V efter rødt pres om russisk gasledning: EU må tage ansvar

En samlet opposition vil have regeringen til at afvise russernes gasledning i dansk søterritorie, men så nemt er det ikke, siger V-ordfører.

Hvis Nord Stream 2 bliver til virkelighed skal den føres på havbunden gennem Østersøen fra Rusland vest for Skt. Petersborg, tæt forbi Bornholm og videre med slutdestination i Nordtyskland øst for Rostock - i alt 1.200 kilometer gennem Østersøen. (Foto: handout © Scanpix)

Den danske regering vil endnu ikke forholde sig konkret til, om man vil sige ja eller nej til en kontroversiel ansøgning fra selskabet Nord Stream 2, der søger om at føre en gasledning gennem dansk søterritorium.

Sagen har udviklet sig til noget af en kattepine for Danmark, der er klemt af store geopolitiske interesser fra blandt andre USA, Rusland, Tyskland og Ukraine. Og nu melder en samlet opposition sig med en opfordring om at afvise russernes ansøgning.

Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag fra regeringen, der skal gøre det muligt at sige nej til rørledninger gennem dansk søterritorium med henvisning til sikkerhedspolitik, men det er uklart, om det får reel betydning for ansøgningen fra Nord Stream 2.

Regeringen sætter i endnu højere grad sin lid til EU i sagen - kommissionen har da også udarbejdet et forhandlingsoplæg og tilbudt at forhandle vilkårene på plads med Rusland, men det kræver bred opbakning fra de europæiske medlemslande.

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, lægger ikke skjul på, at regeringen er meget kritiske over for de russiske planer om endnu en gasledning.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ekstremt kritisk over for den aggressivitet, vi ser fra Ruslands side, deriblandt Nord Stream 2. Man ikke skal have meget fantasi til at forestille sig andet end, at de vil bruge det som en slags udenrigspolitisk våben over for Østeuropa.

- Men når det er sagt, så er det ikke bare nemt at sige nej, og derfor er vi godt i gang med at se, om vi ikke kan få en fælles linje i EU. For det er storpolitik, Danmark pludselig bliver kastet ud i. Og der vil det være rart med rygdækning fra EU i forhold til, om vi skal sige ja eller nej, siger Michael Aastrup Jensen.

V: Vi skal have rygdækning i EU

Men i sidste ende er det vel os, der skal vende tommelfingeren op eller ned?

- Sideløbende med det lovgivningsmæssige i Folketinget presser vi EU-Kommissionen til at tage arbejdshandskerne på. Vi mener ikke, at det her er et dansk spørgsmål. Vi mener reelt, at det er et spørgsmål for EU. Forbindelsen (gasledningen, red.) skal være ind til EU og en lang række EU-lande, og der har vi ikke givet op. Vi håber stadig, at det er EU, der så at sige tager ansvaret for, om man skal sige ja eller nej, siger udenrigsordføreren.

Han mener, at det er meget nemt for en samlet opposition at stå på sidelinjen og kræve et nej til russerne.

- Jeg synes, at man med ro i stemmen kan sige, at den danske regering har stået meget vagt i forhold til den aggressivitet, vi oplever fra Rusland, men det er meget, meget nemt sagt, at vi bare skal sige nej til Nord Stream 2, og det ved Socialdemokratiet også godt.

- Det gør man ikke bare. Vi skal både have rygdækning i EU, og så skal vi have det lovgivningsmæssige på plads, før vi overhovedet kan komme til den konklusion. Og der er vi altså ikke endnu, siger Michael Aastrup Jensen.

Danmark har tidligere tilladt Nord Stream 1, som er en tilsvarende naturgasrørledning, og Nord Stream 2 vil ligge ved siden af 1'eren. Ifølge Michael Aastrup Jensen er der også ting, der taler for etableringen af en ny russisk gasledning.

- Jo flere energimæssige forbindelser, vi har, jo bedre er det. Dernæst er der også dem, der mener, at hvis vi ender med at sige nej, så vil vi bare få linjen alligevel, bare få kilometer uden for landets grænse, siger Venstre-ordføreren.

Han afviser, at der er en risiko for, at Danmark bliver utydelige, når vi med den ene hånd undsiger Rusland på en række udenrigspolitiske spørgsmål, men samtidig lader døren stå på klem for etableringen af gasledningen.

- Det mener jeg ikke. Jeg synes, det er en fin balancegang, vi har. Det er ikke sådan, at vi ikke har forbindelser til Rusland. Vi har stadig både handelsforbindelser og diplomatiske forbindelser. Vi er ikke i krig med Rusland. Men på den anden side er vi meget uenige med Rusland i den måde, de agerer på lige nu, siger Michael Aastrup Jensen.

Energi-og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) oplyser i en skriftlig kommentar til Politiken, at "det er for tidligt at drage konklusioner eller afvise ansøgningen på nuværende tidspunkt".

Dansk Folkeparti ser ingen problemer i at godkende den russiske gasledning.

Splittet EU

Det er fortsat uklart, hvorvidt EU bliver enige om at give kommissionen grønt lys til at forhandle med Nordstream om gasledningen. Tysklands kansler, Angela Merkel, har betegnet Nord Stream 2 som "et kommercielt projekt".

Derfor ser tyskerne ikke nogen grund til, at EU-Kommissionen skal have et særligt mandat i sagen. Tyskland har opbakning fra Østrig, Frankrig, Holland og Storbritannien. De fire lande huser store selskaber, som har investeret i Nord Stream 2.

Polen, Letland, Litauen, Estland, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Kroatien og Rumænien har alle udtrykt modstand mod Nord Stream 2.

De østeuropæiske medlemmer af EU er i forvejen utrygge over Ruslands aggressive adfærd og retorik, og de mener ikke, at Europa skal blive endnu mere afhængige af russisk naturgas, end det allerede er tilfældet.

Ud over Rusland og Tyskland skal Danmark, Sverige og Finland formelt give tilladelse til den nye gasledning, fordi den efter planen går gennem de tre landes farvande.

Den danske regering har forsøgt at koordinere sin indsats med Sverige, men svenskerne ville højest gå med til at skrive en appel til EU på energiministerniveau.

Finland er endnu mere nølende og har hidtil kun betonet miljømæssige konsekvenser af rørledningen.

Nord Stream overvejer alternative ruter

Selskabet Nord Stream oplyser i en mail til DR Nyheder, at det har igangsat et arbejde med at finde alternative ruter for gasledningen, udenom dansk søterritorium, hvis Danmark blokerer ansøgningen fra Rusland.

- Vi følger debatten i parlamentet (Folketinget, red.). Selvom vi ikke ved, hvordan det ender, så ville enhver projektleder i denne situation være nødt til at overveje de alternativer, der er mulige. Vi evaluerer løbende. Det er for tidligt at gå ind i detaljerne, skriver talsmand for Nord Stream, schweizeren Jens Mueller.

Den tekniske direktør for det russiske selskab, Sergej Serdjukov, gik for nylig i offensiven med et budskab om, at planerne om alternative ruter er stærkt fremskredne:

- Det er allerede udarbejdet. Afstanden bliver ikke meget større, og det er ikke vanskeligere, sagde Sergej Serdjukov til den russiske erhvervsavis Vedomosti ifølge Berlingske.

Nord Stream 2:

  • Nord Stream 2 har en række selskaber som partnere i EU. Herunder hollandske og tyske selskaber.
  • Mere end 30 procent af EU's gasforbrug er importeret fra Rusland.
  • Ifølge selskabet Nord Stream 2 vil den nye gasrørledning sikre en øget forsyningssikkerhed for EU-landene.
  • Eksempelvis peger selskabet selv på, at den nye gasrørledning vil sikre gasleverancer til 26 millioner husstande i EU.