Søren Pind på Grundlovsdag: Nogle gange er demokratiet nødt til at være militant

REPORTAGE: Justitsministeren nød en fadøl, efterlyste et nyt ”vi” i Danmark og forsvarede regeringens indskrænkelser af ytringsfriheden.

Søren Pind taler ved Dansk Metals grundlovsarrangement i Jørlunde på Sjælland. Fotograf: Kristian Brasen, Dansk Metal.

Det er med en indskrænkelse af ytringsfriheden i ryggen, at Danmarks justitsminister, Søren Pind, i dag holder Grundlovsdag – dagen, hvor det danske demokrati og retten til at sige, hvad man vil, fejres.

Tidligere på ugen forhandlede Venstre-regeringen en aftale på plads om en indsats mod såkaldte hadprædikanter, der blandt andet gør det muligt at straffe ”udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring”.

Det har i dagens anledning fået flere eksperter, blandt andre Jacob Mchangama fra den juridiske tænkte Justitia, til at advare mod at gå på kompromis med Grundlovens idealer.

Søren Pind selv ser dog ingen problemer i forhold til hverken Grundlovens ord eller ånd.

Vi er i væbnet konflikt, og derfor bliver vi selvfølgelig militante demokrater.

søren pind

Da DR Nyheder fanger justitsministeren, efter at han er gået fra talerstolen ved dagens første grundlovsarrangement i Jørlunde ved Slangerup på Sjælland, siger Søren Pind sådan her:

- Sagen er den, at vi er i krig. Væbnet konflikt. Det er vi med en terrororganisation, som vil Danmark det ondt og har sine fangarme, også i Danmark. Der er aldrig nogensinde nogen, der har prøvet at bilde nogen ind, at demokratiet ikke har reaktionsmuligheder i den sammenhæng, og Grundloven peger jo selv på dem. Alt hvad vi og jeg har gjort har været inden for Grundlovens og menneskerettighedernes rammer.

Men ”nogle gange er demokratiet nødt til at være militant”, siger Søren Pind og afviser eksperternes kritik.

- Vi er i væbnet konflikt, og derfor bliver vi selvfølgelig militante demokrater. Når der så er fred igen, kan vi holde op med at være det.

Søren Pind taler med gæster til Dansk Metals grundlovsarrangement efter sin tale. (Foto: Johan Blem Larsen)

Søren Pind peger på uniformsforbuddet i 1930’erne og forbuddet mod kommunisterne under Anden Verdenskrig som eksempler på, at danske politikere historisk og under ekstraordinære omstændigheder er gået til grænserne for, hvad Grundloven tillader.

Begge forbud blev senere ophævet, og derfor kan man også forvente, at nogle af de seneste stramninger, blandt andet indskrænkelsen af ytringsfriheden for prædikanter og paragraffen om landsforræderi, på et tidspunkt bliver rullet tilbage, siger Søren Pind.

Hvornår?

- Når der er fred. Altså, sagen er den, at jeg er helt sikker på, at vi kommer til at vinde den her kamp. Men indtil da må vi jo bruge de midler, som vi har i demokratiets arsenal.

Fadøl og assimilation

De mange fremmødte på metalskolen i Jørlunde fik udover fadøl, røde pølser, jazzmusik og godt vejr også lov til at høre landets justitsminister fremsætte et ønske om, at der i det danske samfund kommer et nyt ”vi” og en ny fællesskabsfølelse.

Justitsministeren - der også selv nød en fadøl til arrangementet - mener, at det gamle ”vi” i Danmark er trængt af udefrakommende omstændigheder. Både i form af nye medborgere og en lang række ”misforståede” hensyn til selvsamme gruppe, mener Søren Pind og peger på kønsopdelt svømning som et af flere eksempler.

Vi skal være fælles, og indvandrerne skal selvfølgelig også være en del af det, men de skal have lov at beholde deres egne traditioner.

bo vejborg, pensionist

Derfor hev Søren Pind i sin grundlovstale også en gammel mærkesag op af skuffen: Assimilation.

Udlændinge, der kommer til Danmark, skal ikke integreres i samfundet. De skal i stedet assimilere sig med samfundet og blive gennemført danske, selvom de ikke er født her i landet, mener Søren Pind.

Da Søren Pind som nyudnævnt integrationsminister i 2011 sidst slog på tromme for assimilering af udlændinge – og ikke integration – skabte det en del debat, og Pind fik kritik fra flere sider.

Søren Pind, hvorfor tager du emnet op igen i dag?

- Det gør jeg, fordi der er en dyb vrede i den danske befolkning. Og sådan som jeg analyser den vrede, så savner man det gamle ”vi”. Man savner den følelse af intuitivt fællesskab og underforståethed, som der var for ikke ret mange år siden i Danmark. For at skabe et nyt ”vi” og den selvsamme følelse af fællesskab, så er vi nødt til at erkende, at det gamle er borte. Derfor gør jeg det.

Delte meninger om Pinds ”vi”

På metalskolen i Jørlunde ”afløser” Søren Pind en tidligere justitsminister på talerstolen.

Den forhenværende formand for Det Konservative Folkeparti Lars Barfoed har været taler ved Dansk Metals grundlovsarrangementer i de seneste 15 år, men er i dag med som menig gæst og tilhører.

Lars Barfoed roser Søren Pinds tale, men undlader ikke at gøre det med et glimt i øjet.

- Jeg har faktisk lige sagt til Søren Pind, at det er den bedste konservative tale, jeg længe har hørt, siger Lars Barfoed efter talen med et smil og tilføjer i et mere alvorligt toneleje:

- Det var en god tale. Jeg synes, han fik perspektiveret de udfordringer, vores samfund står overfor, på en god måde.

Tidligere justitsminister Lars Barfoed (K) lytter til den nuværende justitsministers grundlovstale. (Foto: Johan Blem Larsen)

Blandt de øvrige tilhørere i Jørlunde var der delte meninger om Søren Pinds tale og behovet for et nyt ”vi” i Danmark.

Pensionist Bo Vejborg fra Hvalsø var en af de flere hundrede gæster, der var mødt op for at høre på et bredt udsnit af politikere, som udover Søren Pind også talte SF-formand Pia Olsen Dyhr, De Konservatives Brian Mikkelsen og Socialdemokraternes Nicolai Wammen.

Bo Vejborg erklærer sig overordnet enig i, at Danmark som et relativt lille land skal have et stærkt fællesskab i samfundet, men udlændinge og indvandrere skal ikke nødvendig assimilere sig fuldstændig i det danske samfund.

- Vi skal være fælles, og indvandrerne skal selvfølgelig også være en del af det, men de skal have lov at beholde deres egne traditioner. Det gør vi jo også, når vi rejser udenlands, siger Bo Vejborg.

Ved langbordene i Jørlunde møder man udover pølsespisning og hyggesnak også andre synspunkter. Eksempelvis fra en anden pensionist, Eva Ludvigsen fra Vallensbæk:

- Vi lever her, og de kommer til vores land. Så skal de da tilpasse sig vores land. Vi har lige været på Kreta, og der måtte vi da tilpasse os det græske. Vi var der kun en uge, så det kan man jo sagtens. Men sådan er livet.