Tema Statsministrene

Tidligere statsministre uenige: Skal Danmark gå i krig uden et bredt flertal?

Da Danmark gik i krig i Irak, var det første gang i danmarkshistorien, at det skete uden et bredt folketingsflertal bag sig.

For Anders Fogh Rasmussen (V) var det ”en ubehagelig”, men ”nødvendig” beslutning, da han som statsminister valgte at sende Danmark i krig i Irak i marts 2003.

Kun VK-regering og støttepartiet, Dansk Folkeparti, havde stemt ja til, at Danmark skulle deltage i den amerikansk-ledede krig mod Irak og landets daværende leder, Saddam Hussein.

Og det var første gang i danmarkshistorien, at danske styrker skulle deltage i en væbnet konflikt uden et bredt folketingsflertal i ryggen.

Det, at gå i krig, bør være noget, vi beslutter i et bredt flertal.

poul nyrup rasmussen (S), tidligere statsminister

- Det handler om vigtige værdier. Det handler om frihed og demokrati. Det handler om troværdighed. Det handler om at stoppe en hensynsløs diktators farlige og grusomme regime, sagde Anders Fogh Rasmussen på det efterfølgende pressemøde.

For Socialdemokraternes daværende formand, Mogens Lykketoft, var det derimod både ”en ulykkelig og forkert” beslutning, som hans parti sammen med blandt andre De Radikale, SF, Enhedslisten havde stemt imod.

- Jeg håber ikke, at det vil trække meget dybe og lange spor af splittelse i dansk udenrigspolitik, sagde han til de ventende journalister.

Nyrup: Må aldrig gentage sig

Danmarks deltagelse i Irak-krigen var en af de mest omstridte beslutninger, som blev taget under VK-regeringen. Og spørger man Poul Nyrup Rasmussen (S), der var landets statsminister fra 1993 til 2001, bør det aldrig gentage sig.

- Det, at gå i krig, bør være noget, vi beslutter i et bredt flertal, siger han i søndagens afsnit af ’Statsministrene’ på DR1.

det kan heller aldrig være sådan i noget tema, at man på forhånd deponerer sin handlekraft ved at sige, at man kun kan gøre noget, hvis alle er enige.

lars løkke rasmussen (V), statsminister

- Det er vigtigt, at komme tilbage til samarbejdslinjen i udenrigspolitikken, siger Poul Nyrup Rasmussen, der som statsminister blandt andet stod i spidsen for at sende danske styrker til det tidligere Jugoslavien, der på det tidspunkt var plaget af borgerkrig.

Men det er landets nuværende statsminister uenig i.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen (V) bør man altid ”have en ambition om at samarbejde og finde brede løsninger”.

- Men det kan heller aldrig være sådan i noget tema, at man på forhånd deponerer sin handlekraft ved at sige, at man kun kan gøre noget, hvis alle er enige. Så kan man ikke lede noget som helst, siger han i programmet.

Fogh: Vi bør hjælpe USA

Samme melding kommer fra Anders Fogh Rasmussen (V), der stod bag den omstridte beslutning om at deltage i krigen mod Saddam Hussein.

- Vi (regeringen, red.) gik også efter at få et bredt flertal, og vi havde mange og lange snakke med Socialdemokraterne og De Radikale, og jeg er ked af, at det ikke lykkedes. Men enhver regering bør beholde sin handlefrihed, og hvis vi synes, der står meget på spil, bør man også handle, siger Anders Fogh Rasmussen, der fra 2009 til 2014 var generalsekretær for Nato-forsvarssamarbejdet.

Når USA kommer og beder os om hjælp, så har vi både politisk og moralsk en forpligtelse til at hjælpe.

anders fogh Rasmussen (V), tidligere statsminister

Han mener af princip, at Danmark som udgangspunkt altid bør deltage, når USA beder om hjælp.

- USA har hjulpet Europa og Danmark så mange gange i årenes løb. Og når USA kommer og beder os om hjælp, så har vi både politisk og moralsk en forpligtelse til at hjælpe. Den holdning er fuldstændig uafhængig af, hvem der sidder i Det Hvide Hus og flertalsforholdene i Folketinget.

Anders Fogh Rasmussen besøgte de danske styrker i Irak i februar. 2004. (Foto: ATEF HASSAN © Scanpix)

Unik med brede flertal

Det er regeringen, der sammen med Folketinget beslutter, om danske soldater skal udsendes til internationale operationer.

