Regeringen vil med i europagt

Regeringen ønsker, at Danmark tilslutter sig europagten, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Regeringen ønsker, at Danmark tilslutter sig europagten, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen. (© Colourbox)

Regeringen vil have Danmark med i et øget økonomisk samarbejde i Europa via den såkaldte europagt.

Det oplyser statsminister Lars Løkke Rasmussen til Ritzau.

Regeringen har længe kaldt europagten "attraktiv", men onsdag gav regeringen så endegyldigt pagten sit blå stempel.

Ikke i konflikt med dansk aftalemodel

Ifølge regeringen vil europagten ikke komme i konflikt med den danske aftalemodel for arbejdsmarkedet.

- Vi sælger ikke ud af vores egenart, vores frihed og vores måde at aftale løn på ved at deltage i europagten. Og derfor vil vi nu arbejde på, at Danmark tilslutter sig, siger statsministeren.

- Nu bliver samarbejdet i Europa tættere, når det gælder om at løse det problem med konkurrenceevnen, som vi står med. Og derfor er det i vores interesse at være med fremfor at stå udenfor, siger Lars Løkke Rasmussen.

Danamrk vælger selv redskaber

Den EU-venlige del af oppositionen - Socialdemokraterne, SF og De Radikale - har for længst set sig lune på europagten.

Men partierne kræver samtidig håndslag på, at den danske model ikke undergraves, at euroforbeholdet forbliver intakt, og at der ikke bliver pillet ved den danske pensions- og efterlønsalder, før de vil give deres endelige velsignelse til pagten.

Det bør dog ikke være noget stort problem at give de ønskede garantier. Gentagne gange understreges det i pagten, at det er medlemslandene selv, som afgør, hvilke politiske redskaber de vil tage i brug.

EL og DF utilfredse

Dermed er der ingen konkrete krav eller sanktionsmuligheder, som strider mod dansk suverænitet eller kræver en folkeafstemning.

Samtidig står det sort på hvidt i pagten, at man vil "respektere nationale traditioner for social dialog og arbejdsforhold", og at landene kan "bevare selvstændigheden for arbejdsmarkedets parter i den kollektive forhandlingsproces".

Men det beroliger hverken Enhedslisten eller Dansk Folkeparti.

- Man forsøger at smugle euroen ind ad bagvejen med det her, så vi er naturligvis meget imod, siger Dansk Folkepartis EU-ordfører, Pia Adelsteen.

- Vi køber ikke argumentet med, at pagten ikke har betydning for Danmark, for det kan den meget hurtigt få, og så er det bedre helt at holde sig fra den, siger hun.

Enhedslisten kræver en folkeafstemning om europagten.

/ritzau/

Fakta om europagten

* Europagtens fire overordnede målsætninger er: Bedre konkurrenceevne, øget beskæftigelse, sunde offentlige finanser og at genskabe finansiel stabilitet.

* Landene kan selv vælge konkrete tiltag, som kan forbedre konkurrenceevne og øge beskæftigelsen, ud fra deres specifikke udfordringer og nationale traditioner.

* Europagten indeholder dog et større katalog af muligheder, som landene skal overveje. Forslagene omfatter bl.a.: Gennemgang af lønaftaler i den offentlige sektor, arbejdsmarkedsreformer, skattereformer, højere pensionsalder, afskaffelse af efterlønsordninger, bedre uddannelsessystemer, bedre vilkår for små- og mellemstore virksomheder.

* Hvert år skal deltagerlandenes stats- og regeringschefer påtage sig "konkrete nationale forpligtelser", som skal opnås inden for 12 måndeder,

* Landene forpligter sig derudover til at overføre EU's budgetregler, der sætter grænser for statsunderskud og gæld, til national lovgivning.

* Landene forpligter sig også til at indføre national lovgivning om opløsning af kriseramte banker.

* Landene vil fortsætte diskussioner om øget koordinering af skattepolitikken - særligt omkring udviklingen af en fælles base for selskabsskat.

* Der vil blive holdt årlige topmøder om europagten. EU-Kommissionen vil overvåge, om deltagerlandene følger op på deres løfter og bidrage med udførlig statistik om landenes økonomiske holdbarhed og konkurrenceevne.

* Der er dog ingen sanktionsmuligheder over for lande, der ikke overholder sine forpligtelser i henhold til pagten.

* Eurolande er bundet til at være en del af pagten. Ikke-eurolande forventes at meddele på det kommende EU-topmøde den 24.-25. marts, om de ønsker at deltage.

(Kilde: Ritzau)