Tema Årsdag for terror i København

S: Ekstremist-hjemmesider skal kunne lukkes uden dom

Nu skal en dommer afgøre, om en hjemmeside skal lukkes. S mener, at myndighederne skal kunne gøre det.

S-formand Mette Frederiksen siger på årsdagen for terrorangrebet i København, at myndighederen uden varsel skal kunne lukke hjemmesider, der bidrager til radikalisering og ekstremisme. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

I fremtiden skal internethjemmesider, der bidrager til radikalisering og ekstremisme, kunne lukkes ned af myndighederne - helt uden varsel og uden den sædvanlige domstolsprøvelse.

Sådan lyder det ifølge Jyllands-Posten fra Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, der på årsdagen for terrorangrebet i København foreslår at tage mere vidtgående redskaber i brug for at bekæmpe en stigende radikalisering og ekstremisme i Danmark.

Årsdag for terror i København

Den 14. februar 2016 er det et år siden det værste terrorangreb på dansk jord i nyere tid. Ved et angreb i Krudttønden på Østerbro blev en civil mand dræbt og fire betjente såret. Senere på natten slog gerningsmanden til mod synagogen i Krystalgade, hvor en frivillig vagt blev dræbt og to betjente såret. Nogle timer senere blev gerningsmanden selv dræbt under en skudveksling med politiet.

Gå til tema

- Vi bliver nødt til at have en anden hastighed i kampen mod radikalisering. Derfor skal vi kunne lukke ned, når vi konstaterer, at noget går over stregen, siger Mette Frederiksen til Jyllands-Posten.

I dag kræver retsplejeloven, at politiet eller Politiets Efterretningstjeneste (PET) skaffer en kendelse fra en dommer, hvis myndighederne skal beslaglægge en hjemmeside, der vurderes at opfordre til vold eller støtter terror.

Men en suspension af domstolsprøvelse er et forkert skridt i kampen mod radikalisering og ekstremisme, mener Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia.

/DR Nyheder/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube