ANALYSE: Umuligt at jage aberne ud af politik

En dramatisk uge på Christiansborg er en påmindelse om, at politik er og bliver… politik.

Kristian Thulesen Dahl (DF) og Mette Frederiksen (S) fremtvang en kommissionsundersøgelse af Skat. Men kampen om, hvem der skal bære ansvaret er for alvor gået i gang. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Tilliden skal tilbage. Befolkningens tillid, forstås. Den skal tilbage til Skat, til systemet, til samfundet og til vores politikere ikke at forglemme. Sådan har grundtonen lydt i en stor del af denne uges politiske kakofoni. Og det kan man vel dårligt erklære sig uenig i.

Det er også svært at argumentere kraftigt imod, at det kan være godt at få belyst alle de mørke hjørner, der måtte være i slige betændte sager. Skat for eksempel.

Uffe Tang politisk korrespondent

Siden september 2016 har Uffe Tang været en af DR Nyheders to politiske korrespondenter på Christiansborg, der løbende laver analyser og indslag om dansk politik på dr.dk og i TV og radio. Han kom til DR Nyheder i 2012 og blev redaktionschef og politisk redaktør med ansvar for både nyhedsdækningen og magasinprogrammet Bag Borgen og senere Langt fra Borgen.

Se profil

Nej til skænderier

Mere om ugens begivenheder senere. Først lige en tillægsoplysning: Alle undersøgelser viser, at befolkningen – vælgerne om man vil – tager afstand fra politiske slagsmål. Når vi laver programmer om politik i DR, ved vi, at langt de fleste danskere gerne vil have sig frabedt, at se på politikere, der skændes, kaster med mudder og beskyldninger.

Derimod reagerer de positivt på politikere, der samtaler, arbejder sammen på tværs af partiskel og viser respekt og gerne endda veneration for hinanden.

Set i det lys var det da også en umiddelbar folkelig blockbuster, da socialdemokraternes formand Mette Frederiksen mandag eftermiddag satte sig sammen med formanden for regeringens støtteparti, Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, på hendes kontor.

God stemning

Ifølge Berlingske blev der serveret en – angiveligt lun – tærte og lidt læskende som en let, tidlig aftensmad, og stemningen mellem de nye venner fra hver sin fløj var angiveligt tilsvarende behagelig. I et land hvor konsensus er Gud, kan man formode at den folkelige opbakning til netop den form for samtalende og samarbejdende folkestyre, møder opbakning.

Der var indgået en borgfred om området – troede man

UFFE TANG, POLITISK KORRESPONDENT

Nu var de to partier enige om, at kræve en tilbundsgående undersøgelse af de massive problemer i Skat. En kommissionsundersøgelse med dommere, afhøringer og vidneansvar. Intet skal være uafklaret. Alt skal frem. Tilliden skal tilbage.

De Radikale stod godt nok og kløede sig selv lidt i nakken, netop mandag havde de arbejdet med et mediefremstød til tirsdagens udgave af Berlingske, hvor politisk leder Morten Østergaard (tidligere skatteminister, ikke at forglemme) krævede en tilsvarende undersøgelse. Det druknede lidt nu, men han kunne kun udadtil udtrykke sin tilfredshed. Det samme kunne Alternativet og Enhedslisten, der også har haft kravet på programmet.

Forbrødringen fortsætter

Og forbrødringen om undersøgelsen af Skat var ikke slut. Regeringen med Venstre i spidsen har været imod en undersøgelse. Der var indgået en borgfred om området – troede man – som handlede om, at fokus måtte være på at rette op på problemerne og ikke på at rode mere rundt i møddingen med fortidens synder end det, der allerede var aftalt. Den borgfred sluttede mandag ved 17-tiden, men på overfladen på meget fredelig vis.

Venstres skatteminister Karsten Lauritzen var hurtigt ude og omfavne ideen. Og tirsdag bakkede også statsministeren op. Han vil hellere se fremad end bagud, som det hedder, men derudover var der ingen særlige mislyde.

Så langt så godt. For siden er det føget frem og tilbage med beskyldninger. Socialdemokraterne fortsætter med at udpege Venstres kronprins som hovedansvarlig for problemerne i Skat. To tidligere formænd for landets kommuner – i øvrigt begge fra Venstre – fortæller fredag til Politiken, at de advarede den daværende VK-regering kraftigt mod forandringerne og besparelserne i Skat.

Vil ikke pege fingre, men...

Venstre advarer imod at pege fingre ad nogen. Hvorefter de peger på, at der også blev foretaget rationaliseringer og nedskæringer under den tidligere socialdemokratisk ledede regering. Og at det var en SF-skatteminister – Holger K. Nielsen – der valgte at sætte det automatiske system til inddrivelse EFI i drift. Et system, som aldrig kom til at virke, og som sidste år blev sendt til skrot. Selv statsminister Lars Løkke Rasmussen har kastet sig ind i den kamp i Radio 24syv.

Det handler ikke kun om at gøre det rigtige. Det handler også om at vinde

UFFE TANG, POLITISK KORRESPONDENT

Man kunne blive ved. Bundlinjen er, at de gode miner og de gode intentioner er delvist overfladiske. Umiddelbart ligner sagen om Skat måske mest Agatha Christies kriminalroman om Mordet i Orientekspressen, hvor alle har et motiv, og tilsyneladende har alle også deltaget i forbrydelsen. Så hvem er egentlig den skyldige?

Blodig alvor

Men spillet, om hvem der skal sidde tilbage med aben, er i fuld gang. Og det er blodig politisk alvor og en almindelig del af politik. En uskøn del, vil nogen sige. Men måske også uomgængelig. Vi så det også i ugen, da aben blev spillet i sagen om statsrevisorernes kritik af forholdene omkring salget af DONG.

Kritikken gik blandt andet på uigennemskuelige metoder, manglende papirer og sløsede processer i Finansministeriet. Det fik Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen – der selv er statsrevisor – til at erklære, at hans parti og hans partifælle tidligere finansminister Bjarne Corydon var frikendt. Problemet var bare, at den del slet ikke er undersøgt i rigsrevisionens rapport.

Omvendt mente Enhedslisten og Dansk Folkeparti, at rapporten fik hele sagen til at se endnu mere suspekt ud. Og de bebudede, at DONG-sagen ikke er slut endnu. Dansk Folkepartis statsrevisor mente, at sagen var dybt alvorlig. Formanden for statsrevisorerne er SF’er. Han mente, at kritikken var i den milde ende. Så meget for Folketingets Statsrevisorer, der altid bestræber sig på at udtale sig i enighed for at fremstå så politisk neutrale som muligt.

Det handler om at vinde

Så læren af uge 20 på Christiansborg må være, at politik er politik. Det handler ikke kun om at gøre det rigtige. Det handler også om at vinde. Om at stå renest tilbage i vælgernes opfattelse og om at lade modstanderen tage nederlagene.

Det er politiks mørke side, og præcis den kamp, som brede dele af vælgerne tager afstand fra, og som kan bidrage til den politikerlede, som alle siger, de vil bekæmpe.

Men det er nok lige så umuligt at tage den del ud af det politiske spil, som det er at undgå gule kort og frispark i professionel fodbold.