Umiddelbart intet resultat på Marienborg: Partilederne er kørt hjem

Partilederne i blå blok har forladt Marienborg efter 10 timers forhandlinger fredag.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl kører væk fra Marienborg fredag aften kort efter klokken 21 - umiddelbart uden at have en tillægsaftale med i tasken.

Det er ikke meget, der slipper ud fra forhandlingerne mellem de blå partier på Marienborg.

Således heller ikke fredag aften da partilederne forlod Marienborg efter endnu en langstrakt rundbordssnak. Én efter én rullede de ud - nogle i taxa, nogle i ministerbil - gennem porten og forbi de ventende journalister. Høfligt smilende men uden at sige et ord.

Sagen kort

* 14. februar skriver Berlingske, at flere forskere er uenige med regeringen i, at den nye landbrugs- og miljøpakke kommer til at gavne naturen. De anklager regeringen for "kreativ bogføring" og "misinformation".

* Eksempelvis medtages de senere års opnåede positive miljøeffekter, så regnestykket kommer til at se bedre ud i 2016, når landmændene får lov at bruge mere gylle eller kunstgødning.

* 15. februar: Under en teknisk gennemgang af landbrugspakken for de blå partier kommer det frem, at pakken samlet set vil betyde en forringelse for miljøet. Det får rød blok til at kræve samme gennemgang.

* Kritikken har udløst både en eksperthøring og et samråd med Eva Kjer Hansen 23. februar. Derudover følger EU-Kommissionen sagen tæt efter kritik fra flere danske miljøorganisationer, der mener, at pakken overtræder flere EU-direktiver.

/ritzau/

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen (K), forlod som den første af partilederne Marienborg ved 20.30-tiden.

Det skal man dog ikke lægge det store i, siger DR Nyheders politiske analytiker, Christine Cordsen.

- Det er ikke nødvendigvis et tegn på drama, understreger hun.

Tillægsaftale og Eva Kjer Hansen

De blå politikere startede torsdag eftermiddag forhandlingerne om en tillægsaftale til den omstridte landsbrugspakke, der blev vedtaget i folketingssalen torsdag.

Parterne - de blå partiledere, en række ordfører og Eva Kjer Hansen - afbrød forhandlingerne kort før midnat torsdag for at genoptage dem fredag ved 11-tiden.

Torsdag blev der ifølge Christine Cordsen forhandlet om tillægsaftalen og ikke om miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) politiske fremtid. Det er mere usikkert, hvad der er blevet talt om på Marienborg i løbet af fredagen.

- De her forhandlinger er gået ind i en fase, hvor de holder kortene meget tæt til kroppen, siger Christine Cordsen.

De Konservative og samtlige partier i rød blok har erklæret mistillid til Eva Kjer Hansen, hvis ministerfremtid - efter planen - skal til afstemning i folketingssalen på onsdag. Det er uvist, om Eva Kjer Hansen var med til fredagens forhandlinger.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube