Thorning: Højspændt debat har hæmmet integrationen

Socialdemokratiet fik meget klarere budskaber på udlændingeområdet i begyndelsen af dette årti, fortæller den tidligere statsminister.

- Vi skulle anerkende, at det selvfølgelig betyder noget, hvor mange der kommer til landet, og hvor mange vi skal integrere i vores samfundsfælleskab, siger Helle Thorning-Schmidt i forbindelse med, at hendes nye biografi er kommet på gaden. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix)

Socialdemokratiet har gennem mange år op gennem 90'erne og 00'erne været præget af interne stridigheder på særdeleshed et spørgsmål, som stadig præger den politisk verden i dag. Udlændinge og indvandrere.

Uenigheden brød for alvor ud i 90'erne, hvor der var en reel fløjkrig i partiet med Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen på hver sin side.

Jeg har selv levet i Ishøj, da der kom mange indvandrere, og jeg har set med mine egne øjne, hvordan folk, der boede et sted, pludselig følte sig fremmede i deres opgang.

Helle Thorning-Schmidt

Derfor stod netop udlændingespørgsmålet meget højt på Helle Thorning-Schmidts statsministerblok, da partiet genvandt magten i 2011.

- En af mine største opgaver var at få Socialdemokratiet til at bevæge sig hen et sted, hvor vi havde meget klare budskaber omkring udlændingepolitiken. Vi havde brug for en meget mere tydelig udlændingepolitik, siger den tidligere statsminister i forbindelse med udgivelsen af hendes biografi 'Hvad man ikke dør af'.

- Vi skulle anerkende, at selvfølgelig betyder antallet af, hvor mange der kommer til landet, og hvor mange vi skal integrere i vores samfundsfælleskab, noget, siger hun i P1 Morgen.

Tonen ændrede sig

I de fire år, hvor Helle Thorning-Schmidt ledede landet, skete der et stor ændring i debatten omkring udlændinge og integration. I forbindelse med sin indsættelse i 2011 sagde hun til Ritzau, at 'udlændinge skal behandles ordentligt'.

En af mine største opgaver var at få Socialdemokratiet til at bevæge sig hen et sted, hvor vi havde meget klare budskaber omkring udlændingepolitiken.

Helle Thorning-Schmidt

Tonen var anderledes mere konfrontatorisk, da statsministeren i marts 2015 stod i spidsen for kampagnen 'Stramme asylregler og flere krav til indvandrere'. I forbindelse med kampagnen sagde Helle Thorning-Schmidt således:

- Danmark skal selvfølgelig tage imod mennesker, der flygter fra krig og rædsel, men regeringen vil stramme reglerne. Vi indfører en ny midlertidig beskyttelse for de mennesker, som er flygtet fra borgerkrig. De vil få opholdstilladelse i et år til at starte med. Regeringen vil også på grund af den ekstraordinære situation begrænse adgangen til familiesammenføring, sagde Helle Thorning-Schmidt dengang.

Denne kampagne skabte stor debat i befolkningen. (© Socialdemokratiet)

Den tidligere statsminister mener dog ikke, at kampagnen kan ses som et paradigmeskifte i Socialdemokratiets retorik og politik på udlændingeområdet i forhold til den kurs, hun anlagde, da hun satte sig til rette i Statsministeriet.

- Der var ikke noget særligt skifte. Dengang jeg sagde, at udlændinge skulle behandles ordentligt, der strammede vi også reglerne. Det, der helt konkret skete, var, at der kom mange flygtninge i 2014 og 2015, siger hun og fortsætter:

- Det var vi nødt til at håndtere, fordi vi simpelthen ikke kunne følge med i forhold til, hvordan vi skulle behandle de her sager og skaffe ordentlige boliger og rammer for de mennesker, som kom.

Et politisk betændt emne

Helle Thorning-Schmidt ønsker ikke at forholde sig til, hvordan hun konkret ser udlændingepolitiken i dag og særligt Socialdemokratiets rolle i de nyeste stramninger.

Til gengæld anerkender hun, at politiske slagsmål gennem tiderne har været med til at forhindre, at integrationspolitiken ikke har fungeret optimalt.

- Nogen gange er det sådan, at når et område er så politisk højspændt – og det er det egentlig stadig – så forhindrer det, at man kan finde nogle rigtig gode løsninger, som får integrationen til at virke. Og det har vi egentlig ikke været så gode til i Danmark gennem mange år. I særdeleshed flygtningeområdet er et emne, som man kan tabe politiske valg på, siger landets første kvindelige statsminister.

Ifølge Helle Thorning-Schmidt er spørgsmålet nemlig noget, der går helt tæt på, hvordan vi lever som mennesker i vores familier, på vores skoler og på gymnasier.

- Jeg boede selv i Ishøj, da der kom mange indvandrere, og jeg har set med mine egne øjne, hvordan folk, der boede et sted, pludselig følte sig fremmede i deres opgang. Det skete, fordi vanerne og den måde, som man levede sammen på, forandrer sig, siger hun.

Den tidligere statsminister er i dag administerende direktør for Red Barnets internationale organisation.