ANALYSE: Våbenbrødrene gør klar til historisk oprustning

Regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig indvarsler en helt ny sikkerhedspolitisk tid.

Onsdag den 11. oktober præsenterer statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig "Et stærkt værn om Danmark." (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Måske er det for meget, at tale om begyndelsen på en ny kold krig. Men det er i hvert fald den definitive afslutning på enden af den gamle.

Med fremlæggelsen af sit udspil til en ny flerårig politisk aftale om forsvaret, markerer regeringen et bemærkelsesværdigt skifte, der siger en del om verden anno 2017: Danmark opruster. For første gang siden afslutningen af Den Kolde Krig vokser forsvarsbudgettet.

Truslen var væk

Siden sammenbruddet i den gamle sovjetblok i slutningen af 80erne og begyndelsen af 90erne har det ene danske forsvarsforlig efter det andet handlet om det samme: Truslen mod Danmark var i realiteten ikke eksisterende, og forsvaret måtte derfor indrettes til nye - billigere - tider.

Det betød groft sagt en afvikling af totalforsvaret, som var lavet til en gammeldags og nu usandsynlig invasion. Og udvikling af et forsvar, der ud over den obligatoriske suverænitetshåndhævelse af dansk luftrum og farvand blev et tandhjul i et stort internationalt maskineri, hvor dele blev udsendt til forskellige brændpunkter i verden og indgik i internationale operationer med forskellige allierede.

Gensyn med totalforsvaret

Fremtiden kommer til at byde på en slags "både og", for det internationale engagement bliver kun større, men ideen om totalforsvaret genopstår samtidig. Årsagen er primært den russiske ageren i Ukraine og på Krim-halvøen, og Vestens gradvist forværrede forhold til den russiske præsident Putin.

Tankegangen er som følger: Med udvidelsen af NATO mod øst er Danmark gået fra at være en frontlinjestat, der ville blive ramt af første angrebsbølge, til at ligge et pænt stykke bag en eventuelt frontlinje, hvis et krigsscenarie skulle udspille sig.

Opmarch i Danmark

Skulle der blive en konflikt mellem NATO og Rusland, skal Danmark derfor kunne udsende en hel selvstændig brigade til at forsvare NATOs territorium. Altså ikke en styrke, der kun kan indgå i samarbejde med andre NATO-lande. Det kræver godt 4.000 mand og indkøb af kampvogne, luftværn, panserværn og artelleri.

Men samtidig skal Danmark kunne bruges af de allierede til at opmarchere soldater og materiel, der kan indsættes i konflikten, og det er her de værnepligtige kommer ind i billedet.

Værnepligten får ny mening

Værnepligtige vil nemlig fremover indgå i et nyt slags totalforsvar, som kan mobiliseres. I tilfælde af, at brigaden bliver sendt ud, bliver de værnepligtige i totaltforsvaret indkaldt for at bevogte vigtige strategiske områder som lufthavne, broer og militære anlæg.

Ud over den praktiske fordel i tilfælde af en krigssituation, betyder det, at de politikere, der støtter værnepligten, får et tiltrængt argument til at beholde den.

Krydsermissiler og ubådsvåben

Det lugter af kold krig. Men ikke nok med det. Danmarks tre topmoderne fregatter bliver i regeringens scenarie udstyret med krydsermissiler, der f.eks. kan neutralisere de nyligt opstillede russiske missiler i Kaliningrad, som kan nå både København og Stockholm. Og sammen med forsvarets helikoptere får fregatterne udstyr, der kan bekæmpe ubåde i Østersøen.

Hele molevitten betyder, at der bliver en opskrivning af forsvarsbudgettet med 20 pct frem mod 2023, hvor der næsten vil blive brugt næsten 5 milliarder mere end i dag, hvor budgettet er på knap 22 milliarder.

Forhandling fra en styrkeposition

Nu træder Folketingets våbenbrødre sammen, og vurderingen er, at selv de Radikale med den pacifistiske fortid stadig vil marchere i takt med regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. SF forlod forligskredsen efter en fransk visit. Indkøb af kampfly var alligevel for skrap kost for folkesocialisterne.

Men i forligskredsen køber de grundlæggende analysen om, at Ruslands agression i NATOs nærområde er farlig. Og selvom ingen forventer eller håber, der nogensinde bliver brug for det forstærkede forsvar, så er der kun een måde at forhandle med russerne på nemlig fra en styrkeposition, er analysen.

Måske er det ikke en ny kold krig. Men det rimer på Reagan.