S vil sende atomaffald til udlandet

Det farligste atomaffald fra Risø skal sendes til udlandet, mener Socialdemokraterne.

Det farligste atomaffald fra Risø skal sendes til udlandet, mener Socialdemokraterne.

Den farligste del af det omdiskuterede atomaffald fra Risø skal sendes til udlandet, hvis det står til Socialdemokraternes kommunalordfører, Rasmus Prehn.

- Hvis det overhovedet kan lade sig gøre, skal vi gøre det. Der findes lande, som selv har atomkraft og som har bygget anlæg til at tage sig af det, siger han.

Det drejer sig om 233 kilo affald, som udgør den farligste del af det radioaktive affald.

DF siger nej

Hos Dansk Folkeparti er man af en helt anden opfattelse end Socialdemokraterne. De mener, at alt affaldet skal blive liggende ved Risø.

- Det kommer til at koste mange penge at flytte det. Samtidig er der en risiko, når det skal flyttes og graves ned et andet sted. Så det er vi imod, siger partiets miljøordfører Jørn Dohrmann.

Hus forbi

Diskussionen er blusset op, efter at de fem kommuner, som er udset til at skulle modtage atomaffaldet, alle har meldt hus forbi i en rundringning foretaget af Ritzau.

Da de seks mulige placeringer for atomaffaldet blev offentliggjort i går, åbnede indenrigsminister Bertel Haarder da også op for muligheden for at sende den farligste del af affaldet til udlandet.

- Det vil jo i nogen grad ændre den opgave, vi har, for vi vil måske kunne undgå den dybe boring, der skal til, sagde han, men erkendte samtidig, at det nok ikke bliver nemt at finde udenlandske aftagere.

Det bliver nu undersøgt, om det kan lade sig gøre at sende affaldet til udlandet, eller om det skal graves ned i Danmark.

Op til landene selv

Ekspert i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, har tidligere fortalt, at det er op til de enkelte lande at regulere, hvor meget radioaktivt affald man ønsker at eksportere til andre lande.

Danmark har imidlertid underskrevet en affaldskonvention i FN's internationale atomagentur (IAEA). I praksis betyder det, at Danmark kun må eksportere de 233 kilo atombrændsel, hvis modtagerlandets atomingeniører kan bruge det til noget.