Skatteborgere betaler millioner til lokalpolitikere på orlov

Lokalpolitikernes lukrative orlovsordninger er med til at skabe politikerlede, mener radikal kritiker.

Tommy Petersen, som er medlem af borgerrepræsentationen i København for de Radikale, synes, at det er absurd, at man kan lade være med at arbejde uden en gyldig grund og så stadig få fuld løn. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Hvis en tømrer, folkeskolelærer eller buschauffør holder orlov fra sit arbejde, så sker det for egen regning.

Men hvis en lokalpolitiker holder fri fra by- eller regionsrådet i en periode, så sker det med fuld løn. Og det er selvom vedkommende ligger på en strand på Hawaii, bruger mere tid på sit ordinære arbejde eller bare har lyst til en pause. Imens ruller den skatteyderbetalte løn - også kaldet vederlag - trofast ind på kontoen hver måned. 

I forbindelse med DR1-programmet 'Spild af dine penge' har DR spurgt samtlige 98 kommuner og de fem regioner om lokalpolitikernes brug af orlovsmuligheden i årene 2015 og 2016.

Opgørelsen viser, at 99 politikere har taget fri fra byrådsarbejdet eller regionsrådet, og at det har kostet godt 2,8 millioner kroner i perioden. I optællingerne fra kommuner og regioner er orlov i forbindelse med sygdom eller barsel ikke talt med. 

I første sæson af 'Spild af dine penge', der tog et kig på årene 2013 og 2014, havde 79 lokalpolitikere taget orlov, og kommunerne havde udgifter for godt en million kroner i denne forbindelse.

"Det går den helt forkerte vej"

Så udgifterne er næsten tredoblet fra første optælling til den næste. Og det forarger Tommy Petersen, der er medlem af borgerrepræsentationen i København for de Radikale. 

- Det, synes jeg, er enormt ærgerligt. Det går jo den helt forkerte vej. Jeg synes, at det er helt absurd, at man kan lade være med at arbejde uden en gyldig grund og så stadig få fuld løn, siger han.

Lokalpolitikernes løn

I 1980 beslutter Folketinget, at lokalpolitikere skal have løn for deres arbejde i byrådet.

Samtidig indfører man muligheden for såkaldt ”lovligt forfald” - også kaldet orlov - med løn. Politikerne kan nu få orlov fra byrådet af alle mulige grunde som for eksempel barsel, sygdom, ferie, uddannelse eller travlhed med andet arbejde.

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet får et byrådsmedlem i dag mellem 89.000 og 125.000 kroner om året afhængig af kommunens størrelse. Dertil kommer tillæg for at sidde i diverse udvalg samt udvalgsposter.

Tommy Petersen og flere kollegaer fra andre partier i Københavns Borgerrepræsentation ønsker reglerne lavet om, så det ikke længere er muligt for lokalpolitikere at holde orlov med fuld løn. I stedet bør lønnen sættes op, foreslår han.

- Vi er meget lavt lønnede som byrådsmedlemmer i forhold til det arbejde, vi udfører, og det ansvar vi har. Derfor skal lønnen op. Til gengæld mener jeg, at vi skal af med orlovsordningen, da den ikke er rimelig. Desuden er den med til at skabe politikerlede. For hvor i samfundet kan man ellers få sin fulde løn, når man bare har fri, spørger Tommy Petersen. 

Rapport undersøgte orlovsomfang

Men Tommy Petersen skal ikke forvente, at reglerne bliver lavet om lige foreløbigt. I efteråret kom en rapport fra Social- og Indenrigsministeriet, der undersøgte, hvor meget orlov lokalpolitikerne holder, og hvad det koster samfundet. Daværende minister Karen Ellemann (V) konkluderede, at reglerne ikke skulle laves om. Og den nuværende indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) er enig. 

Det ærgrer Tommy Petersen. 

- Jeg synes, det er slapt, at de ikke tør ranke ryggen og stå ved, at arbejdsvilkårene for lokalpolitikere er hårde og krævende, og så sætte lønnen op. I stedet virker det som om, at de kompenserer os med en skør orlovsordning, som ikke giver nogen mening. Og jeg kan se, at nogle politikere udnytter den mulighed, siger Tommy Petersen.

Men vil en højere løn ikke også skabe politikerlede? 

- Jeg synes, at det fremstår mere rent, hvis man siger, at vi skal have en ordentlig løn og væk med alle mulige særordninger. Og jeg vil til hver en tid tage diskussionen med de folk, der mener, at vi ikke bør få en højere løn for det arbejde, vi udfører.

'Spild af dine Penge' bliver vist på DR1 den 16. maj, klokken 20.45. 

Tre spørgsmål om orlovsordningen til økonomi – og indenrigsminister, Simon Emil Ammitzbøll.

  • Hvad mener du om, at der er en stigning i brugen af orlov fra 2013-14 til 2015-16 fra 79 til 99?
  • Langt det meste fravær har baggrund i, at man også skal passe sit civile job. Det viser ministeriets egen undersøgelse. Med øje for, at vi har ca. 2.300 kommunalpolitikere, og at de skal varetage hvervet ved siden af deres almindelige virke, er der ikke tale om noget stort fravær. Det er nemlig vigtigt, at man også kan tiltrække privatansatte i politik. Som kommunalpolitiker har man mødepligt, men man kan selvfølgelig være forhindret af gode grunde. Der er derimod ikke nogen almindelig ret til at holde orlov.
  • Hvad mener du om, at der næsten er en tredobling i udbetalingen af vederlag til lokalpolitikere på orlov fra 2013-14 til 2015-16?
  • Der er i alt udbetalt ca. 4 millioner kroner på 4 år, hvilket svarer til 10.000 kroner om året for hver kommune. Udsving over årene vil være præget af en vis tilfældighed alt efter, hvem der konkret har været forhindret.
  • Flere kritiserer orlovsordningen, da den ikke afspejler mulighederne på det øvrige arbejdsmarked. Hvorfor vil du ikke lave ordningen om?
  • Jeg mener ikke, at man kan sammenligne hvervet som kommunalpolitiker med et almindeligt job. Ministeriets undersøgelse viser, at længerevarende fravær ikke er et udbredt problem. Hvis kommunerne skulle trække i vederlaget, hver gang et medlem er forhindret i at deltage i et møde, er der en risiko for, at ordningen ville blive dyrere end den, vi har i dag.