ANALYSE: Løkke kan sove trygt - trusler vælter ingen regering

Om ikke andet har balladen mellem Løkke og Samuelsen de seneste dage mindet os om, hvordan dansk demokrati fungerer. Først når der er et flertal imod regeringen, er den færdig. Og det har endnu lange udsigter, skriver DR's politiske redaktør

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (th) i samtale med Anders Samuelsen, Liberal Alliance under Folketingets åbningsdebat torsdag d. 8. oktober 2015. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Alt det, der ikke slår Løkke-regeringen ihjel, kan den leve med.

Punktum.

Det kan lyde banalt, men det er rent faktisk nøglen til at forstå magtspillet omkring Løkkes historisk smalle Venstre-regering og de nærmest fjendtlige støttepartier, der holder den ved magten.

Mindretal er ikke livsfarligt

I det lys skal man vurdere Liberal Alliance og Anders Samuelsens udtalelser om, at ”den automatiske garanti om regeringens overlevelse” er væk. Og derfor er det nok generende - men ikke livstruende - for regeringen, når de Konservative bringer den i mindretal på u-landsbistanden, som det skete kort før jul.

Regeringen kan teoretisk set komme i mindretal et væld af gange, uden at det får nogen direkte betydning.

Grundlovens ord

Skulle det ske, vil oppositionen vånde sig og påberåbe sig, at regeringen burde respektere Folketinget og Grundloven.

Det paradoksale er, at det netop er Grundloven, der giver regeringen mulighed for at blæse på, hvad et flertal i Folketinget skulle blive enig om. Med mindre det er om at vælte regeringen.

Regeringen skal nemlig ikke nødvendigvis følge et beslutningsforslag fra Folketinget. Det er faktisk ikke livsfarligt at tabe en afstemning i Folketinget, bare man ryster det af sig - spørg bare Poul Schlüter (K) og Uffe Ellemann-Jensen (V), der tabte talrige afstemninger om sikkerhedspolitikken i 1980erne og regerede videre alligevel.

Hvor farligt er flertallet?

Farligt bliver det først for regeringen, når selvsamme flertal faktisk mener det så alvorligt, at det er klar til at bruge Folketingets ultimative magt: At vælte regeringen.

Det danske system bygger nemlig ikke på, at regeringen skal have et flertal – så kunne vi i sagens natur slet ikke have en mindretalsregering. Systemet bygger på det grundprincip, at en regering ikke må have et flertal imod sig.

Parlamentarismen blev indført i Danmark i 1901, og i 1953 blev det skrevet i Grundlovens §15 på følgende måde:

”Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham. ”

Og i styk 2 hedder det blandt andet:

”Udtaler Folketinget sin mistillid til statsministeren, skal denne begære ministeriets afsked, medmindre nyvalg udskrives.”

Skal sikre stabilt styre

Grundlovens forfattere har altså manet det således, at et flertal i Folketinget kan overhøres.

Man kan forestille sig, at de har tænkt, at landet må kunne regeres stabilt, selv hvis den parlamentariske situation er speget, og Folketinget er (selv)optaget af små og store magtkampe og selvpromoverende nålestiksaktioner mod den siddende regering.

Men gav de Folketinget muligheden for til enhver tid at stoppe en regering, som flertallet er imod? Naturligvis. Kravet er bare, at det flertal faktisk kan enes og er klar til at rejse sig og tage ansvar. Til at udøve magten, når det er allersværest.

Flertallet skal aktivt vælte regeringen ved at udtrykke mistillid. Det er noget helt andet end ikke at ville garantere regeringens overlevelse.

Negativ parlamentarisme

Det kaldes negativ parlamentarisme. Men der er ikke noget negativt for en regering, for det betyder, at den ikke skal gå og samle flertal for sin overlevelse evig og altid. Den skal bare ikke have et flertal imod sig.

Derfor lever Løkke-regeringen med, at et flertal i ny og næ finder sammen om en given sag og med Samuelsens trusler. Han skal aktivt samle kniven op og stikke den i regeringen, hvis han virkelig vil vælte den. Og intet tyder endnu på, at han er klar til det.

Ikke klar til mistillid

DR spurgte i går Anders Samuelsen, om han ville være klar til at stemme for mistillid til regeringen, hvis han skulle blive uenig i den i en sag.

Han svarede:

- Nej, det skal ikke forstås på den måde, fordi jeg tror ikke, at vi kommer i den situation. Men det skal forstås på den måde, at når regeringen har brug for et flertal, så har den indtil nu haft ret nemt ved at forhandle med LA, fordi vi har været meget konstruktive.

Anker gav selv op

Senere i det interview taler han om, at regeringen kan "vælte sig selv" og minder om Anker Jørgensens hårdt prøvede socialdemokratiske regeringer i 70’erne og 80'erne, der endte med at køre parlamentarisk og politisk fast.

Sagt med andre ord: Livet er blevet mere besværligt for regeringen. Den er ikke truet på livet. Men vi ser måske begyndelsen til, at den senere kan få indskrænket sin handlefrihed og sit manøvrerum i en grad, så den til sidst kører fast.

Og så er det i sidste ende spørgsmålet, om Lars Løkke Rasmussen vil leve med det. Men så bliver det hans eget valg.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube