Tema Grænsekontrol

S: Ja til grænsekontrol - men det er ikke nok

S accepterer at forlænge grænsekontrollen i 20 dage, men årsagen til problemet skal løses.

S-retsordfører Trine Bramsen støtter forlængelsen af grænsekontrollen, men hun mangler svar på flere spørgsmål. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

S støtter regeringens beslutning om at forlænge den midlertidige grænsekontrol med 20 dage frem til 3. februar 2016.

Retsordfører Trine Bramsen mener dog ikke, at grænsekontrollen alene er en gylden løsning på problemerne.

- Der er en lang række ting, som vi endnu ikke har kunnet få svar på. Både hvordan vi sikrer aftaler med landene omkring os, og hvad forlængelsen kommer til at betyde for vores politi, siger hun.

Grænsekontrol

Den danske regering har indført midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse. Det skete samme dag, som svenskerne indførte kontrol mellem Danmark og Sverige. Læs om sagen her.

Gå til tema

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg vil politiets kontrol ved den dansk-tyske grænse fortsætter på samme måde, som den har fungeret hidtil.

Det betyder, at politiet foretager stikprøvekontrol med de forbipasserende bilister, der krydser landegrænsen, og det bekymrer Trine Bramsen.

- Vi må konstatere, at der står en lang række ubesvarede spørgsmål tilbage. Blandt andet oplysningerne om, at der på nogle grænseovergange slet ikke er kontrol, siger hun.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube