V efter Ole Sohn-tønde til ungdomsfest: Ikke det samme

Venstres Ungdom har tidligere slået "Ole Sohn" af tønden til fastelavnsfest. Men begivenheden er ikke at sammenligne med Ørestad Friskoles tøndeslagning med billede af Inger Støjberg, mener Venstres partisekretær.

"Festlig fastelavn i VU Randers" kaldtes begivenhed, der i 2011 inviterede til tøndeslagning med et billede af Ole Sohn plantet på tønden. (Foto: screenshot)

Venstre-politikere har stået i kø for at kritisere den tøndeslagning, der for nylig fandt sted på Ørestad Friskole, hvor et billede af integrationsminister Inger Støjberg var klistret fast på en tønde, så alle elever kunne få lov at give hende et kølleslag.

Den praksis, hvor man hænger politikerbilleder op på fastelavnstønder for at give dem kølleslag, er set før.

Da Venstres egen ungdomsafdelings, VU, lokalafdeling i Randers i 2011 afholdt "Festlig fastelavn i VU Randers" skulle "de røde slås på alverdens måder". Det udartede sig konkret i et billede af den tidligere SF'er og socialdemokrat Ole Sohn på tønden.

Faldt tilfældigt over dette billede på Facebook. Foregik det virkelig sådan på Ørestad Friskole? En skole der som væ...

Opslået af Claus Richter på 13. februar 2016

Det er ikke hyklerisk at kritisere arrangementet på Ørestad Friskole, samtidig med at VU afholder lignende arrangementer, mener partisekretær i Venstre Claus Richter, der selv har tilsluttet sig koret af kritikere over begivenheden på Ørestad Friskole:

- Når en friskole med lærernes accept lærer børn at slå på en politiker, er det et eksempel på, at man opdrager børn under 16 år til at tæske løs på en politiker, uden skolen griber ind. Så er der et andet regi med voksne, hvor en ungdomsorganisation gør den slags i et lukket selskab, som man gjorde med Ole Sohn for nogle år siden. Det kan ikke sammenlignes, siger han.

Han kalder det "i det hele taget dumt" at hænge politikere op på fastelavnstønder for at tæve dem. Men afviser, at han er politisk farvet i sit syn på begivenheden på friskolen.

- Det, der er foregået på friskolen, havde jeg også været kritisk over, hvis det var sket med Mette Frederiksen (S). Det har ikke noget at gøre med Venstre, men at det foregår på en folkeskole, oveni købet en friskole, tager jeg meget stor afstand fra, siger han.

Blandt andre Socialdemokraterne Benny Engelbrecht er i dag ude at ironisere over tøndeslagningen, som altså også foregik for fem år siden i Randers - men dengang med Ole Sohn på tønden.

Et billede af Inger Støjberg var for nylig klistret på en tønde ved en fastelavnsfest på en skole. Den praksis er ikke ny for Venstres Ungdom, som dog ikke mener, at de to eksempler kan sammenlignes.

Opslået af DR Politik på 15. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Politik med dig

Få seneste analyser, meningsmålinger og nyheder om dansk politik - hver dag.

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube