ANALYSE: Ro om folkeskolen? Glem det!

Kommunernes formand siger han vil have ro om folkeskolen, men det hverken kan eller vil Christiansborg levere.

KL s formand Martin Damm får formentlig ikke den ro om folkeskolen, som han ellers udtrykte ønske om på talerstolen i Aalborg i forbindelse med Kommunernes Landsforenings topmøde. (foto: Henning Bagger / Scanpix 2017) (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Politikerne på Christiansborg skal holde ro i klassen og sidde stille i timen - de skal holde mund med den evindelige debat om folkeskolen. Den jager bare børn og forældre over i de private skoler, samtidig med at kommunerne knokler med at føre Christiansborg-politikernes skolereform ud i livet.

Det var budskabet fra kommunernes formand Martin Damm på KL-topmødet i Aalborg. Han advarede mod "en misforstået frihed, der sætter skolerne fri, så vi får 1300 joller, der sejler i hver sin retning".

DR's politiske analytiker Jens Ringberg

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk - og på DRs kanaler på radio og tv. Ringberg er således i studiet, når DR2 dækker de vigtigste politiske begivenheder, som Folketingets åbning, politiske landsmøder, regeringsrokader, spørgetime og vigtige pressemøder.

Se profil

Ministre der blander sig

Adressen var let at få øje på.

Danmark har fået en undervisningsminister, der ikke var med til at skabe forliget om folkeskolen, men nu er sat til at administrere det - hvilket hun forståeligt nok gør ved at prøve at sætte sig eget præg på nogle andres reform.

Og Danmark har en statsminister, der er dybt og inderligt engageret i folkeskolen, ikke mindst de elever med de største udfordringer - hvad man vel næppe kan bebrejde statsministeren.

Ingen ro

Derfor kan Martin Damm også godt glemme at få ro om folkeskolen. Det kommer ikke til at ske. Dertil er sagen for stor. Og dertil er fiaskoen for skadelig for landet, hvis det ikke snart lykkes at få flere unge til at uddanne sig mere.

Lars Løkke Rasmussen svar til KL-formanden var uden slinger:

- Jeg anerkender ikke det synspunkt, at det ikke er muligt at drive en kommunal folkeskole, hvor børn, som de er flest, lærer at læse og regne på et niveau, så de kan tage en erhvervsuddannelse.

Og videre:

- Jeg accepterer heller ikke, at det er et spørgsmål om penge. Når regeringen alligevel afsætter 500 mio. kr. over 3 år til de folkeskoler, der har de fagligt set ringeste resultater. Og som rent faktisk formår at give et løft, så er det ikke, fordi pengene i sig selv gør forskellen. Nej, det er for at tilskynde til at prøve nye metoder.

Hvor skal pengene hen?

Den sidste sætning rummer i sig selv en udfordring i forholdet mellem Christiansborg og kommunerne. Sidstnævnte vil helst selv styre penge fra Folketinget helt i mål - omvendt vil regering og folketing gerne bruge penge som lokkemad for at få kommunerne og skoler til at arbejde så skarpt og resultatorienteret som muligt.

Om et halvt år der der kommunalvalg. Om et år er der KL-topmøde igen - der er grund til at vente at folkeskolen kommer til diskussion endnu en gang.