Tema Anker Jørgensen er død

Tidligere Aarhus-biskop skal stå for Anker Jørgensens bisættelse

Efter ønske fra familien og Anker Jørgensen selv bliver det tidligere Aarhus-bisp Kjeld Holm, som bisætter ham

Anker Jørgensens urne bliver sat ved siden af hustruen Ingrids grav på Vester Kirtkegaard. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Selv om Anker Jørgensen blev født og tilbragte sit liv i København, bliver det den forhenværende biskop i Aarhus Kjeld Holm, som skal stå for bisættelsen af den tidligere statsminister, der søndag sov stille ind i en alder af 93 år.

Det sker efter ønske fra Anker Jørgensen og hans familie, skriver Århus Stiftstidende. Kjeld Holm gik af sidste sommer efter 21 år på posten.

Anker Jørgensen er død

Tidligere statsminister, Anker Jørgensen, døde søndag, d. 20. marts 2016, 93 år gammel. Han var statsminister fra 1972-1973 og fra 1975-1982 og var formand for Socialdemokratiet fra 1973-1987. Anker Jørgensen bliver begravet fra Grundtvigs Kirke i København, lørdag d. 2. april.

Gå til tema

Bisættelsen finder sted lørdag 2. april fra Grundtvigs Kirke i København, og Anker Jørgensen vil blive stedt til hvile på Vestre Kirkegård i København blandt andre socialdemokratiske koryfæer.

Den 70-årige Kjeld Holm og Anker Jørgensen har mødt hinanden nogle gange, blandt andet da de sad ved siden af hinanden ved tidligere miljøminister Svend Aukens begravelse.

- Jeg mødte Anker Jørgensen nogle gange, dog ikke i hans tid som statsminister, og efter at vi havde talt sammen ved Aukens begravelse, besøgte jeg nogle gange Anker på det plejehjem i Valby, hvor han boede, siger Kjeld Holm til avisen.

Anker Jørgensens urne, som hans datter har lavet, vil blive sat ned ved hustruen Ingrids grav på Vestre Kirkegård. Hun døde i 1997 efter sygdom.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube