Tema Kontanthjælpsloftet

Tre ud af fire på kontanthjælp kan ikke tage et arbejde

77.300 kontanthjælpsmodtagere er ikke parate til at tage et arbejde, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Lovforslaget om kontanthjælpsloftet sætter et loft over, hvor meget en person kan få i ydelser fra det offentlige. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)

Når regeringen og de øvrige partier i blå blok i morgen vedtager det meget omtalte kontanthjælpsloft, så er det for at få flere ud på arbejdsmarkedet.

Men ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er 72 procent af kontanthjælpmodtagerne slet ikke parate til at tage et arbejde - de har nemlig andre problemer end det faktum, at de er arbejdsløse.

De kan have helbredsproblemer af den ene eller anden art - nogle er kronisk fysisk syge, andre er psykisk syge, nogle tredje kan have kræft.

KONTANTHJÆLPSLOFT

Ændringerne vil især ramme enlige forsørgere og mennesker med handicap.

Retten til særlig støtte og boligstøtte forsvinder, hvis man rammer kontanthjælpsloftet.

Loftet er på mellem 10.849 kroner og 15.385 kroner alt efter familiestørrelse.

Gruppen kaldes aktivitetsparate og fælles for mange af dem er, at de vil blive ramt på pengepungen som følge af kontanthjælpsloftet.

Socialrådgivere: Folk bliver mere syge

I Dansk Socialrådgiverforening er opfattelsen, at loftet vil have en negativ effekt på kontanthjælpsmodtagernes evne til at komme i arbejde.

- Det er helbredsmæssige indsatser, der er brug for i forhold til den her gruppe. Det skulle politikerne til at fokusere på i stedet for at gøre folk fattigere, fordi det vi ved om syge mennesker, der bliver fattigere, er, at deres helbred forværres, siger formand Majbrit Berlau.

Hun sender en appel til politikerne om at lave politik "for at folk skal få det bedre".

- Kontanthjælpsloftet er udtryk for symbolpolitik, hvor man indfrier et valgløfte uden at tage højde for, hvad det er for en gruppe af borgere, det rent faktisk rammer, siger Majbrit Berlau.

Ifølge regeringen og partierne i blå blok indføres kontanthjælpsloftet for at skabe et større incitament for at arbejde - men kontanthjælpsloftet rammer altså en stor gruppe mennesker, der ikke kan arbejde.

V: Kommunerne har en opgave

Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, mener, at løsningen ligger ude i kommunerne.

- Kommunerne har en stor opgave her, og de skal systematisk følge op via deres rehabiliteringsteams, således at borgere for eksempel kan blive visiteret til et ressourceforløb eller et fleksjob, og så er man ikke omfattet af kontanthjælpsloftet, siger han.

Tusinder af kontanthjælpsmodtagere får færre penge nu, og ifølge jeres skøn kommer 650-700 i arbejde som følge af kontanthjælpsloftet. Hvorfor er det værd at ramme så mange mennesker for at få så relativt få i beskæftigelse?

- Vi skal sikre, at det altid kan betale sig at arbejde, og det gør vi ved gennemførelsen af kontanthjælpsloftet. Og det betyder stadigvæk, at en familie, hvor begge er på kontanthjælp, og hvor der er tre børn, så har man 15.000 kroner, efter at skatte- og boligudgifterne er betalt, siger han:

- Det mener vi er et rimeligt rådighedsbeløb, så derfor står vi fast på kontanthjælpsloftet, og det skal være med til at flere mennesker kommer i arbejde, og flere kan være rollemodeller for vores børn, siger Hans Andersen.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har udtalt, at især de kronisk syge ikke bør være på kontanthjælp - og derfor vil regeringen og de blå partier rydde op i kontanthjælpssystemet med hjælp fra kommunerne.

Men som DR Nyheder omtalte i sidste uge, så er der ingen tidshorisont for, hvornår oprydningen er klar eller et overblik over, hvor mange syge, svage og handicappede kontanthjælpsmodtagere, der skal ryddes op i.

Lovforslaget om kontanthjælpsloftet blev andenbehandlet i går og vedtages endeligt i Folketinget i morgen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube