ANALYSE Nu tror regeringen på en aftale om fremtidens boligskat

Regeringens boligskatteudspil er røget tilbage på værkstedet. Det er en del af det politiske abespil, men også et signal om, at en aftale er indenfor rækkevidde.

Hverken Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti eller Radikale Venstre kunne sig god for regeringens oprindelige boligskatteudspil. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

I lidt over to måneder har det været åbenlyst, at regeringen ikke ville komme igennem med sit udspil til fremtidens boligskat.

Det har sådan set stået klart, lige siden trekløverregeringen i slutningen af januar præsenterede sit boligskatteudspil med et par afgørende ændringer i forhold til det oprindelige udspil, der nogle måneder tidligere var blevet fremlagt af Venstre-regeringen.

Det nye var, at regeringen ville fastfryse grundskylden i de næste tre år, frem til det nye skattesystem skal træde i kraft, samt droppe progressionen i ejendomsværdiskatten. Det, der også kaldes et knæk.

Venstre havde foreslået, at der skal betales 0,6 procent i ejendomsværdiskat af boligens skatteværdi op til 6 millioner kroner og en procent af værdien derover. Trekløverregeringen spillede ud med en ejendomsværdiskat på 0,6 procent for hele boligens værdi. En såkaldt flad skat.

Dyrt og politisk uacceptabelt

Ingen af delene er acceptabelt for Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale. Derfor har alle vidst, at man kunne forhandle, til solen brændte ud. De to elementer kunne regeringen under ingen omstændigheder komme igennem med.

Modstanden skyldes dels den sociale og geografiske profil i modellen. Dels at det koster mange milliarder at fastfryse grundskylden. På lang sigt vil det medføre 2,2 milliarder kroner mindre i kassen hvert år, og i de første år vil udgiften være endnu større.

Det betyder også, at det vil være en hel del lettere at blive enige om finansieringen, hvis der ikke skal skaffes penge til at fastfryse grundskylden.

Under mediernes radar

Alt i alt er det altså også til at regne ud, hvad der skal til for at strikke et kompromis sammen. Finansminister Kristian Jensen (V) har i de seneste uger brugt mange timer på at tale med S, DF og R under mediernes radar for at få helt styr på alle positioner. Han ved uden tvivl præcis, hvad han kan komme igennem med.

Så hvorfor ikke bare bikse et kompromis sammen bag de lukkede døre i Finansministeriet i stedet for at gå i medierne og meddele danskerne, at regeringen er stødt på grund og må tilbage i værkstedet for endnu en gang at ændre på boligskatteudspillet.

Det er trods alt helt almindeligt, at en regering går til forhandling med et udspil, som bliver ændret, inden et flertal er på plads.

De interne påskeforhandlinger

Men boligskat er et af de politisk mest følsomme emner overhovedet. Det berører næsten alle danskeres privatøkonomi, og har i flere omgange været en slagkraftig faktor i en valgkamp.

Derfor er det vigtigt for regeringen, at der er fuldt spotlight på det faktum, at det er S, DF og R, der vil beskatte især boligejerne omkring hovedstaden hårdere. Det er især her, det vil få betydning, om grundskylden fastfryses, og om der kommer et knæk i ejendomsværdiskatten.

Vigtigt for De Konservative og Liberal Alliance, som har fået indføjet ændringerne i det oprindelige udspil. Og vigtigt for Venstre, fordi det kan være afgørende for stemningen i de interne påskeforhandlinger med K, der har boligskat som partiets vigtigste mærkesag. Status er, at LA kan leve med det, som K kan acceptere.

På den anden side vil regeringen gerne undgå endnu en gang at blive udråbt som den store taber efter en forhandling. Så hellere selv tilpasse sit udspil til de politiske realiteter.

Fastfrysning eller indefrysning

Det svære for regeringen er grundskylden.

Konservative fik skrevet ind i regeringsgrundlaget, at grundskylden skal fastfryses de næste tre år. Partiet er efter flere års ørkenvandring så småt begyndt at løfte sig i meningsmålingerne, og har naturligvis ikke den store lyst til at udfordre vælgerne i de konservative højborge omkring København og i Nordsjælland op til efterårets kommunalvalg.

En af de muligheder, der drøftes, er at erstatte fastfrysning med indefrysning. Med det nye boligskattesystem er der lagt op til, at boligejerne kan indefryse skattestigninger, der ligger ud over den almindelige pris- og lønudvikling. Så skatten først skal betales, når boligen bliver solgt. Den model kunne man indføre for stigninger i grundskylden allerede fra næste år.

Det kunne være en hjælpende hånd til de boligejere, der har svært ved at betale den stigende grundskyld og samtidig være mere politisk spiseligt for S, DF og R.

Også Socialdemokratiet har øje for, at mange af partiets vælgere i hovedstadsområdet er ramt af stigende grundskyld.

Det skal nok være lidt mere forår, før boligejerne får vished om, hvordan deres boligskat bliver i fremtiden. Men når regeringen nu sender sit eget udspil tilbage i værkstedet, er det også et signal om, at regeringen faktisk tror på, at det vil lykkes at få en aftale.