ANALYSE Voksende indvandrergrupper flyver under radaren i debatten

Vi skulle ind i 1990'erne før udlændingedebatten rigtigt kom i gang i Danmark. Nu har indvandringen ændret karakter - men debatten ligner sig selv.

Polske håndværkere i gang med at bygge Nordhavnstunnellen i nærheden af Svanemøllen. Ifølge Jens Ringberg, DR's politiske analytiker, tilhører de en af de nye invandrergrupper, der ofte overses i den danske udlændigedebat. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

De rejste ikke hjem. De blev her. Gæstearbejderne fra 1960'erne og 1970'erne blev indvandrere, og det var allerede et faktum, da den måske vigtigste begivenhed i dansk udlændingepolitik fandt sted i 1983.

Udlændingeloven af 1983 blev skabt i et dybt splittet folketing, som afløser for den daværende Fremmedlov. Tvunget ned i halsen på en modvillig regering. Den var omstridt fra starten, for nu fik de arbejdende gæster selskab af andre, der ikke havde en plads i Danmark ved ankomsten. Flygtninge og familiesammenførte.

DR's politiske analytiker Jens Ringberg

Jens Ringberg er journalist og politisk analytiker i DR Nyheder. Han analyserer løbende den politiske situation her på dr.dk - og på DRs kanaler på radio og tv. Ringberg er således i studiet, når DR2 dækker de vigtigste politiske begivenheder, som Folketingets åbning, politiske landsmøder, regeringsrokader, spørgetime og vigtige pressemøder.

Se profil

Forsinkelse

Dét formede Danmark fra 1983 og frem. Alligevel skulle der gå en årrække, før udlændingedebatten for alvor steg til tops på den politiske dagsorden i Danmark - i og uden for valgkampene.

Forklaringerne er der skrevet bøger om. Først skulle problemerne vokse sig så store, at man kunne se dem fra elite- og mediedanmark, for nu at starte et sted. Dansk Folkeparti skulle opstå. De store borgerlige partier skulle nå frem til, at der er stemmer i stramninger i udlændingepolitikken, også sammen med Dansk Folkeparti. Det skete i Fogh-perioden. Socialdemokratiet skulle få øje på dem, og dernæst blive enige om at man godt kunne diskutere dem og til sidst handle på dem.

Alle partier har haft deres egen vej mod deres udlændingepolitiske position anno 2017. Nogle har taget en mere snorlige vej end andre. Det er nok fair at sige, at der har været tale om en vis, indbygget, forsinkelse undervejs i debatten, målt op mod virkeligheden.

Fuldt blus

Til gengæld er der fuld strøm på udlændingedebatten anno 2017 - og ikke kun fordi folk som Martin Henriksen altid er klar med et skvæt benzin til bålet i form af udtalelser, der kæder kristne højtider sammen med danskhed. Men fordi der stadig er store udfordringer, og fordi udlændingepolitikken stadig optager mange meget.

Dén situation, og den debat, påvirkes i realiteten ikke stort af nuancer, heller ikke nuancer i tallene.

Flere indvandrere

Eksempelvis eksploderede antallet af asylansøgere - og dermed kommende flygtninge - ikke helt, efter de dramatiske scener på banegårde og motorveje i efteråret 2015.

Og endnu mere afgørende: Som DR Nyheder i dag fortæller, så har indvandringen til Danmark ændret karakter på 20 år. Færre er flygtninge og familiesammenførte, flere er indvandrere, ikke mindst fra EU-lande - folk, der skal udfylde en plads på det danske arbejdsmarked.

Med andre ord: Det er ikke mindst EU's vandrende arbejdskraft og Anders Fogh Rasmussens østudvidelse, der i dag sætter rammerne for den strøm af udlændinge, der har kurs mod Danmark. Det er lithaueren, der passer mink i Nordjylland og polakken, der lægger gulvet i et af hovedstadens nye boligkvarterer.

Disse mennesker er i Danmark, de arbejder her - og en del af dem har deres familie her. Eller på vej. Og ifølge en række eksperter og organisationer er der brug for flere. Hvor stort behovet er, afhænger blandt andet af beslutninger på Christiansborg om reformer på arbejdsmarkedet. Eller beslutninger om ikke at gennemføre reformer.

Bederum

Alligevel er det ikke debatten om disse nye, store indvandrergrupper, der for alvor fylder i debatten - selv om debatten dukkede op i ugens løb, da Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet hævede grænsen for, hvor meget man skal tjene for at få opholdstilladelse i Danmark . Ellers optages sende- og taletiden af de mere klassiske, klare værdipolitiske slagsmål. Om familiesammenføring, integration og bederum.

Måske flyver disse indvandrergrupper bare under radaren, fordi de mest bare passer deres arbejde og deres børn. Måske er det bare nemmere og mere nærliggende at forholde sig til bederum, integration og kriminalstatistikker end arbejdsmarked og økonomi. Og så er der nok altid en vis indbygget forsinkelse i debatten, når der sker noget nyt i Danmark.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube