S afviser udspil om højere løn og lavere pension

Socialdemokraterne vil kun lave ’smårettelser’ af politikernes samlede vederlag. Pensionsalderen er eksempelvis for lav, lyder det.

Befolkningen vil ikke kunne forstå, at politikerne giver sig selv lønforhøjelse, og derfor siger Socialdemokraterne nej til Vederlagskommissionens samlede anbefalinger, siger gruppeformand Henrik Sass Larsen (S). (Foto: TORKIL ADSERSEN © Scanpix)

Det bliver ikke med Socialdemokraterne om bord, at der ændres markant på den måde, landets toppolitikere aflønnes.

Folketingets største parti siger overordnet ’pænt nej tak’ til de anbefalinger, som Vederlagskommissionen i dag har fremlagt, og som indeholder lønstigninger til folketingsmedlemmer, ministre, borgmestre og regionsrådsformænd.

Samtidig anbefales det, at politikernes pensionsordninger forringes, så de i højere grad ligner almindelige lønmodtageres pensionsordninger.

- Som vi ser det, er det sådan en take it or leave it-pakke, man har lagt frem, og som man enten skal tage i sin helhed eller ikke tage den, siger gruppeformand Henrik Sass Larsen (S).

- Vi konkluderer for vores vedkommende, at vi er mest til det sidste, nemlig ikke at tage den. For vi synes ikke, tiden er til at foretage så store lønstigninger for politikerne.

Hvad er problemet?

- Det er, at der er så store lønstigninger, og det er der ingen i befolkningen, der vil kunne forstå.

Men så siger I samtidig nej til at få en lavere pension?

- Jo, jo, men tingene hænger selvfølgelig sammen i forhold til den måde, de er skruet sammen på af kommissionen. Så noget af det kommer vi til at dykke ned, men i forhold til den samlede pakke siger vi pænt nej tak.

Jeg synes ikke, det er nogen særlig god model, de er kommet frem til.

Henrik sass larsen (s)

Men når det over flere år udligner sig selv, så I hverken får flere eller færre penge samlet set, er det så ikke en god ide?

- Jeg synes ikke, det er nogen særlig god model, de er kommet frem til. Alt andet lige vil det jo fremstå som om, at vi har en meget stor og markant lønforhøjelse, som vi bevilger os selv. Det tror jeg ikke, der er nogen, der vil kunne forstå, og derfor siger vi pænt nej tak til den model.

Tror du ikke, der også vil være nogle, der kan have svært ved at forstå, at I samtidig siger pænt nej tak til at forringe nogle af jeres egne, meget gyldne pensionsordninger?

- Jeg ved ikke, hvor gyldne vores pensionsordninger er. Et gennemsnitligt folketingsmedlem sidder i syv-otte år, så det er jo ikke noget, man baserer sit liv eller sin pension på – at sidde i Folketinget som sådan. Så jeg synes ikke, det handler om, at det er specielt forgyldt.

- Men der er da sikkert nogle steder, hvor vi skal lave nogle justeringer. Nu må vi dykke ned i rapporten og kigge på, hvad de har fundet ud af. Og så må vi se, om vi kan lave nogle smårettelser her og der. Men det vil være ad den omvej, vi kommer til at beskæftige os med det, siger Sass.

Ikke noget kæmpestort problem med pensionen

Så pensionen er ikke for høj, hvis man ser på folketingsmedlemmernes pension?

- Jeg synes ikke, det er noget kæmpestort problem, som det ser ud i øjeblikket med pensionen, nej. Men der er sikkert nogle steder, hvor vi skal lave nogle smårettelser, og det gør vi gerne.

Hvad kan det så være for nogle smårettelser?

- Vi kommer vel til at kigge lidt på, hvornår den tidligste pensionsalder ligger. Det, vil jeg tro, vil være et af de steder, vi vil kigge på. Der kan også være andre steder, men jeg skylder stadig at sætte mig ned og læse rapporten igennem i sin helhed, før jeg helt præcis kan udpege, hvor det er henne. Men det vil blive i omegnen af smårettelser og ikke mere.

Angående pensionsalderen er der nogle politikere, der kan trække sig tilbage, når de er 62 år. Er det for tidligt?

- Ja, det er det vel. Med mindre de bliver fyret af vælgerne. Men det er sådan nogle smårettelser, vi godt kan sætte os ned og kigge på, og det vil vi gerne gøre.

Hvorfor skal der så overhovedet justeres?

- Det er fordi, at det kan være rimeligt, retfærdigt og ordentligt, at vi engang imellem kigger tingene igennem, og det gør vi så. Men det er selvfølgelig altid kontroversielt, når det har at gøre med politikeres lønninger. Det er jo altid en god sag at debattere.

Michael Christiansen og Vederlagskommissionen præsenterer kommissionens rapport om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af fuldtidspolitikere. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

Parlamentet har det sidste ord

Da dele af Vederlagskommissionens anbefalinger tidligere på måneden blev lækket til pressen, var en lang række partier hurtigt ude og afvise kommissionens anbefalinger.

Det skete på trods af, at partierne S, V, R, K og SF i 2014 havde aftalt at følge anbefalingerne uanset hvad. Nu bliver det i stedet op til politikerne på Christiansborg at bestemme, om der skal ændres deres egne løn- og pensionsforhold.

Er det ikke problematisk, at det nu bliver jer selv, der skal sidde og give jer selv løn?

- Jo, men det er jo lidt svært at sætte nogle andre til det. Hvem skulle det være?

Der har I jo sagt, at det skulle være Vederlagskommissionen, og at I ville følge kommissionens anbefalinger?

- Jo, men vi fik sådan et tilbud, der hed take it or leave it, og det blev så til det sidste. Vi synes ikke, det var en god model, de kom frem til. Det var i hvert fald ikke noget, vi ville stille os op og forsvare i sidste instans. Derfor er det selvfølgelig sådan i et demokrati, at det i bund og grund altid er parlamentet, der har det sidste ord at skulle have sagt, siger Henrik Sass Larsen.

Så er der nok en masse borgmestre, der bliver frygtelig skuffede. De så ud til at skulle have en lønstigning på 30 procent, fordi deres løn ikke er blevet reguleret i mange år. Skal de have en højere løn?

- Det er jo igen en take it or leave it model-her, og som vi ser det har vi som udgangspunkt heller ikke tænkt os at regulere der heller, siger Henrik Sass Larsen.

Foruden politikeres pensionsalder, vil Socialdemokraterne ifølge Henrik Sass gerne vil være med til at ændre de eftervederlagsordninger, som også gælder for politikere, der ikke stopper i politik, men skifter fra et politisk hverv til et andet.

I dag giver den ordning fortsat politikerne ret til eftervederlag, selvom de frivilligt har skiftet job, som eksempelvis Carl Holst (V) fik kritik for, da han stoppede som regionsrådsformand for at blive forsvarsminister.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil nu indkalde Folketingets partier til drøftelser af Vederlagskommissionens samlede anbefalinger.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube