Tilbageblik på den politiske sommer: Burkaforbud, elitedebat og en gammel Løkke-SMS

Det har været småt med de politiske historier i sommerferien, men lidt er der sket. Få et overblik over det vigtigste.

Sommerperioden kører på sidste måned, skolerne åbner om lidt, og i den kommende uge begynder efterårets politiske sæson så småt, når Dansk Folkeparti, Venstre og Alternativet holder sommergruppemøder.

Christiansborg har traditionen tro ligget mere eller mindre brak i juli, men det har ikke været ensbetydende med, at samtlige landets folketingsmedlemmer har holdt ferie fra medierne.

Det kan være svært at holde styr på alle udspil, udtalelser og meldinger, når der samtidig skal holdes ferie, så DR Nyheder har samlet et overblik til dig, der i den seneste måneds tid har ladet nyheder være nyheder:

Ballade om motionsløb over Storebælt

Transportminister Ole Birk Olsen (LA) fik mange motionister til at måbe midt i juli, da han meddelte, at det er slut med motionsløb over Storebæltsbroen, som ellers har været en tradition de seneste år.

Foreningen Broløbet over Storebælt og Danmarks længste motionscykelløb, Aarhus-København, bad indtrængende ministeren om at genoverveje sin beslutning.

- Det er broerne, der forbinder Danmark, og jeg synes, det her er et rigtigt dårligt signal at sende, når Danmark ønsker at få Tour de France hertil, sagde arrangør af motionscykelløbet Jens Veggerby til TV 2.

Motionsryttere på vej over Storebæltsbroen i cykelløbet Aarhus-København i 2012. (Foto: Malte Kristiansen © Scanpix)

Transportministeren oplyste i et skriftligt svar, at motionsløbene rammes på grund af en strammere praksis fra Vejdirektoratet. Motorvejstrafikken er generelt i stigning, og der har været flere eksempler på timelange køer i forbindelse med andre motionsløb.

I 2012 var den daværende konservative formand Lars Barfoed på banen med kritik, efter at motionscykelløbet Aarhus-København havde medført massive kødannelser på Storebæltsbroen.

DF vil give fodlænke på terrormistænkte

Dansk Folkeparti lancerede midt på sommeren et opsigtsvækkende forslag om, at PET skal have helt frie rammer til at sætte elektroniske fodlænker på "mistænkelige" personer, selvom de ikke er dømt for noget som helst.

Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) betegner selv forslaget som ”et nybrud” og ”vidtgående”. Det bryder da også umiddelbart med et grundlæggende princip i et retssamfund om, at man skal for en dommer, inden man eventuelt skal straffes.

- Jo, men jeg ser det ikke som, at de bliver straffet. Jeg ser det som, at vi holder øje med dem, lød det fra Martin Henriksen.

Forslaget mødte hård kritik fra Jacob Mchangama, der er jurist og direktør i den juridiske tænketank Justitia. Han mener, at det vil krænke retssikkerheden for de mistænkte personer.

Både Venstre og De Konservative afviser forslaget.

’Last day at the office’

Der blev føjet detaljer til historieskrivningen om statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) politiske liv, da han gav et længere interview til Avisen Danmarks politiske redaktør, Elisabet Svane.

"Last day at the office, nu får vi mere tid. Så skal vi finde ud af, hvad vi skal bruge den til"

lars løkke rasmussen

Her faldt snakken blandt andet om det efterhånden sagnomspundne hovedbestyrelsesmøde i Venstre den 3. juni 2014, som fandt sted efter længere tids kritik af Lars Løkke Rasmussen og Venstre-formandens forhold til penge.

Kritikken kom fra en lang række partifæller i kølvandet på, at Venstre blandt andet havde betalt tøj, rejser til Løkkes familie og ekstra rengøring på et ikkeryger-hotelværelse, som Løkke havde røget på.

Frem mod hovedbestyrelsesmødet havde flere prominente Venstre-folk offentligt udtrykt ønske om, at Løkke skulle gå af og lade sig afløse af næstformand Kristian Jensen.

Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen på scenen i Odense efter det berømte møde i kælderen i juni 2014. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

På selve dagen for hovedbestyrelsesmødet erfarede en række medier, herunder DR Nyheder, at Lars Løkke Rasmussen ville gå af som Venstre-formand. Det skete som bekendt ikke, men i interviewet med Avisen Danmark fortæller Løkke nu, at han rent faktisk havde tænkt sig at gå af.

Det skrev han også i en sms til sin hustru, Solrún, da han var på vej til hovedbestyrelsesmødet i Odense, der som bekendt endte med, at Løkke blev siddende som formand.

- Ja, det skrev jeg, da jeg satte mig ind i bilen og kørte over til Odense. Der stod: "Last day at the office, nu får vi mere tid. Så skal vi finde ud af, hvad vi skal bruge den til". I den stil. Den sendte jeg til Sólrun, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Eliten i Politiken

Dagbladet Politiken kørte i juli en omdiskuteret serie om ”eliten”, som har fået læsterlige klø over de seneste år.

Jo, men jeg ser det ikke som, at de bliver straffet. Jeg ser det som, at vi holder øje med dem.

Martin henriksen (DF) om fodlænke til mistænkte

Serien skabte en del debat, fordi den tidligere radikale leder og nuværende EU-kommissær Margrethe Vestager og Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, afviste at være en del af eliten.

Vestager mener, at begrebet ”elite” bliver brugt som et fjendebillede, mens Skipper er af den opfattelse, at det er de danskere med de største formuer, der udgør eliten.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) gav senere sig selv 9 ud af 10 på Politikens elite-skala - så en definition på, hvad eliten egentlig er, lader ikke til at stå klart.

Folketingets formand, Pia Kjærsgaard, blandede sig i øvrigt også i debatten. Hun mener, at hun er en del af eliten, men er ikke elitær.

Forleden var det så Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, der var på banen med en kronik i Berlingske om eliten, som han er stolt af at være en del af.

- Jeg har en videregående uddannelse. Jeg har en officersgrad. Jeg er barn af et "pænt hjem". Jeg har fået en klassisk opdragelse. Jeg kan danse lanciers. Jeg har haft ledende stillinger i nogle af Danmarks største virksomheder. Jeg bor 200 meter fra Pia Kjærsgaard. Mine forældre har været ansat i Danmarks Radio.

- Jeg er medlem af Folketinget og har været det i snart seks år. Jeg er politisk ordfører i det største regeringsparti. Jeg er ifølge Berlingskes Magtanalyse (stadig) blandt de mest indflydelsesrige mennesker i Danmark, skrev Jakob Ellemann-Jensen.

Radikal kovending om burkaforbud

Sommeren bød også på en klassisk politisk kovending, da De Radikales Lotte Rod til Ritzau havde udtalt sig positivt om muligheden for at forbyde burkaer i det offentlige rum. Udtalelsen faldt i kølvandet på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bakkede op om et belgisk forbud mod niqab og burka.

- Jeg vil gerne være med til at forbyde det, sagde Lotte Rod, der i midten af juli havde tjansen som De Radikales vikarierende politiske ordfører.

Men som Lotte selv har skrevet på Facebook, har hun udtalt sig på egne vegne.

sofie carsten nielsen

Den tanke blev dog hurtigt skudt ned af gruppeformand Sofie Carsten Nielsen, som nogle timer senere gjorde det klart, at Lotte Rod ikke havde udtalt sig på partiets vegne.

- Lotte har gjort et helhjertet forsøg på at sætte fokus det rette sted, nemlig på hvordan vi kommer social kontrol til livs. Men som Lotte selv har skrevet på Facebook, har hun udtalt sig på egne vegne, sagde Sofie Carsten Nielsen til Ritzau.

Lotte Rod understregede også selv på Facebook, at hun havde udtalt sig på egne vegne.

- Historien giver lige nu en masse debat. Det er godt. Og derfor også lige: vi har ikke haft en snak om det her oven på menneskerettighedsdommen i gruppen, sådan som vi plejer, når vi skal blive enige om, hvad vi mener, og derfor siger jeg det på egne vegne som fungerende ordfører. Bare lige inden I hiver de andre ud af deres ferie, skrev Lotte Rod.

1000-kronersedlen på vej ud?

1000-kronersedlen skal aflives, lød det pludselig midt i juli fra Enhedslisten, der hurtigt fik opbakning fra Dansk Erhverv og Ældre Sagen.

Hovedargumentet er, at sedlen primært gavner de kriminelle. Nationalbankens Betalingsråd har tidligere luftet samme forslag.

I Jyllands-Posten meddelte et af medlemmerne fra rådet dengang, professor i digitalisering Jan Damsgaard, at han stadig er tilhænger af forslaget.

- 1000-kronesedlen bliver ikke brugt i handlen. Den bruges til værdiopbevaring. Det er madraspenge, sorte penge, de kriminelles og en seddel til hvidvaskning, sagde han til avisen.

Ifølge rådets rapport er over halvdelen af danske kontanters værdi bundet i 1000-kronersedler.

Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti er ikke afvisende over for forslaget.

Det skete også...

Foruden ovenstående historier får du lige en kort gennemgang af andre historier, der også fyldte i løbet af sommeren:

  • Kun et par dage inde i juli måned vakte det blandt andet opmærksomhed, da udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) i et tweet gik i rette med USA’s præsident, Donald Trump, som reaktion på præsidentens kritik af amerikanske medier og et konkret tweet fra Trump selv, hvor præsidenten i en video slår løs på et CNN-logo. DR’s politiske analytiker Jens Ringberg noterede sig i denne artikel den usædvanlige reaktion fra Anders Samuelsen, der står i spidsen for det danske diplomati.

  • Sagaen om generalkonsulposten i Flensborg fik også en foreløbig ende, da det tidligere Venstre-folketingsmedlem Kim Andersen blev udpeget til posten af udenrigsminister Anders Samuelsen. Oprindelig havde Bertel Haarder (V) ellers takket ja til jobbet, men efter lokale protester mod fyringen af den tidligere generalkonsul valgte Haarder at takke nej til at blive ny generalkonsul.
  • En anden interessant historie i juli kom fra Berlingske, der har gennemgået forløbet om de såkaldte kvotekonger fra foråret, hvor miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) var tæt på at miste sin post. Ifølge kritikere står sagen nu i et helt andet lys.
  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen var hele to gange i Frankrig i løbet af sommeren. Første gang på et formelt besøg hos præsident Emmanuel Macron i Elysée-palæet i Paris, og anden gang stødte Løkke og Macron sammen til Tour de France-feltet på cykelløbets 17. etape. Her gjorde Løkke især reklame for Danmark som fremtidigt startland for det franske cykelløb.

  • Et andet internationalt besøg - som dog aldrig blev til noget – fyldte også i ferien. Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), var sammen med øvrige parlamentsformænd fra Skandinavien og Baltikum inviteret til USA for at møde amerikanske toppolitikere. Men Pia Kjærsgaard takkede nej til turen – skrev Politiken - med henvisning til, at det var vigtigere at ”passe det hjemlige politiske arbejde”. Afbuddet medførte kritik fra tidligere udenrigsministre Uffe Ellemann-Jensen (V) og Mogens Lykketoft (S).
  • Socialdemokratiet meldte sig også på banen i juli måned, da socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil i Jyllands-Posten foreslog at straffe forældre for at lade børn overvære vold i hjemmet. Formålet med en lovændring er ifølge S-ordføreren ikke nødvendigvis at få flere straffesager, men at sætte fokus på den overlast, børn lider, når de oplever vold i hjemmet. V og DF erklærede sig lunkne ved forslaget.
  • Et sidste varmt sommeremne på den politiske front var ulve. Med udsigt til flere ulve i den danske natur ønsker flere landmænd og jægere mulighed for at ”regulere” – eller skyde – den ellers fredede ulv. Det fik et politisk flertal bestående af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til i samlet flok at gå ind for at tillade regulering af ulve.