ANALYSE: S og V løb tør for argumenter mod burkaforbud - undskyld, maskeringsforbud

Efter modstand og tøven er både Venstre og Socialdemokratiet nu med i et stort flertal mod maskering og burka

Mette Frederiksen skiftede holdning om burkaforbud udenom sin folketingsgruppe, mens Lars Løkke drøftede det med sin folketingsgruppe. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Hvad har DRs Mads Steffensen og Venstres gruppeformand Søren Gade til fælles, udover frisuren?

Svaret handler om dilemmaer - de spørgsmål, hvorpå der ikke findes enkle og klare svar.

Steffensen og hans panel diskuterer dilemmaer hver lørdag på P4. Og fredag stod Gade i spidsen for en folketingsgruppe, der var nået til Afgørelsens Time. Der var et spørgsmål, der skulle besvares. Ikke alle ville blive glade for svaret, som også var svært at finde.

DR's politiske analytiker Jens Ringberg

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk - og på DRs kanaler på radio og tv. Ringberg er således i studiet, når DR2 dækker de vigtigste politiske begivenheder, som Folketingets åbning, politiske landsmøder, regeringsrokader, spørgetime og vigtige pressemøder.

Se profil

Nemlig: Skal der lovgives for at få de muslimske klædedrager burka og niqab ud af gadebilledet i danske byer?

Lige til P4

Det endte med et ja. Men, som Venstres Jan E. Jørgensen, udtrykte det:

- Det er lige til Mads og Monopolet. Kvindeundertrykkelse er enormt uliberalt. På den anden side er det også uliberalt at lovgive om påklædning.

Kompromis der ikke er et kompromis

Venstres dilemma-drøftelser endte med et kompromis, hvor de mest principfaste liberale tilhængere af retten til selv at vælge påklædning måtte bøje sig for de stærke modstandere af tildækkede kvinder i Danmark - et såkaldt maskeringsforbud. Altså i virkeligheden ikke et kompromis.

Selv om det igen og igen bedyres at forbuddet ikke handler om religion, så står det klart at disse kvinder er lige i centrum af målgruppen for forbuddet.

Stort flertal

Med Venstres forslag om et maskeringsforbud er status i dansk politik primo oktober 2017, at et massivt flertal i Folketinget ønsker et forbud, der (også) rammer de religiøse heldragter med tilhørende ansigts-tilsløring. Dansk Folkeparti har vist været dér hele tiden. De konservative har været der længe. LA gik med af hensyn til sammenholdet i regeringen, da Venstre fik besluttet sig.

Og endelig kom Socialdemokratiet ombord, omtrent et halvt døgn før Venstre - på et tidspunkt, hvor alt allerede pegede på, at Venstre havde direkte kurs mod et forbud.

Meget uafklaret

Først da kom den endelig melding fra Socialdemokratiets formand. Men hun havde allerede mange timer tidligere formuleret sig, så hendes egen holdning stod ret klart - hvad der kan have fremmet processen i Venstre. De to partier fulgtes således hånd i hånd det sidste stykke ad vejen.

Dermed er Danmark et stort skridt videre mod et sådant forbud - uanset at der ligger masser af tovtrækkeri om sagen, i første omgang placeret hos justitsminister Søren Pape Poulsen og hans jurister.

De skal både kigge indad i den danske retstradition og udad i Europa for at finde svar på de spørgsmål, som Folketinget foreløbig lader svæve i vinden. Hvordan skal det kommende maskeringsforbud håndhæves? Og hvilke sanktioner skal i spil? Straf? Tvangsindskrivning på pædagogiske kurser i dansk livsstil?

Bud på en forklaring

Tilbage står at to store, gamle, partier i dansk politik fredag gik længere end man kunne have forudsagt for blot få år siden.

Forklaringen er kompleks. Men en række elementer har spillet ind - tilsammen fik de S og V til at løbe tør for argumenter mod forbuddet:

  • Den generelle, mest kritiske, debat om udlændinge og integration fylder meget, ja vel nærmest mere end nogensinde - også hos vælgerne. Det afspejles i Dansk Folkepartis størrelse, men også i tilrettelæggelsen af S og Vs politik.
  • De to store partier var kommet under politisk pres for en klar melding - og dermed en genovervejelse af deres tidligere modstand. "Tiderne skifter, og vi skifter med dem", som Venstre fredag skrev til sine medlemmer.
    Det skyldes Dansk Folkepartis insisteren - men i høj grad også de konservatives klare støtte til et burkaforbud, længe før Venstre var kommet helt ud af starthullerne. Det ligner en slags revanche for de konservative, der foreslog burkaforbud allerede i 2009 - uden større medvind, blandt andet fordi Naser Khader kom for at skade at tale om et burkaforbud i folks private haver. Det lo man meget af den sommer.
  • Usikkerhed om problemets omfang. Den eneste opgørelse af antallet af kvinder med burka og niqab er 7-8 år gammel - det giver basis for at alle kan lægge deres egne observationer og gæt til grund, når sagen diskuteres. Om man så hører til dem, der får øje på burkaer og niqaber over alt, eller slet ikke kan se en eneste.
  • De juridiske modhager var lige så stille forsvundet. Justitsministeriet var tidligere skeptisk, men vurderer nu at et forbud er inden for skiven - bare det ikke udformes diskriminerende. Og vigtigere: Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har blåstemplet de franske og belgiske regler på området, med domme i 2014 og 2017.
  • Bølgen af terrorangreb i Europa de seneste år, siden angrebet på Charlie Hebdo. Der er ingen dokumenteret sammenhæng mellem disse angreb og bestemte former for påklædning - ikke desto mindre indgår det i Venstres argumentation: "Terrortruslen mod Danmark er alvorlig, og vi har på en lang række områder truffet beslutninger for at sikre borgernes tryghed og sikkerhed. Og en insisteren på, at vi skal kunne se hinanden i det offentlige rum, hører også med til den nye virkelighed".

Det er nu kun et spørgsmål om tid, før Danmark er med på listen over lande med maskeringsforbud - for at bruge Venstres udtryk. Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, der tidligere synes at et sådant forbud var "ude af proportioner" er nu klar tilhænger - og taler direkte om burkaforbud.

Mette F køber ikke frihedsargument

S-formanden kan i øvrigt kun se dilemmaer i forhold til straf og håndhævelse af et sådant forbud. Ikke i forhold til selve forbuddet:

- Jeg køber ikke argumentet om den personlige frihed. Frihedsrettigheder bør aldrig veksles til undertrykkelse. Og burkaen er i mine øjne ikke andet, siger hun.

Det er en lidt mindre principiel tilgang end den, der prægede diskussionen i Venstre. Men resultatet blev det samme. Et maskeringsforbud, der fremfor alt er kommet til verden som en reaktion på burkaer og niqaber.