Tema Regeringens forsvarsudspil

Regeringen vil tilføre 12,8 milliarder ekstra til Forsvaret over seks år

Det ”substantielle løft” af Forsvaret bliver på 12,8 ekstra milliarder kroner over seks år i det kommende forsvarsforlig, hvis det står til regeringen.

Regeringen lægger op til at sprøjte 12,8 milliarder kroner ekstra ind i Forsvaret over den kommende forligsperiode, der skal gælde frem til 2023.

Det fremgår af regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) netop har præsenteret.

Det betyder, at Forsvarets budget i 2023 vil være 4,8 milliarder kroner højere, end budgettet er i dag. I år er budgettet på omkring 22 milliarder kroner. Til gengæld tilføres Forsvaret kun 800 millioner ekstra i både 2018 og 2019.

Cyberforsvar, missiler og flere værnepligtige: Her er regeringens ønsker til forsvaret

Statsminister Lars Løkke Rasmussen forklarede forslaget med, at truslen mod Danmark er større end tidligere – og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen fulgte op:

- De (Rusland, red.) er i stigende grad aggressive i deres adfærd – ikke mindst overfor de baltiske lande. Rusland gennemfører i stigende grad øvelser, de opstiller missiler i Kaliningrad, der kan nå København, Stockholm og de baltiske lande. Det er en af de ting, vi må forholde os til, siger forsvarsministeren.

Dermed understreger Claus Hjort Frederiksen, at det nye forsvarsforlig - i modsætning til de foregående - i højere grad har fokus på truslen mod Danmark og vores Nato-allierede i Polen og Baltikum fra Rusland.

Og netop derfor har regeringens forsvarsudspil også til formål at styrke Natos samlede afskrækkelse af Rusland. Det betyder blandt andet, at man vil have en brigade på 4.000 mand, der med et halvt års varsel kan sendes ud i internationale missioner.

Derudover vil man udstyre de danske fregatter med missiler, der eksempelvis kan skyde missiler fra Kaliningrad ned, og sonarsystemer og anti-torpedosystemer som et værn mod fremmede og potentielt fjendtligt indstillede ubåde.

Fokus på cyberangreb

Udover, at Forsvaret skal styrkes, så Danmark i højere grad kan bidrage til Natos nye fokus på Østersøregionen og truslen fra Rusland, er der tre andre områder, regeringen vil styrke.

Det ene område gælder truslen fra cyberangreb, hvor Rusland også spøger.

- Vi er et af de mest digitaliserede lande, men det giver os også meget sårbarhed. Og vi har i Forsvaret været ude for, at russerne har hacket sig ind i vores uklassificerede mailsystem for et halvt år siden, siger Claus Hjort Frederiksen og peger på, at konsekvenserne af cyberangreb kan blive langt værre i fremtiden.

- Jeg tror, at cyberangreb kan være ligeså ødelæggende for Danmark som et militært angreb. Hvis man tænker, at vi eksempelvis ikke kan udbetale pensioner, så ville der udbryde panik i landet.

Foruden den øgede fokus på cybersikkerhed, skal Forsvaret styrkes, så det i højere grad kan hjælpe politiet, blive bedre til at deltage i internationale missioner, der eksempelvis har til sigte at stoppe migrantstrømme eller bekæmpe terror.

Hjort: Forsvarsbudgettet vil udgøre 1,3 procent af BNP

Regeringens udspil vil betyde, at Danmark bruger 1,3 procent af BNP på Forsvaret – det er stadigvæk et pænt stykke fra Natos samlede målsætning på 2,0 procent i 2024. Til det siger Claus Hjort Frederiksen:

- Det styrker Forsvaret substantielt. Det tilfører Forsvaret ressourcer. Det er altså ikke et spareforslag. Det er sådan set noget nyt i forhold til de seneste års udvikling på forsvarsområdet, siger han.

Claus Hjort Frederiksen mener, at man med regeringens udspil lever op til forpligtelserne, man har givet Nato. Regeringen vil nemlig både bevæge sig mod at bruge to procent af BNP på Forsvaret, og samtidig lægger regeringen altså op til at stoppe nedskæringerne på Forsvaret.

Regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig skal forhandles med forligspartierne, som foruden de tre regeringspartier tæller Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti.

Partierne mødes allerede i eftermiddag klokken 16 til et såkaldt sættemøde.