Tema Ny boligskat

ANALYSE: Slut med boligskat som politisk kampplads

Den brede aftale om fremtidens boligskat afmonterer boligskat som et emne, der kan afgøre valg.

Boligskatten giver årligt 45 mia. i statskassen og er derfor vigtig at få opbakning til. (Foto: Thomas lekfeldt © (c) Scanpix)

I 20 år har boligskat været et politisk højeksplosivt tema i danske valgkampe. Det er slut nu.

Med aftalen om fremtidens boligskat er det politiske sprængstof pillet ud af debatten om boligejernes økonomiske forhold i de næste mange valgkampe. Både fordi det er en bred politisk aftale, og fordi den er designet til at være langtidsholdbar.

DR's politiske korrespondent Christine Cordsen

Christine Cordsen er politisk korrespondent på DR Nyheders Christiansborg-redaktion. Hun er en del af det team, der producerer politiske nyheder til først og fremmest TV Avisen kl. 21.30 og til 21Søndag. Desuden analyserer hun dansk politik i tv, radio og på dr.dk.

Se profil

Og ro om boligskatten er blevet et politisk mål. Også for de partier, der i mange år har høstet stemmer på kampen om boligskatten og på det boligskattestop, som VK-regeringen gennemførte i 2002, men som nu må lade livet med det nye boligskattesystem.

Skattestoppets svagheder

De seneste år har der nemlig været så meget uro om boligskatten, at den er blevet til et tværpolitisk problem i stedet for et effektivt politisk våben.

En af kilderne til uroen har været boligskattestoppet, som i mange år var en politisk kronjuvel for Venstre, men som viste sig ikke at være langtidsholdbart.

Det egentlige skattestop gælder nemlig kun ejendomsværdiskatten, som er fastfrosset i kroner og øre på 2002-niveau.

Grundskylden er omfattet af et mindre bombastisk skattestop, så tusindvis af boligejere omkring de store byer har oplevet voldsomme stigninger i den kommunale grundskyld. Det har ført til kraftig kritik.

Forkerte vurderinger

Samtidig har boligskattestoppet medført en skævvridning mellem villaer og ejerlejligheder. Boligskatten er i dag markant lavere i en ejerlejlighed til seks mio. kr. end i en tilsvarende villa.

Det skyldes, at boligejerne i ejerlejligheder har haft ekstra fordel ud af boligskattestoppet på ejendomsværdiskatten. Mens grundskylden vægter mindre for ejerlejligheder.

Samtidig viste det sig i 2013, at mange ejerboliger var vurderet forkert, og at mange boligejere derfor har betalt for meget eller for lidt i boligskat.

Politisk fredsaftale

Det er den slags, der kan underminere tilliden til skattemyndighederne og dermed opbakningen til princippet om den danske skattefinansierede velfærdsmodel.

Boligskatten giver årligt omkring 45 mia. kr. i statskassen, så for alle aftalepartier har det været vigtigt at skabe ro og fortsat folkelig opbakning til boligskattesystemet.

Det nye boligskattesystem træder i kraft efter næste valg, så i den kommende valgkamp vil de tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale stå sammen om at forsvare aftalen. Selvfølgelig med tryk for forskellige elementer.

Og formentlig vil den politiske fredsaftale om boligskatten også række til flere kommende valgkampe.