Søvndal angriber JuniBevægelsen

SF's formand Villy Søvndal går til angreb på både JuniBevægelsen, svineproducenterne og regeringen. Junibevægelsen svarer, at SF er bange for at miste stemmer.

SF's formand, Villy Søvndal undlod som en af de få politikere at tale om tronfølgerloven i sin grundlovstale. (© DR)

SF's formand, Villy Søvndal undlod som en af de få politikere at tale om tronfølgerloven i sin grundlovstale.

I stedet I stedet angreb han JuniBevægelsen for i EU-parlamentet at danne gruppe med højrenationalistiske briter, polske homohadere og fanatiske hollandske abortmodstandere.

- Ærligt talt: Jeg synes ikke, at det er et sted for progressive mennesker, sagde SF-formanden.

JuniBevægelsens spidskandidat Hanne Dahl siger i en kommentar, at SF må være bange for at miste stemmer.

I alle grupper er der abortmodstandere, korruptionsplagede og andre ubehagelige typer. Hendes gruppe er ikke bundet af partidisciplin, så hun kan lettere få noget gennemført, siger hun.

- Søvndals strategi er at aflede opmærksomheden fra, at hans eget parti er i vildrede om euroen, siger Hanne Dahl, til Ritzau.