Støjberg til EU-Kommissionen: Grænsekontrol virker

Brevet fra Støjberg til kommissionen kan tyde på, at Danmark vil forlænge den midlertidige grænsekontrol, når den udløber 3. februar.

- Grænsekontrollen bedømmes til at have en præventiv effekt og tallene giver grund til at tro, at færre mennesker har lyst til at rejse igennem Danmark, skriver Støjberg i brevet. (Foto: claus fisker © Scanpix)

- Den danske grænsekontrol ser generelt ud til at have reduceret antallet af personer, der kommer ind i landet. Og siden grænsekontrollen blev introduceret, er antallet af asylansøgere faldet.

Sådan lyder det i et brev fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til EU-Kommissionen.

Dermed stiller den danske minister sig fuldt ud bag den midlertidige grænsekontrol. En foranstaltning, som EU-Kommissionen ellers ser med skepsis på.

EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, har tidligere fastslået, at den danske grænsekontrol skal slutte igen hurtigst muligt - og gerne inden for få uger.

Men brevet fra Inger Støjberg til kommissionen kunne tyde på, at Danmark igen vil vælge at forlænge den midlertidige grænsekontrol, når den udløber 3. februar.

I hvert fald fastslår den danske minister, at grænsekontrollen holder sig inden for, hvad der er "strengt nødvendigt i den nuværende situation":

- Grænsekontrollen bedømmes til at have en præventiv effekt og tallene giver grund til at tro, at færre mennesker har lyst til at rejse igennem Danmark (på vejen til Sverige, red.).

- I den henseende har grænsekontrollen resulteret i, at den offentlige orden og sikkerhed er blev opretholdt i Danmark, skriver Inger Støjberg i brevet.

Hun fastslår samtidig, at antallet af asylansøgere er historisk højt i Europa, og ifølge det europæiske grænseagentur Frontex vil presset på Europas eksterne grænser fortsætte.

Inger Støjbergs brev til EU-Kommisionen

  • Ifølge brevet er omkring 91.800 migranter og flygtninge kommet ind i Danmark i 2015. Af dem har omkring 21.300 søgt at asyl i Danmark, mens myndighederne tror, at resten er rejst videre til Sverige og de øvrige nordiske lande.
  • Siden grænsekontrollen er blevet indført er omkring 55.000 personer blevet standset af myndighederne ved grænsen. Ud af dem er 303 personer blevet nægtet indrejse, mens 47 personer er blevet sigtet for menneskesmugling.
  • Af brevet fremgår det også, at de danske myndigheder siden indførelsen af grænsekontrollen, udover at have registreret færre asylansøgere generelt, også har registreret et fald i antallet af uledsagede mindreårige, som især før jul i stort talt søgte mod Sverige.
  • Kilde: Ritzau

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube