Udenrigsministeren på vej til Iran: Striden går ud over kampen mod IS

Kristian Jensen vil bruge Iran-rejse til at indskærpe, at Iran skal beskytte andre landes ambassader.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) rejser til Irans hovedstad Teheran i dag.

Når udenrigsminister Kristian Jensen i dag rejser til Iran, så er hovedformålet at bane vejen for mere dansk eksport.

Men nu hvor Saudi-Arabien har henrettet 47 mennesker heriblandt en lærd shiamuslim, så vil konflikten mellem Saudi-Arabien og Iran også komme på bordet.

- Jeg skal have en lang række politiske samtaler blandt andet med præsidenten og udenrigsministeren, og derfor vil jeg naturligvis også tage sagen op omkring den regionale konflikt, siger Kristian Jensen.

Han tager afstand fra de saudiske henrettelser og kalder konflikten mellem de to lande for 'dybt alvorlig'.

Men Iran møder også kritik.

- Vi kommer til at lægge pres på begge lande. Saudi-Arabien i forhold til at holde op med de henrettelser og sikre en måde at have en politisk dialog på. Iran i forhold til at de skal sikre, at ambassader - herunder også Saudi-Arabiens ambassade – har den nødvendige beskyttelse, siger han.

- Det der er sket i Teheran i de her dage er utilstedeligt, tilføjer han og henviser til, at Saudi-Arabiens ambassade i Iran i nat blev angrebet og sat i brand.

Konflikten har ifølge ministeren negativ betydning for at udsigten til fred i Syrien, ro i Irak og bekæmpelse af terrorgruppen Islamisk Stat.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube