Skive-borgmester lettet over at slippe for atomaffald: Borgerne har været meget utrygge

Både Skive og Bornholm var af Folketinget udpeget til at huse farligt atomaffald - indtil nu.

Det er atomaffald fra Risø-anlægget, som Bornholm og Skive kommuner indtil nu kunne se frem til at opbevare. (Foto: Christian Ringbæk © Scanpix)

Planerne om at lægge radioaktivt affald fra Forsøgsstation Risø ud i depoter i fem kommuner er blevet lagt på is. Det besluttede Folketingets partier ved et møde onsdag.

Og det er en beslutning, der vækker glæde i Skive Kommune. Som én af fem udpegede kommuner skulle den ellers have opbevaret radioaktivt materiale.

- Jeg repræsenterer en egn og kommune, der er meget glad og lettet for den her løsning, siger Skives borgmester, Peder Christian Kirkegaard (V).

I stedet for at det radioaktive materiale bliver gravet ned i de såkaldte slutdepoter, vil partierne nu igangsætte en undersøgelse af et såkaldt mellemlager. Det er en mere omkostningstung løsning, hvor atomaffaldet blive opbevaret under opsyn, indtil man ved, hvad der skal ske med det på længere sigt.

Fakta: Atomaffald på Risø

Danmarks atomaffald skal ikke længere graves ned. Nu er planen at opbevare det i et mellemlager.

Her et overblik over sagen om deponering af atomaffaldet fra Risø:

Ifølge en bred politisk aftale fra 2002 skulle Sundhedsministeriet undersøge, hvor man gør af 5000-10.000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald fra den tidligere Forsøgsstation Risø.

Indtil 11. marts 2015 var tre muligheder i spil: 1) Etablering af et dansk underjordisk slutdepot, 2) etablering af et bemandet og overvåget midlertidigt mellemlager over jorden på 20.000-30.000 kvadratmeter, 3) eksport af alt affaldet til udlandet.

Her blev Folketingets partier efter stærk lokal modstand enige om at skrotte det underjordiske slutdepot. I stedet skal der laves yderligere undersøgelser om et mellemlager, hvor affaldet kan ligge i op mod 100 år. Det kan tidligst stå klar i 2023.

Fem kommuner var udpeget som kandidater til at huse affaldet i et slutdepot: Bornholm, Lolland, Kerteminde, Skive og Struer. Alle har protesteret voldsomt mod at få affaldet og har i stedet opfordret staten til at lave et overjordisk mellemdepot.

Kilder: Sundhedsministeriet, Dansk Dekommissionering, m.fl.

/ritzau/DR Nyheder

Ifølge Skives borgmester har udsigterne til at få radioaktivt affald til byen skabt stor utryghed blandt borgerne.

- Borgerne har været meget utrygge. Det dér med at sige, at hvis vi nu putter det ned i jorden, så er det ude af øje ude af sind, og så forsvinder det nok af sig selv. Det har borgerne haft meget lidt forståelse for, siger Peder Christian Kirkegaard.

Champagnepropperne er ikke sprunget endnu

Bornholms Kommune var en anden af de kommuner, der indtil onsdag havde placeringen af et slutdepot i udsigt. På klippeøen har foreningen "Bornholm mod Atomaffald" kæmpet imod Folketingets beslutning om slutdepoter i flere år.

Formand Louise Haxthausen er derfor glad for, at partierne nu vil undersøge muligheden for at lægge atomaffaldet på mellemlagre.

- Jeg kan kun være begejstret for mellemlagerløsningen. Den nye løsning skyldes godt, gedigent arbejde fra borgergrupper, borgmestre og embedsmænd i de berørte kommuner, siger hun.

Louise Haxthausen vil dog ikke lade champagnepropperne springe endnu. Dertil har hun og foreningen "Bornholm mod Atomaffald" stadig sine bekymringer.

- Planerne om slutdepoter er jo ikke skrinlagt, kun sparket til hjørne. Dertil er vi bekymrede over, at det er de samme eksperter, der skal nørkle videre. For hvad ved en geolog om mellemlagre? Man burde udvide mellemlagrenes undersøgelsesgruppe.

Uigennemsigtig proces

De danske planer om at grave atomaffald fra Forsøgstationen Risø ned i slutdepoter har modtaget kritik fra flere lande i forskellige høringssvar. Men de forskellige landes svar er ikke blevet oversat. Det er Louise Haxthausen utilfreds med.

- De høringssvar, som Danmark fik fra blandt andet Polen, blev ikke oversat. Det er ikke optimalt, siger hun og fortsætter sin kritik af processen:

- Da vi fem kommuner blev prikket, havde vi ikke nogle geologiske kriterier til fælles. Den eneste fællesnævner var, at vi alle lå langt væk fra de pulserende storbyer.

Samtidig mener Louise Haxthausen, at et atomaffald har truet Bornholms turistindustri negativt.

Det har ikke været nogen skøn reklame for en proklameret feriø, at vi skulle huse et atomaffaldsdepot, siger den skeptiske talsmand, der dog understreger, at hun er glad for det nye fokus på mellemlagre.

Hvor et eventuelt kommende mellemlager vil skulle ligge, vides endnu ikke.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube