Tema Dagpenge

ANALYSE Harald, Hjorten - og en krig de store krigere ikke gad kæmpe længere

På ingen tid blev de tre store partier i dansk politik enige om at bilægge den bitre strid om dagpengene. Vejen blev banet af en LO-formand, der er historie om ...ingen tid.

Det er en usædvanlig solid politisk aftale, der nu ligger om dagpengene, skriver DR Nyheders politiske analytiker, Jens Ringberg.

Den store danske dagpengekrig kom til at vare i fem år, sådan i runde tal. To folketingsvalg var nationen igennem. To statsministre. To socialdemokratiske partiformænd. Et par SF-ledere. En ny DF-formand med GPS'en indstillet på ”kovending”.

Nå, ja, og så var mange tusinde danske familier gennem en benhård opbremsning i deres privatøkonomi, fordi dagpengene forsvandt og ikke kunne erstattes med en lønindtægt.

Dagpenge

Regeringen har indgået et bredt forlig om nye dagpenge-regler. Forliget kommer få dage efter, at Dagpengekommissionen præsenterede sit udspil til en ændring af reglerne. Få nyheder og baggrund her.

Gå til tema

Vel at mærke et antal familier, der ligger lysår fra det, de ansvarlige forudså.

Sådan er det jo

Dén skæbne vil stadig overgå en række ledige hvert år - men ikke så mange som hidtil, ifølge den aftale, Folketingets tre største partier lavede i dag.

Nogle vil altid falde ud - sådan er det jo, som Margrethe Vestager sagde, før hun blev kommissær.

Alligevel er det en usædvanlig solid politisk aftale, der nu ligger. Den korte version er: Fem års krig. Fire dages politisk håndværk. Flere års ro om dagpengene.

Det er markant, slet og ret. Forklaringerne er mange - her følger et bud på nogle af de vigtigste elementer:

Dødsdømt

Vi kan lige så godt begynde med begyndelsen: Den gamle dagpengereform fra 2010 var ikke langtidsholdbar. For det første fordi forudsætningerne skred, og folk røg ud i store bundter - og for det andet fordi Dansk Folkeparti i Thulesen Dahls 2015-skikkelse ikke kunne leve med det gamle forlig øverst på sit velfærds-CV.

Derfor var der ingen vej udenom for Venstre-regeringen. Dagpengekommissionens rapport skulle føre til et forandret dagpengesystem. Status quo var ikke en option.

Kommissionen

Næste element sørgede den tidligere SR-regering for, da den - midt i alle lapperier på det gamle system - nedsatte netop Dagpengekommissionen. Og ikke mindst gav fagbevægelsen plads i denne - vi vender tilbage til LO-formand Harald Børsting om et øjeblik.

Der har været enormt fokus på den økonomiske ramme for kommissionens arbejde - den skulle spille til et rundt nul. Men det var i realiteten uden interesse, så snart valget i juni var afholdt, og de radikale havde parkeret deres ministerbiler.

300 mio - ingen herregård

Skulle der lidt håndører til, så ville Christiansborg finde dem - og det gjorde Christiansborg jo så også. Nemlig 300 millioner kroner, som både DF og Socialdemokratiet torsdag lagde stor vægt på i deres argumenter for forliget. Vægten er dog i nogen grad symbolsk, tallet er ikke blandt de største, der i tidens løb er røget hen over finansministerens bord.

Til gengæld blev kommissionen afgørende på andre strækninger.

Brugbart udspil

Dens rapport er konkret, detaljeret - den anses simpelthen for brugbar af et bredt flertal i Folketinget. Også fordi en lang række af dens forslag simpelthen opfattes som sund fornuft - igen af et bredt flertal i Folketinget.

Det gælder ikke mindst de forslag, der gør det mere attraktivt for de ledige at tage et stykke arbejde - i modsætning til det gamle system, der sine steder nærmest straffede de ledige for at forlade jobkøen for en kort stund.

Og allervigtigst: Dagpengekommissionen gav den afgående LO-formand, Harald Børsting, en sidste chance for at efterlade store fingeraftryk på rammerne for det danske arbejdsmarked. Den mulighed benyttede han sig af - det vil mange kritisere ham for, men mange andre vil rose LO-formanden.

Det kan de gøre indtil søndag, hvor han holder sin sidste beretning som LO-formand og går på pension.

OK til karens

Det var, hævder velorienterede kilder, LO's formand selv, der i Dagpengekommissionen præsenterede ideen om løbende karensdage i dagpengesystemet - altså (dag)pengeløse dage fordelt over tid. I hvert tilfælde accepterede LO-formanden tanken. Bare der ikke kom mere end tre af disse dage om året.

Han gik også med på at kigge på dimittendsatsen - de nyuddannedes dagpenge. Til gengæld for de forbedringer, der så fulgte med.

Dét blev - først og fremmest karensdagene - den nøgle, der låste døren til det hurtige lynforlig om dagpengene op. Både på grund af indholdet og fordi Harald Børsting og FTF-formand Bente Sorgenfrey var ombord.

Frederiksen sagde ja

Da først Børsting havde leveret den vare, var vejen til forhandlingsbordet kort for Socialdemokratiets nye formand, Mette Frederiksen. Hun har ønsket et forlig om sagen hele tiden, nu kunne hun i store træk bygge sit ja til et forlig på Børstings karens-ja i kommissionen.

Og Kristian Thulesen Dahl? Ja, han kunne rive sin aftale med SF fra valgkampen midt over - netop med henvisning til at fagbevægelsen (Børsting) jo havde siddet i Dagpengekommissionen og nikket ja til at snuppe nogle enkelte karensdage fra de ledige.

DF-formanden kunne altså afvise SF-formanden ved at henvise til LO-formanden.

S og DF ønskede et forlig

Selv om deres motiver kun delvist var de samme, så var det grundlæggende ønske hos Thulesen og Frederiksen det samme - et forlig om dagpengene. De store partier var trætte af den langtrukne krig om sagen - den var ikke en vinder for hverken S eller DF.

Venstre-regeringen havde på sin side holdet, der kunne få forliget på plads.

Den hurtige Hjort

Lars Løkke Rasmussen er i tæt dialog med Folketingets partiledere, tættere end sin forgænger. Jørn Neergaard Larsen kan sit stof i detaljen - manden er tidligere medlem af Dagpengekommissionen. Og Claus Hjort Frederiksen er mand for hurtigere forlig, det har han vist i både regering og opposition.

Landets finansminister er mere pragmatisk end sit rygte, og det har ikke rystet ham at finde 300 millioner kroner til dagpengene - selv om Venstre gik til valg på et rundt nul. Som udgangspunkt, som Venstre altid siger.

Derfor kunne landets tre største partier præsentere et forlig om et af tidens mest omstridte politiske emner - fire dage efter at Dagpengekommissionen udkom med sin rapport. Og efter fem års krig.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube