Tema Togfondens timemodel

S kritiserer DSB: Stadig flertal for én times rejsetid mellem store byer

DF tror ikke på timedrift mellem de store byer inden 2030. S undrer sig over DSB.

Socialdemokraternes transportordfører, Rasmus Prehn, er skuffet over, at DSB i første omgang ikke vil købe højhastighedstog, der er en forudsætning for timemodellen. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Da DSB i onsdags fortalte Folketingets transportordførere om deres indkøbsplaner for nye tog, var der et par regulære nyheder gemt i dokumenterne.

For statsbanerne ser ikke længere indkøbet af højhastighedstog, der kan køre 230-250 km/t, som en af mulighederne. Og dermed forventer DSB heller ikke, at den såkaldte timemodel indføres.

Det undrer i Socialdemokratiet, der som regeringsparti var med til at få den 28,5 milliarder kroner dyre aftale om Togfonden igennem med et bredt flertal.

Flertallet for fonden er nemlig fortsat intakt, understreger transportordfører Rasmus Prehn, der var med på onsdagens møde med DSB.

- Der må jeg sige, og det har jeg også sagt til DSB: Jeg synes, de har været helt usædvanligt tonedøve. Der er et meget stort flertal i det danske folketing, som arbejder med en togfond, der inkluderer en timemodel. Så skal man alligevel tage noget af et tilløb, hvis man fra DSBs side skal dukke op med en plan, der skriver sådan noget. Det har jeg sagt i meget tydelige vendinger til dem, siger han til DR Nyheder.

Timemodellen går kort sagt ud på, at infrastrukturen på det danske jernbanenet skal opgraderes, så det bliver muligt at køre mellem København og Odense, Odense og Aarhus, Esbjerg og Odense samt Aarhus og Aalborg på én time.

Men i DSB’s beslutningsnotat, der altså er selskabets planer for indkøb af tog, skriver man direkte, at man ikke forventer modellen indført. Det er Rasmus Prehn irriteret over.

- Der er stadig flertal for en togfond. Der er stadig flertal for en timemodel. Så skal DSB ikke sidde og planlægge udenom, hvad der er flertal for i det danske folketing, siger han.

Han forventer fortsat, at timemodellen kan indfases i ”midten af 20'erne”, men anerkender også, at der er en risiko for, at det kan blive forsinket.

DF forventer ingen timemodel de næste 15 år

Togfonden er et politisk forlig mellem den daværende SR-regering, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti.

Ingen af de de nuværende regeringspartier - Venstre, Liberal Alliance og De Konservative - er dog med i aftalen, og togfonden har siden regeringsskiftet i 2015 været en omstridt størrelse.

Venstre har hævdet, at planen er underfinansieret med 15,5 milliarder kroner og har krævet dele af planen droppet. Men det har forligspartierne ikke været villige til, og meldingen har siden lydt, at alle initiativerne i aftalen skal gennemføres – blot over længere tid.

Hos regerings støtteparti, Dansk Folkeparti, siger transportordfører Kim Christiansen i dag, at det aldrig har været DF’s krav, at der skulle indføres en timemodel, og at den bestemt ikke er på trapperne.

- Det er klart, at med tog der ikke kan køre mere end 200 km/t, så er det ikke muligt at gennemføre en timeplan. Det kræver jo også, at man vil rulle togfondens planer ud i fuldt omfang, og der kan vi se, der mangler nogle milliarder for at få det til at lade sig gøre.

Han vil dog fortsat ikke udelukke, at timemodellen kan komme på sigt.

- Men det bliver nok ikke indenfor de første 10-15-år. Skal vi have en timeplan, så tror jeg, vi er henne efter 2030, siger han og uddyber:

- Det, der betyder noget for pendlerne, er, at de får nogle ordentlige tog og ikke skal leve med signalsvigt og IC4-tog, der ikke kan køre.

​DSB har ikke ønsket at kommentere beslutningsoplægget over for DR Nyheder.