Ny dansk kamp mod IS - et forsigtigt skridt i en farlig retning

ANALYSE: Det er langt fra første gang Folketingets siger ja til at sende danske soldater ud - men det nye mandat til kampen mod IS er mere vidtgående.

Det er ikke endeligt besluttet, hvad Danmark vil bidrage med. Til venstre er en række danske F-16-fly, til højre er frømænd under en øvelse. (© (c) Scanpix)

Et robust mandat. En farlig mission.

Et stort flertal i Folketinget er parat til at sende 400 danske mænd og kvinder i kamp mod den rædselsfulde terrororganisation IS på et robust mandat (forklaring følger). Dét står klar efter et møde i Folketingets vigtige udenrigspolitiske nævn fredag - og dét er en vigtig udenrigspolitisk beslutning.

Ikke fordi den påny bekræfter at en aktivistisk udenrigspolitik og deltagelse i konfliktområder nu er det normale for Danmark. Og ikke fordi den fastholder at Danmark har en rolle at spille i den konkrete internationale koalition, der bekæmper IS, her i foråret 2016.

De to forhold er interessante, men ikke afgørende nye.

Ind i Syrien

Det vigtige er at et flertal i Folketinget er parat til at udvide det mandat, de danske soldater skal arbejde under - det robuste mandat. Hvilket er politik-sprog for et forholdsvis vidtgående mandat, der ikke er en spændetrøje for styrkerne. I det konkrete tilfælde for at sende danske soldater ind i Syrien.

Samtidig er det værd at bemærke at det politiske flertal bag det nye mandat er smallere end det, der har været hovedreglen i en årrække - simpelthen fordi SF ikke er med i flertallet.

Holger K. Nielsen, SF, taler om en "hvepserede" og Alternativets Rasmus Nordquist påpeger at ingen kan garantere at danske bomber over Syrien ikke rammer civile. Derfor er konklusionen fra de to partier, og Enhedslisten, et nej til regeringens beslutningsforslag om at sende F 16-fly og speciallstyrker i kamp mod IS. I udgangspunktet på irakisk jord, men med mulighed for at operere på syrisk grund og i syrisk luftrum.

Ingen siger ja uden videre

Dét er betænkeligheder, som langt fleste medlemmer af Folketinget vil dele - også når de trykker på knappen og stemmer ja til regeringens beslutningsforslag. Det kan godt være at aktivistisk udenrigspolitik og dansk krigsdeltagelse er hyppigt forekommende - men rutine er det ikke, og ingen politiker stemmer ja uden at tænke over den fare, soldaterne udsættes for.

Lige præcis det er der ekstra god grund til denne gang.

Farlig færd

Det robuste mandat betyder ikke at danske specialstyrker om få uger bevæger sig rundt i Syrien i stort tal, udsat for stor fare og i nærkamp med IS-krigere. Det er ikke planen, understreges det. Og der skal som udgangspunkt drøftelser i Udenrigspolitisk Nævn til, hvis planen skal afviges.

Omvendt kan man lige så godt sige det som det er: Mandatet åbner for at danske frømænd eller jægersoldater skal på operationer i det, der engang bare blev kaldt Syrien, men som nu er splittet og delvist styret af IS.

Og videre: Sådanne aktioner rummer en fare for danske soldater, der ligger ud over det, de hidtil har været udsat for i kampagnen mod IS - eller i forbindelse med bombardementerne, der for nogle år siden skulle beskytte den libyske civilbefolkning mod diktatoren Gadaffi.

Tættere på krigen

Forsvarsminister Peter Christensen forklarer at de danske specialstyrker især skal uddanne syriske soldater. Udenrigsminister Kristian Jensen understreger at "vi ikke sender danske soldater på en vandretur i Syrien". Og ingen kan selvsagt på forhånd vide om de danske specialstyrker overhovedet kommer ind i Syrien. Og om de overhovedet kommer i stor fare. Det er usandsynligt at det overhovedet bliver oplyst, hvis det sker.

Men det robuste mandat rykker Danmark tættere på krigen i Syrien end Danmark har været før. Ellers var der ingen grund til at vedtage det.

Det ses også på en anden måde - i det forhold at regeringen på forhånd nedsætter en taskforce med henblik på de udfordringer det giver, hvis danske soldater tager fanger i Irak, eller Syrien.

Diskussion om folkeretten

Enhver deltagelse i internationale koalitioner og udsendelse af fly og soldater udløser debat om det folkeretlige grundlag - også denne. For der foreligger intet FN-mandat, til en begyndelse. Og mens Irak har inviteret de danske soldater inden for landets grænser, så har Syrien ikke gjort det samme.

Det politiske flertal forsikrer at juraen er i orden. FN-pagten giver lande ret til selvforsvar, og når Syrien ikke kan forsvare Irak mod IS - så må Irak gerne gøre det med hjælp fra koalitionen.

Andre vil være uenige, men sådan er det ofte. Og hvis den politiske vilje er til stede, så bestemmer et folketingsflertal selv, hvad det vil tro på, når først regeringens jurister har sagt ja til det mandat, regeringen har foreslået.

I dette tilfælde er det let at høre nuancer i meldingerne fra flertallet - Naser Khader er mere kontant i sine forventninger til kampen mod IS end Morten Østergaard. Tilbage står at flertallet i Folketinget skruer op for det danske engangement i kampen mod IS.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube