Tema Eva Kjer Hansen-sagen

S: Vi er klar til miljøaftale med Konservative

Hele forløbet omkring Eva Kjer Hansen har været fuldstændig kaotisk, mener Socialdemokraterne.

Forløbet omkring Eva Kjer Hansen bevidner ifølge Socialdemokraternes Nicolai Wammen om "en historisk svag statsminister", der ikke ville træde i karakter. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Der er brug for en række miljøtiltag, der kan rette op på regeringens landbrugspakke. Det mener Socialdemokraterne, som gerne vil indgå en miljøaftale uden om regeringen og de andre borgerlige partier med De Konservative.

Det siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Nicolai Wammen, efter Eva Kjer Hansen (V) har valgt at trække sig som miljø- og fødevareminister.

Eva Kjer Hansen-sagen

Eva Kjer Hansen måtte trække sig som fødevare- og miljøminister, efter at de konservative havde udtrykt mistillid til hende, og der opstod en regeringskrise. Esben Lunde Larsen har nu overtaget ministerposten.

Gå til tema

- Vi er altid klar til at tale med De Konservative, og vi vil gerne diskutere miljø med dem. Nu må vi bare se, om De Konservative har lyst til at lave pakker med andre end regeringen, siger han.

De Konservative har siden torsdag forhandlet med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og de andre borgerlige partier om en tillægsaftale til landbrugsaftalen, som en enig blå blok netop har vedtaget.

- Vi støtter ikke landbrugspakken, da den ikke har en ordentlig miljødel. Men vi er klar til drøftelser med De Konservative, siger Nicolai Wammen.

Socialdemokraterne var et af de partier, der tidligere på ugen fremsatte et mistillidsvotum til Eva Kjer Hansen, og derfor er der tilfredshed i partiet over, at hun nu selv har valgt at trække sig.

Nicolai Wammen mener dog, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) selv burde have fyret hende.

- Det vidner om en historisk svag statsminister, der ikke trådte i karakter og sikrede, at der var styr på regeringen. Hele forløbet har været fuldstændig kaotisk, siger han.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube