Slagsmål til det sidste om skoleydelse til ny uddannelse

Uenighed om skoleydelse holder liv i langstrakte forhandlinger om et helt nyt uddannelsessystem til unge uden job eller uddannelse.

Merete Riisager præsenterede i maj udspillet til den nye, forberedende grunduddannelse, der skal erstatte produktionsskolerne og fem andre tilbud til unge under 25, der ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse. (Foto: Emil Hougaard © Scanpix)

Hvor mange penge om måneden skal unge under 25, der ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse, have for at tage en forberedende uddannelse i stedet?

Det spørgsmål splitter forhandlingerne om den nye, forberedende grunduddannelse (FGU) til det sidste.

I maj præsenterede regeringen udspillet om FGU, der skal samle junglen af forskellige uddannelsestilbud som eksempelvis erhvervsgrunduddannelsen, forberedende voksenundervisning og produktionsskolerne i én, ny skoleform.

Siden er blandt andet antallet af skoler, finansiering og uddannelsens varighed blevet forhandlet, og spørgsmålet om ydelsen er altså stadig et stridspunkt.

Penge motiverer unge

Oprindeligt lød regeringens forslag, at de nye FGU-elever skal have, hvad der svarer til produktionsskoleelevers skoleydelse.

Men det er både Dansk Folkeparti og de røde partier i aftalekredsen imod.

Sidste efterår blev produktionsskoleelevernes ydelse nemlig sat ned, så en udeboende over 18 år nu får 5.400 kr. om måneden frem for de oprindelige 7.300 kroner om måneden.

Dermed er ydelsen lavere end både SU og uddannelseshjælpen, der er en kontanthjælp til unge uden uddannelse.

Det mener Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører, Mattias Tesfaye, er et problem, hvis det skal motivere de unge til at starte på FGU.

- Det skal ikke være sådan, at fordi du går på det her tilbud, som er til nogle af de unge, som har brug for noget ekstra støtte, at så skal du have et gok i nøden og have markant mindre, end andre jævnaldrende unge får, siger Mattias Tesfaye.

Ifølge produktionsskoleforeningen er antallet af elever, der starter på produktionsskolerne, faldet med omkring 30 procent, siden elevernes ydelse blev sat ned ved årsskiftet.

- Det er ikke godt. Vi hører fra mange sagsbehandlere, at så vil unge hellere gå på kontanthjælp, end de vil i gang med en uddannelse, og det er det modsatte, vi vil, siger Mattias Tesfaye.

DF erkender fejl

Dansk Folkeparti var selv med til at sætte ydelsen til produktionsskoleeleverne ned, men efter nedgangen i antallet af elever på produktionsskolerne, mener Dansk Folkeparti nu, at deres beslutning om at skære i elevernes skoleydelse var en fejl.

- Vi kan se på situationen i dag på produktionsskolerne, at det betyder noget for de unge, hvilken ydelse man får, siger Dansk Folkepartis erhvervsuddannelsesordfører, Marlene Harpsøe.

Derfor er Dansk Folkeparti også imod regeringens oprindelige forslag, om at holde ydelsen på samme nyligt nedsatte produktionskoleniveau.

- I forhandlingerne om FGU har det været Dansk Folkepartis klare krav hele vejen igennem, at vi får rettet op på den fejl, som vi lavede for finansloven 2017 og sikrer, at de elever, som starter på den nye, forberedende grunduddannelse, at de ikke får en ydelse, der er lavere end kontanthjælpen, siger Marlene Harpsøe.

Regeringen giver sig

Regeringen har opgivet deres oprindelige udspil fra maj om, at ydelsen skal være den samme som den nuværende nedsatte skoleydelse for produktionsskoleelever.

Det fortæller Venstres ungdomsuddannelsesordfører, Anni Matthiesen. Derfor handler forhandlingerne nu for regeringen om at sikre, at den månedlige ydelse ikke bliver for høj.

- De skal ikke være sådan, at ydelsen er det, der er tiltrækningskraften. Den nye, forberedende grunduddannelse er ikke en ungdomsuddannelse. Det vil sige, at den er ikke kompetencegivende, men det er en forberedende grunduddannelse, og det betyder, at vi skal passe på, at de unge ikke vælger den her vej, frem for at gå i gang med en ungdomsuddannelse, siger Anni Matthiesen.

Hvis ydelsen bliver for lav, frygter du så ikke, at de unge for eksempel hellere vil have uddannelseshjælp end at starte på en uddannelse, som produktionsskoleforeningen mener, der er sket på produktionsskolerne?

- Vi har ikke kunnet dokumentere, at det er det, der er årsagen til, at elevtilgangen har været faldende, men samtidig, så anerkender jeg også gerne, at selvfølgelig skal den her gruppe af unge mennesker også have en ydelse, så de kan overleve rent økonomisk. Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at det er en forberedende uddannelse. Det er ikke en kompetencegivende ungdomsuddannelse, og derfor bør der også være et incitament for de unge mennesker til hurtigst muligt at komme videre, så de også får en kompetencegivende uddannelse og ikke bliver hængende på offentlig forsørgelse, siger Anni Matthiesen.

Både Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre håber, de kan afslutte forhandlingerne i aftalekredsen senere i dag.