S-forslag kan bringe regeringen i mindretal

Rød blok vil lade regeringen tilbageføre penge fra omprioriteringsbidraget til kommunerne, og DF stemmer måske også for.

S-formand Mette Frederiksen kan med et forslag om omprioriteringsbidraget til kommunerne bringe regeringen i mindretal. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

S-formand, Mette Frederiksen (S) forsøger for første gang at bringe regeringen i mindretal.

Med et nyt beslutningsforslag, vil partiet pålægge statsminister Lars Løkke Rasmussen at tilbageføre milliarder af kroner fra det omstridte omprioriteringsbidrag til kommunerne, skriver Politiken.

Forslaget betyder, at landets 98 kommuner årligt skal have 2,4 milliarder kroner tilbage, som regeringen sammen med Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har besluttet at omprioritere.

Forslaget får opbakning fra rød blok, men også DF-formand Kristian Thulesen Dahl kan ifølge Politiken ikke afvise, at hans parti også vil stemme for forslaget. Hvis det sker, vil det bringe regeringen i mindretal.

Formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), er glad for håndsrækningen, men det er langtfra den udgave, han helst så.

- Den gode løsning er en situation, hvor der ikke er et omprioriteringsbidrag. Den onde løsning er Socialdemokraternes forslag, hvor man tager penge og fører dem tilbage til os. Og den grusomme løsning er regeringens, siger han med henvisning til filmen 'Den gode, den onde og den grusomme'

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube