ANALYSE: Hvis Venstres udlændingepolitik var en bil, så ville det være en dobbeltdækkerbus

Lars Løkke Rasmussen træder stærkere ind i udlændingedebatten, vurderer DR's politiske analytiker.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) taler på Venstre Landsmøde i Vejle. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Mens 1.700 Venstre-folk tog fat på deres landsmøde i Vejle, dukkede en nyhed fra Odense op i mediebilledet - det glade budskab om, at den kriminelle bande Black Army nedlægger sig selv.

Politiet tror nu ikke helt på dén opløsning. Der er vist snarere tale om spin og bedrag. Snyd. Lige som bandelederen Mohammed Daabas snød Lars Løkke Rasmussen, da statsministeren var på besøg i Vollsmose i januar.

DR's politiske analytiker Jens Ringberg

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk - og på DRs kanaler på radio og tv. Ringberg er således i studiet, når DR2 dækker de vigtigste politiske begivenheder, som Folketingets åbning, politiske landsmøder, regeringsrokader, spørgetime og vigtige pressemøder.

Se profil

- Det går ikke

Daabas bød frejdigt Løkke velkommen i bydelen, som var han borgmester, bare uden kæde. Otte måneder senere nager episoden stadig Lars Løkke Rasmussen.

- Helt ærligt. Det går altså ikke. Det skal vi ikke finde os i, sagde Løkke i sin tale på landsmødet i Vejle.

Løkke på udlændingebanen

Talen til baglandet var skrevet i direkte forlængelse af åbningstalen i Folketinget tirsdag. Fælles for dem var et større tryk på udlændingepolitikken, end man typisk har set fra Venstres formand.

Sagt på en anden måde: Lars Løkke Rasmussen trådte i denne uge længere ud på den udlændingepolitiske bane, end han har været længe. Det gør han af en stribe grunde.

Taler til vælgere og bagland

Helt grundlæggende er det statsministerens vurdering, at problemerne ikke bare er uløste, men også voksende. Men derudover har Lars Løkke Rasmussen også brug for at sende signaler til både vælgerne og sit partis bagland på lige præcis udlændingepolitikken.

På den korte formel: Med omtrent halvandet år til folketingsvalget er det afgørende, at Venstre kommunikerer klart på et område, der er vigtigt for store vælgergrupper. Ellers taber man. Men af hensyn til Venstre som parti er det lige så afgørende, at klarheden samler Venstre-folkene.

Venstre-uenighed om udlændinge

Venstre har næsten altid rummet forskellige strømninger i udlændingepolitikken - også meget længe før den første burka eller niqab dukkede op i det københavnske gadebillede. De seneste år har den benhårde strammerfløj stået klart stærkest i billedet. Anført af en udlændingeminister, der er så markant, at hun ikke engang har behøvet ytre sig i burkadebatten. Alle vidste alligevel, hvad hun mente.

Og det er heller ikke ikke første gang en Venstreformand prøver at samle partiet og en fælles, nuanceret, holdning. Men derfor kan man jo godt prøve igen.

Den nuværende Venstreledelses metode er at springe over den rituelle Christiansborg-politiske benægtelse af, at der er uenighed i partiet - og så satse på at få alle grupperinger til at stille sig bag den linje, der lægges. Eller rettere sagt - de to linjer, der tilsammen skal udgøre Venstres udlændingepolitik.

I to dæk

Og sådan er status efter landsmødet i Vejle. Hvis Venstres udlændingepolitik var en bil, så er det en dobbeltdækkerbus. Venstrefolkene kan selv vælge, om de vil sidde på øverste eller nederste dæk.

Løkke vil nok selv foretrække at tale om at gå på to ben. Hans to taler denne uge lagde ekstra vægt på dem begge.

Tryk på begge ben

Det gælder i den hårde afdeling. Frem for alt i kampen mod parallelsamfundene, hvor Lars Løkke Rasmussen nu har sat tre af sine ministre til at opfinde nye, skrappe værktøjer - uden fine fornemmelser og gammeldags frygt for at træde borgmestre og kommuner over tæerne.

Men det gælder absolut også i den bløde afdeling. Dér hvor statsministeren lægger sig i selen for at signalere åbenhed og velkommen-til-danmark til folk, der kommer hertil og har den rette indstilling. Det fyldte i åbningstalen tirsdag, og det blev pointeret i Lækkes landsmødetale lørdag:

- Man kan godt blive dansk, selv om man har en anden etnisk baggrund. Selvfølgelig kan man det.