Siden 1991 har mere end 68.000 danskere ifølge Forsvaret været udsendt til konflikter i lande som Afghanistan, Syrien, Kosovo, Irak og Mali. I Irak-krigen faldt seks danske soldater, mens 37 soldater faldt i krigen i Afghanistan.

Da regeringen i april 2016 ville sende blandt andet F-16-kampfly og specialstyrker til Irak og Syrien for at bekæmpe terrororganisationen IS, bakkede alle partier på nær Enhedslisten, SF og Alternativet op om beslutningen.

I de fleste andre lande ser man normalt en ophedet diskussion om, hvorvidt man gør det rigtige, når man deltager i en krig, men den er stort set fraværende herhjemme.

Mikkel Vedby Rasmussen, ekspert i udenrigs- og sikkerhedspolitik

Og det er faktisk ret unikt i et internationalt perspektiv, at der grundlæggende er så bred politisk enighed om den danske krigsdeltagelse, siger Mikkel Vedby Rasmussen, der er institutleder ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og ekspert i udenrigs- og sikkerhedspolitik.

- Danmark er meget usædvanlig, hvad det angår, og det afspejler vores parlamentariske tradition med brede flertal. I de fleste andre lande ser man normalt en ophedet diskussion om, hvorvidt man gør det rigtige, når man deltager i en krig, men den er stort set fraværende herhjemme. Og fordi der er en så stor politisk konsensus, så forplanter det sig også til avislederne og debatspalterne, siger han og fortsætter:

- Det kan godt være, at Socialdemokratiet var imod dansk deltage i invasionen af Irak. Men inden for et halvt år bakkede de op om besættelsesstyrken, som var der efterfølgende. Så større var modstanden heller ikke.

Der blev demonstreret flere steder i landet i 2003, efter at Danmark gik med i krigen mod Irak. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Brug for modstand

Siden afslutningen af Den Kolde Krig har Danmark ført en langt mere aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik end tidligere.

Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen blev det at sende danske styrker i krig op igennem 1990‘erne en form for “lakmustest” for, om man som parti var regeringsduelig eller ej.

- Socialdemokratiet ville meget gerne demonstrere i 90‘erne, at partiet var med USA og at det var klar til at bruge militær magt. Det var især de nye politikkere hos Socialdemokratiet og De Radikale, der gerne ville vise det, og derfor blev der også tale om et generationsopgør, siger han.

Krig er grundlæggende politisk, og hvis man ikke anerkende det politiske element, så kan man heller ikke få en diskussion af, hvornår man eksempelvis har vundet eller tabt.

MIKKEL VEDBY RASMUSSEN, EKSPERT I UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK

Spørgsmålet er så, om der altid bør være et bredt politisk flertal bag en beslutning om at sende danske tropper i krig.

Ifølge Mikkel Vedby Rasmussen er der ingen tvivl om, at danske soldater sætter pris på bred opbakning, og at de ikke ønsker at blive en del af det politiske spil.

- Men krig er grundlæggende politisk, og hvis man ikke anerkender det politiske element, så kan man heller ikke få en diskussion af, hvornår man eksempelvis har vundet eller tabt. Hvis vi bare lukker diskussionen ned, så ophæver man også den parlamentariske kontrol med krigene, og det er ikke særlig godt, siger han og peger på, at de partier, der alligevel har stemt imod dansk krigsdeltagelse, har gjort demokratiet en tjeneste.

- De har sikret, at der overhovedet var en debat.

Soldater: Så bredt flertal som muligt

Hos Centralforeningen af Stampersonel, der er den største fagforening i forsvaret, er tilgangen, at man stiller op, hvis der er et folketingsflertal ønsker at sende soldater ud i verden.

- Men vores højeste ønske er, at flertallet er så bredt som overhovedet muligt, og at mandatet er så klart som muligt. Det er nemlig demoraliserende, når man er ude, at politikerne hjemme diskuterer, om vi overhovedet skulle have været afsted, siger formand Jesper K. Hansen.

Vores ønske er, at flertallet er så bredt som muligt. Ikke mindst hos de store partier.

Jesper K. Hansen, formand for Centralforeningen af Stampersonel

Han vil ikke tage stilling til, om de store partier på Christiansborg af princip bør stemme for udsendelse af soldater, hvis de kan se, at der er et flertal for det.

- Men vores ønske er som sagt, at flertallet er så bredt som muligt. Ikke mindst hos de store partier.

Danske soldater i Camp Havoc-lejren i Irak i december 2016. (Foto: Òlafur Steinar Gestsson © Scanpix)