Regeringen vil udlevere "Boghandleren fra Brønshøj" til Marokko

En af de første sager om udlevering til torturstat er i gang. Danmark vil udsende "Boghandleren fra Brønshøj".

•Den nu 57-årige Said Mansour er dømt efter straffelovens terrorbestemmelser for blandt andet at offentliggøre og udbrede ekstremistisk islamistisk materiale og på den måde propagandere for al-Qaeda. (Arkivfoto) (Foto: Rune Feldt © Scanpix)

Udenrigsministeriet er i kontakt med Marokkos regering for at undersøge muligheden for at udlevere den terrordømte dansk-marokkaner Said Mansour.

Dermed er en af de første sager om udlevering til en torturstat i gang. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.

Said Mansour er kendt som "Boghandleren fra Brønshøj". Han fik sidste år frataget sit danske statsborgerskab og blev idømt udvisning i Højesteret.

Udenrigsministeriet mørklægger ifølge Jyllands-Posten de videre forhandlinger med Marokko om sagen.

Men udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) bekræfter, at han under et FN-møde i Genève den 27. februar diskuterede sagen på allerhøjeste niveau. Her mødtes han med den marokkanske justitsminister, Mustafa Ramid.

- Vi har jo en boghandler, som sidder ude i Brønshøj, som vi synes ikke bør sidde i Brønshøj længere, siger han til Jyllands-Posten.

Flere partier kræver Said Mansour hjemsendt, efter at han for anden gang blev dømt for at opildne til terror og mistede sit statsborgerskab.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, vil kalde både integrationsminister Inger Støjberg (V) og udenrigsministeren i samråd.

Modsat mener Enhedslistens Søren Søndergaard, at de hemmelige forhandlinger er bekymrende, fordi Danmark risikerer at udsende den terrordømte Said Mansour til tortur.

Hvis det bliver kutyme i dansk udenrigspolitik, er det stærkt kritisabelt, lyder det.

Sagen kort

  • Den nu 57-årige Said Mansour er dømt efter straffelovens terrorbestemmelser for blandt andet at offentliggøre og udbrede ekstremistisk islamistisk materiale og på den måde propagandere for al-Qaeda.
  • Han var den første dansker, der blev dømt efter terrorparagraffen, da han fik tre et halvt år bag tremmer for at opildne til terror i 2007.
  • I 2015 idømte Østre Landsret ham fire års fængsel i en ny sag. Han mistede sit danske statsborgerskab og blev udvist.
  • I juni skulle Højesteret tage stilling til statsborgerskab og udvisning og nåede frem til samme konklusion som landsretten.

/ritzau/