i arbejde. Der er ingenting til pensionister, studerende og folk på overførselsindkomst som kontanthjælp og dagpenge.

Den beregning viser, at det er de ti procent højestlønnede danskere, der får den største skattelettelse i procent. Nemlig 3,7 pct. Mens skattelettelsen for de ti procent lavestlønnede danskere er på 2,5 pct.

I det regnestykke har man dog valgt at indregne effekten af regeringens forslag om at sænke bilafgifterne. Da det især vil sænke prisen på de dyreste biler, som typisk købes af danskere med en god økonomi, er bilerne med til at hæve procenten for de højestlønnede.

Netop den fordelingspolitiske profil blive det helt afgørende i de kommende ugers armlægning med Dansk Folkeparti, som skal sikre regeringen flertal for skattereformen. Og Dansk Folkeparti har blikket fast rettet mod præcis de elementer, der er særligt til gavn for de højestlønnede. Det vil først og fremmest sige forslaget om helt at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget.

Og de forhandlinger bliver næppe lettere, hvis Dansk Folkeparti får en fornemmelse af, at der er pyntet lidt for meget på regnestykkerne. For i den slags forhandlinger er partierne helt afhængig af ministeriernes regnekraft.

Derfor har DF allerede bedt regeringen om at gå tilbage til lommeregneren og starte forfra.

Som udgangspunkt er Dansk Folkeparti klar til at lægge stemmer til en skattereform. Men det er helt sikkert, at direktørens skattelettelse skal være mindre. Og at hele reformen skal igennem en politisk krympeproces, så de samlede skattelettelser bliver noget mindre end de 23 mia. kr., regeringen har lagt op til.